Bideskinne

Har du gener af at skære tænder?
Så kan en bideskinne kan aflaste og hjælpe.

Formål Lindring af smerter fra kæbeled og spændingshovedpine samt forebyggelse af slid
Resultat Symptomfri
Opheling 2 uger
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften dækket – dog max 545 kr.
Antal besøg 1 – 2 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 30 – 40 minutter
Interval Kontrol ved eftersyn

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Bideskinne

Døjer du med spændingshovedpine, smerter og ubehag ved kæben, isninger i tænderne eller øresmerter? Så kan en bideskinne måske hjælpe dig.

Det er ikke sikkert, at du er klar over, at du skærer tænder. Mange skærer tænder om natten og kan derfor ikke undgå det.

Herunder kan du blive klogere på, om du har brug for en bideskinne, og hvordan skinnen virker, så du er klædt bedst muligt på til at beslutte, om en bideskinne er noget for dig.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Har du brug for en bideskinne?

Kender du det, at du vågner fra en god nats søvn, og alligevel føler du dig ikke udhvilet? Du har måske lidt hovedpine, spændinger i kæben eller nakken? Symptomer som hovedpine og spændinger i nakke eller kæbe – især om morgenen – kan være tegn på, at du skærer tænder.

Vi møder ofte patienter, der har været forbi både læge, kiropraktor eller fysioterapeut. De kan ikke finde årsagen til smerter og muskelspændinger omkring kæberne og nakken, hvilket ofte resulterer i spændingshovedpine.

Det viser sig ofte, at de skærer tænder, uden at de selv er bevidste om det.

Har du brug for en bideskinne? Kontakt din nærmeste Godt Smil-klinik her >>

Hvordan virker en bideskinne?

En bideskinne er en plastskinne, der bruges til at afhjælpe de gener og komplikationer, der kan opstå, hvis du eksempelvis skærer tænder eller har et skævt bid.

Spændingshovedpine, smerter og ubehag ved kæberne – selv øresmerter – kan være komplikationer som følge af at skære tænder.

Bideskinnen virker ved at aflaste tygge- og kæbemusklerne og mindsker dermed sammenbiddet mellem tænderne. Den forhindrer ikke tænderskæren, men den forhindrer yderligere slitage på tænderne og hjælper kæbemusklerne til at slappe af.

Hvem har gavn af en bideskinne?

En bideskinne afhjælper generne af at skære tænder, bide tænderne hårdt sammen, eller hvis du har et skævt bid. 

Dog fjerner bideskinnen ikke den underliggende årsag, der kan være psykisk betinget – såsom udslag af stress, angst, anspændelse, eller at det er blevet en dårlig vane.

Hvis dine gener skyldes et skævt bid, bør du overveje, om dit bid skal tilrettes med tandregulering.

Bideskinnen er til dig, der skærer tænder om natten, om dagen eller bider tænderne hårdt sammen.

De fleste, der benytter sig af bidskinner, bruger dem om natten. Det er oftest om natten, at du skærer tænder eller bider tænderne hårdt sammen, uden at du er klar over det – og derfor heller ikke kan afværge det. Der er ofte en sammenhæng imellem, at du skærer tænder og bider tænderne hårdt sammen.

Bideskinner kan også bruges om dagen. Nogle vælger at bruge bideskinnerne til aflastning af kæbemusklerne, når de slapper af hjemme eller kører bil.


Følgende symptomer kan være tegn på, at du skærer tænder:

  • Hovedpine eller nakkespændinger – især om morgenen
  • Smerter i kæbemusklerne, ansigt eller ørerne
  • Smerter over kindben, som kan forveksles med kæbehulebetændelse
  • Slid på tænderne
  • Følelse af at være u-udhvilet om morgenen
  • Svimmelhed
  • Susen for ørerne
  • Knæklyde fra dine kæbeled

Ofte spørgsmål

Hvad koster en bideskinne?

En bideskinne hos Godt Smil koster fra cirka 2.200 kroner afhængig af, hvilken type du har behov for. Bidskinner og forundersøgelser til bidskinner er tilskudsberettigede hos Sygeforsikringen “danmark”.

Prisen er inklusiv første kontrolbesøg, efter du har fået udleveret din bidskinne.
Her kan du se prisen på bideskinner hos din nærmeste Godt Smil-klinik.

Kan jeg købe en billig bideskinne på apoteket?

Du kan købe billigere bideskinner, men vi anbefaler, at du får lavet en skinne, der passer nøjagtigt til dine tænder.

Hos Godt Smil vurderer vi dit tandsæt ved første konsultation, og ud fra det kan vi se, om dine komplikationer skyldes, at du skærer tænder. Ud fra den vurdering vejleder vi dig i, om en bideskinne er den rigtige løsning for dig.

Blød eller hård bideskinne?

Hos Godt Smil tilbyder vi bideskinner i både blød og hård plast. Dog anbefaler vi oftest den hårde bideskinne, da den er mere holdbar end den bløde skinne. Skærer du tænder, er det oftest den hårde bideskinne, vi anbefaler.

Den bløde bideskinne anvendes oftest, hvis du har gener af at bide tænderne hårdt sammen. Dog er der mange, der både presser tænderne hårdt sammen og skærer tænder på samme tid, og til dem anbefaler vi den hårde bideskinne.

Ved første konsultation hos os foretager tandlægen en vurdering af, hvilken type bideskinne der passer til dit behov. Klik her for at blive kontaktet af din lokale Godt Smil-tandlæge.

Både den hårde og bløde bideskinne fremstilles ud fra dit tandaftryk, så den passer nøjagtigt til din tandstilling. Den hårde bideskinne kræver lidt mere tilpasning end den bløde, og derfor er det nødvendigt med en ekstra konsultation hos os.

Hvad skal du være opmærksom på, når du bruger bideskinner?

Når du bruger bideskinner, er det vigtigt, at du har ekstra fokus på din mundhygiejne. Især på at dine tænder er rene, inden du tager dine skinner på.

Det er vigtigt, at din bideskinne sidder behageligt. Det vil sige, at den ikke sidder løst, vipper, løsner sig i løbet af natten eller generer i munden. Kontakt din tandlæge, hvis du føler, at skinnen er ubehagelig og generer.

Sådan foregår en behandling med bideskinner

Ved den første konsultation foretager tandlægen en vurdering af, hvorvidt en behandling med bideskinne er den rette behandling for dig. Herefter tages der røntgenbilleder og aftryk af dine tænder, som anvendes til fremstilling af din personlige bideskinne.

Når du modtager dine bideskinner, skal du bruge dem i de situationer, hvor du ved, at du har en tendens til at skære tænder. Det er oftest om natten, men det kan også være, når du slapper af hjemme eller i bilen.

Du vil blive indkaldt til et kontrolbesøg hos din tandlæge cirka 14 dage efter, at du har fået udleveret dine bideskinner. Under dette besøg undersøger tandlægen, om bideskinnen sidder behageligt, og om den skal tilpasses yderligere.

Sådan vedligeholder du din bideskinne

Når du har fået din bideskinne, er det vigtigt at holde den ren for at undgå, at den samler bakterier.

Bideskinnen skal skylles grundigt med vand og børstes med en tandbørste for at fjerne alle bakterier. Dette bør gøres, hver gang du tager skinnen ud af munden, og inden du kommer den i munden igen.
 
Når du ikke bruger den, er det vigtigt, at den ligger rent og tørt. Hvis den er våd og fugtig, samler den hurtigt bakterier. Du bør altid opbevare bideskinnen i den beholder, der udleveres sammen med skinnen.

Du må ikke rengøre din bideskinne med tandpasta, da det kan indeholde slibemiddel. Slibemiddelet kan forårsage ridser, hvori der kan samle sig bakterier.
Kogende vand må ikke bruges til rengøring, da det kan ødelægge formen på din bideskinne.

Se priser* på bideskinne her

Bideskinne : Fra 2.495 kr. :
Regulering bideskinne : Fra 595 kr. :
Snorkeskinne inkl. 1 kontrol : Fra 3.895 kr. :
Efterfølgende kontrol af snorkeskinne : Fra 349 kr. :

*Priser vil variere lidt fra klinik til klinik – se pris på den specifikke Godt Smil-klinik

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og den dækker fra dag ét

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.