• Cookie Mærket
Godt Smil
Godt smil - menu

Paradentose er en tandsygdom, og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle.

Betændelsestilstanden medfører, at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes, og tændernes støttevæv forsvinder. En fremskreden paradentose medfører, at tænderne løsnes, og kan flytte sig i tandrækken.

Sådan sidder dine tænder fast

Dine tænder sidder fast i et klæbenet ved hjælp af små rodhindefibre. Uden på selve kæbeknoglen ligger tandkødet, og det er derfor kun selve kronen på tanden du kan se når du smiler, da tandens rod er gemt under tandkødet.
De fibre der er med til at holde tanden på plads i kæben, sidder oppe langs tandroden og slutter ved tandens krone, og danner derved en naturlig lomme mellem tandkrone og tandkød. Lommen vil på en sund tand maks. være 2-3mm dyb.

Hvad er paradentose?

Paradentose opstår i forbindelse med, at dit tandkød har været ramt af tandkødsbetændelse i en længere periode, uden at det er blevet behandlet, og på denne måde har bakterierne, spredt sig til de dybereliggende væv i tandkødet, og ned mod tandroden. Dette vil på sigt føre til at knoglen bliver nedbrudt og tanden løsner sig, hvis det ikke bliver behandlet. Når først bakterierne bevæger sig ind mod knoglen vil det nedbryde rodhindefibrene på vejen, og tandkødslommen bliver derfor dybere. Jo længere paradentosen forbliver ubehandlet, jo dybere vil tandkødslommen blive og jo løsere vil dine tænder være.

Hvordan opstår paradentose?

Sygdommen opstår ved, at bakterier, over en længere periode, får lov at samle sig langs tandkødsranden, og giver anledning til en betændelsestilstand. Betændelsestilstanden karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse. Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet, kan den udvikle sig til paradentose.

trustpilotudtalelse - paradentose

Udtalelse fra kunde

Fantastisk god service og grundig undersøgelse. Flinke medarbejdere, fik konstateret paradentose selvom jeg havde gået til halvårlig kontrol hos min tandlæge i 30 år? !!!!!! P.gr. af tandlægesjusk skal 4 tænder trækkes ud!! GÅ TIL GODT SMIL I TIDE!!

Godt Smil -

5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Per Hansen

Symptomer på paradentose

Paradentose giver sjældent symptomer, før tilstanden er omfattende. Det er derfor vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde, og behandler hvis nødvendigt. På den måde kan tandkødet forblive sundt. Dog kan det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, desværre ikke gendannes.

Nyere undersøgelser fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus indikerer, at ca. 12% af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til paradentose. Det er derfor vigtigt, at du holder en god mundhygiejne. Det er blandt andet vigtigt at få foretaget en regelmæssig tandrensning hos din tandlæge.

Hvordan behandles paradentose?

Behandlingen omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne (seks mål for hver tand) ved hjælp af et millimetermål. Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.

På baggrund af de informationer man nu har indhentet, foretages selve paradentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Er lommerne meget dybe og betændte, kan det være nødvendigt at foretage behandlingen under lokalbedøvelse.

Hvem bliver ramt af paradentose?

Paradentose opstår oftest hos folk i 30-40 års alderen, da op imod 90% af de 20 årige har tandkødsbetændelse, som på sigt udvikler sig til paradentose, hvis det forbliver ubehandlet.
Efter 40 års alderen er paradentose den mest almindelige årsag til tab af tænder.
Jo tidligere du får paradentose, jo mere aggressiv vil sygdommen være og jo mindre modstandsdygtig vil du være over for den.

Ved alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med mindre kirurgiske indgreb – de såkaldte paradentoseoperationer – hvor man løfter tandkødet til side for derefter at foretage de nødvendige udrensninger. Det kan være nødvendigt at supplere paradentosebehandlingen med en antibiotikakur. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af sygdommen. Man kan desværre ikke regne med, at den knogle der allerede er mistet, kommer tilbage igen.

Hvis man undlader paradentosebehandling, bliver tænderne løse og falder ud – én efter én. Sørg derfor for at gå regelmæssigt til tandlægen og hold en god mundhygiejne med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd/-stikkere.

Paradentose kan være arveligt. Hvis én af eller begge dine forældre har paradentose, er der forhøjet risiko for, at du selv får det.

Er man ryger, har man ligeledes større risiko for at udvikle paradentose. Det er bevist, at rygere har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere pocher (tandkødslommer) end ikke-rygere.

Resultater viser, der er hyppigere og hurtigere sygdomsudvikling hos rygere. Jo mere du ryger pr. dag, og jo længere tid du gør det, jo større bliver din sygdomsudvikling. Samtidig er effekten af paradentosebehandling dårligere hos rygere end hos ikke-rygere – både for kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlinger. 90% af de behandlinger, som ikke lykkes, er ved rygere.

Stopper du med at ryge, vil du højest sandsynlig opleves et bedre behandlingsresultat, idet sygdomsudviklingen vil kunne bremses. Diabetes (sukkersyge) er en systemisk sygdom, hvor blodets glukose (blodsukker) er kronisk forhøjet, på grund af nedsat insulinproduktion eller nedsat cellefølsomhed over for insulin.

Den øgede glukose i blodet påvirker kroppens immunsystem, der giver øget risiko for at udvikle paradentose. Det er især patienter uden et velreguleret blodsukker, der har høj risiko for at udvikle sygdommen.

Disse patienter reagerer ikke lige så godt på paradentosebehandlingen, som patienter med et velreguleret blodsukker. Videnskabelige studier har desuden vist, at behandling af paradentose mindsker behovet for insulin væsentligt.

For at undgå at få paradentose, er det vigtigste du kan gøre, er at sørge for at du har god mundhygiejne. Dette gøres ved at børste tænder 2-3 gange dagligt, efter din tandlæges anvisninger, og benytte tandtråd. Tandlægen vil altid hjælpe dig i forhold til at vælge hvilke hjælpemidler der er bedst for dig og hvordan de skal anvendes i netop dit tilfælde.

Vil du høre mere om vores behandlinger eller bestille en tid?

Find Godt Smils kontaktoplysninger her
Loading...