Sådan behandler du tandkødsbetændelse

– Find her alt, hvad der er værd at vide om betændelse i tandkødet


Er dit tandkød ømt, og bløder det tilmed, når du børster? Så kan du meget vel være ramt af tandkødsbetændelse – også kaldet gingivitis.

Blødning fra og hævelse af dit tandkød kan være tegn på betændelse i dit tandkød. 

Få mere at vide om behandling af tandkødsbetændelse – og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre, hvis du bliver ramt.

Tandkødsbetændelse: behandling

Er du ramt af tandkødsbetændelse, så er det vigtigt at få den behandlet. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at undgå tandkødsbetændelse, men er du hårdt ramt, så søg hjælp.

Din tandlæge eller tandplejer kan hurtigt hjælpe dig på rette vej mod et sundt tandkød igen.

Får man ikke behandlet sin tandkødsbetændelse, kan den på sigt udvikle sig til paradentose – også kaldet ”De løses tænders sygdom”.

Behandling af tandkødsbetændelse

Selve behandlingen af betændelsen i dit tandkød vil bestå i at få fjernet årsagen til betændelsen.

En typisk årsag til tandkødsbetændelse er plakbakterier. Er det årsagen, vil det hjælpe at få fjernet det plak, der sidder langs tandkødet. 

Er årsagen i stedet tandsten langs tandkødet, vil behandlingen kræve en tandrensning, hvor al tandsten renses væk. 

I få tilfælde kan der være andre årsager til tandkødsbetændelse. Noget medicin kan påvirke tandkødet.

Graviditet og hormonelle forandringer – som eksempelvis overgangsalder – vil tilmed kunne have en effekt på tandkødet.

Tandkødsbetændelse – hvad gør jeg?

Har du fået tandkødsbetændelse, er det en god idé at finde frem til den udløsende årsag. Først og fremmest er det nødvendigt at se sig selv i spejlet i den helt bogstavelige forstand.

Kig på dit tandkød. Sidder der plakbakterier langs tandkødet? Plak er hvide/gule let afskrabelige belægninger.

De skal forsigtigt fjernes med tandbørsten dagligt – og husk tandtråd, da de også sidder imellem tænderne. 

Hvis du ikke selv kan fjerne belægningerne, er der muligvis tale om tandsten, der i stedet kræver en tandrensning hos tandlægen. Bestil en tid hos din tandlæge, hvis du er i tvivl.

Har du betændelse i dit tandkød?

Er du blevet ramt, skal du vide, der er rigtig gode muligheder for at blive kvit med betændelsen. Det tager typisk 1-2 uger at komme af med en tandkødsbetændelse, hvis der sættes rigtigt ind.

Sættes der ikke ind i tide, kan en tandkødsbetændelse udvikle sig til paradentose. Det kan være svært at blive kvit med paradentose. Ofte kræver paradentose, at du besøger din tandlæge hver 3. måned.

Hvad gør man ved tandkødsbetændelse?

Det bedste er at optimere på din mundhygiejne. Problemet med betændelse i tandkødet udspringer nemlig ofte af mangelfuld mundhygiejne.

Børster du dine tænder grundigt 2 gange dagligt, og supplerer du med tandtråd 1 gang dagligt, så kan der også være andre årsager til din tandkødsbetændelse.

Spørg dig selv, hvornår det startede, og om du har gjort noget anderledes, end du plejer i den forbindelse.

1)Tager du medicin, der kan påvirke tandkødet?

2)Kan du være gravid eller i overgangsalder?

3)Nogle mener tilmed, at stress kan være udløsende.

4)Er du i tvivl, så kontakt din tandlæge.

Middel mod tandkødsbetændelse

Det bedste middel mod tandkødsbetændelse er en god mundhygiejne.

Er du slemt ramt, kan klorhexidin lindre lokalt på områder med hævelse og ømhed. Fugt eventuelt en vatpind med klorhexidin og behandl området helt lokalt.

Klorhexidin desinficerer og fjerner bakterier. Desværre skelner den ikke mellem gode og dårlige bakterier.

Vi har brug for bakterier i munden for at kunne fungere – blandt andet dem, vi synker sammen med maden. 

De hjælper med fordøjelsen. Brug derfor aldrig klorhexidin i mere end 1-2 uger ad gangen.

Hvordan behandler man tandkødsbetændelse?

Tandlægen vil behandle tandkødsbetændelse via instruktion i mundhygiejne og eventuelt suppleret med en tandrensning. 

Er tandkødsbetændelsen meget lokal mellem to tænder, kan det være tegn på, at noget er knækket af en tand eller en fyldning. Dette kan skabe et hulrum, hvor mad og bakterier har det med at gemme sig. 

I sådan et tilfælde vil tandlægen typisk reparere fyldningen og hermed lukke hulrummet.

Hvad sker der, hvis tandkødsbetændelse ikke behandles?

Vidste du, at hvis tandkødsbetændelse ikke behandles i tide, kan du komme til at døje med dårlig ånde og løse tænder? Mange ved ikke, at blødende tandkød og hævelse i virkeligheden blot er forstadiet til paradentose.

Måske kender du en, som lider af paradentose. Den kan være aktiv eller inaktiv, men fælles for begge tilfælde er, at knoglen er ramt. Fæstetab og løsning af tænder er desværre på sigt konsekvensen af en ubehandlet paradentose.

Gør det ondt at få behandlet tandkødsbetændelse?

Modsat paradentosebehandling, som, mange desværre synes, er ubehageligt, er det ikke smertefuldt at få behandlet tandkødet for betændelse.

Faktisk er der meget, du selv kan gøre hjemmefra for at behandle tandkødsbetændelse.

Tandlægen kan dog være en hjælp, hvis du har tandsten, som generer tandkødet – og derfor skal fjernes for at komme af med tandkødsbetændelsen.

Kan jeg selv behandle tandkødsbetændelse?

Ja, der er faktisk meget, du selv kan gøre for at undgå eller behandle tandkødsbetændelse.

Først og fremmest er det vigtigt med en god mundhygiejne. Det er alfa og omega.

Vidste du, at tandbørsten skal udskiftes hver 3. måned? Det skal sikre, at børsterne bliver ved med at fjerne plakken effektivt. 

Mindst lige så vigtigt er det at supplere tandbørstningen med tandtråd. Faktisk mangler du at rengøre omkring 40% af tænderne, hvis du ikke supplerer med tandtråd.

Fakta om tandkødsbetændelse

5 tegn på, at du har fået tandkødsbetændelse, som bør behandles:

1)Blødende tandkød ved tandbørstning eller spisning.

2)Dårlig ånde og friskhed fra tandbørstning holder ikke længe.

3)Ømhed fra tandkødet.

4)Hævelse af tandkødet.

5)Dunkende fornemmelse i tandkødet.

Oftest stillede spørgsmål: Sår i tandkødet

Kan tandkødsbetændelse give tandpine?

Tandkødsbetændelse er typisk udløst af mangel på optimal mundhygiejne. Endnu en bivirkning af mangelfuld mundhygiejne kan være tandpine.

Har du oplevet at have tandpine, så ved du, det kan være ganske uudholdeligt og tilnærmelsesvis invaliderende.

Sørg derfor altid for at få behandlet din tandkødsbetændelse, inden den udvikler sig til en reel tandpine.

Hvordan føles betændelse i kæben?

Betændelse i kæben kan føles ganske smertefuldt. Har du en tand med rodspidsbetændelse, kan du tilmed opleve at få en tandbyld.

Hvis du har prøvet at have en tandbyld, så ved du, det kan føles som en dunkende smerte. Går der hul på bylden, vil det typisk føles som en lettelse.

En tandbyld kræver behandling hos tandlægen – ofte i supplement med antibiotika.

Hvad hjælper mod ømt tandkød?

En lokalbehandling med vatpind fugtet i klorhexidin er den bedste hjælp mod ømt tandkød.

Du skulle gerne mærke lindring i løbet af et par døgn ved at duppe på det ømme punkt. Hvis ikke det er tilfældet, bør du opsøge din tandlæge.

For at sikre fuld opheling og et efterfølgende sundt tandkød er det tilmed nødvendigt med en god mundhygiejne.

Vi anbefaler, du børster 2 gange dagligt i 2 minutter og supplerer 1 gang dagligt med tandtråd i alle mellemrum.

Kan kæbespændinger give tandpine?

Ja, kæbespændinger er tegn på, at du bider hårdt sammen. Det kan for eksempel være, når du sover.

Hvis du har et hårdt sammenbid natten eller dagen igennem, kan det blive nødvendigt med en bideskinne for at undgå overbelastning og slid af tænder og kæbeled.

Hvor lang tid tager det for tandkød at hele?

En sund slimhinde i munden heler hurtigt. I løbet af et par døgn skulle du gerne kunne se forbedring, og inden for en uge – højst to uger – skulle du gerne kunne se et sundt og fuldt ophelet tandkød.

En vatpind fugtet i klorhexidin kan hjælpe til hurtig opheling, hvis du dupper forsigtigt helt lokalt 1-2 gange dagligt.

Hvad betyder det, når man har ondt i tandkødet?

Hvis du har ondt i tandkødet lokalt, kan det betyde en lokal irritation. Har du spist groft, kan du have tygget en kerne fast, som sidder og generer.

Generelle problemer med ømt tandkød kan være bivirkninger fra medicin eller hormonelle forandringer.

Det er eksempelvis en kendt gene at have tandkødsproblemer ved graviditet eller overgangsalder.