Paradentose (også kaldet Parodontose eller Parodontitis) er en tandsygdom, og den kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv.
Paradentose
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Paradentose (også kaldet parodontose eller parodontitis) er en tandsygdom, og den kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv.
Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle.
Dine tænder sidder fast i et klæbenet ved hjælp af små rodhindefibre.
Uden på selve kæbeknoglen ligger tandkødet, og det er derfor kun selve kronen på tanden, du kan se, når du smiler, da tandens rod er gemt under tandkødet.
De fibre, der er med til at holde tanden på plads i kæben, sidder oppe langs tandroden og slutter ved tandens krone.
Derved danner de en naturlig lomme mellem tandkrone og tandkød, og lommen vil på en sund tand maksimalt være 2 – 3 millimeter dyb.
Forebyg paradentose med en ordentlig tandhygiejne >>
– og vær dækket allerede fra dag ét
Paradentose – som mere korrekt hedder paradontose eller parodontitis – opstår i forbindelse med, at dit tandkød har været ramt af tandkødsbetændelse i en længere periode, uden at det er blevet behandlet.
På denne måde har bakterierne spredt sig til de dybereliggende væv i tandkødet og ned mod tandroden.
Dette vil på sigt føre til, at knoglen bliver nedbrudt, og tanden løsner sig, hvis det ikke bliver behandlet.
Tandsygdommen kaldes også for “de løse tænders sygdom”, da mange desværre vil kunne opleve, at parodontosen påvirker tændernes fæste, hvormed tænderne vil kunne blive løse – og i værste tilfælde falde ud.
Når først bakterierne bevæger sig ind mod knoglen, vil det nedbryde rodhindefibrene på vejen, og tandkødslommen bliver derfor dybere.
Jo længere paradentosen forbliver ubehandlet, jo dybere vil tandkødslommen blive, og jo løsere vil dine tænder være.
Sygdommen opstår ved, at bakterier over en længere periode får lov at samle sig langs tandkødsranden, og det giver anledning til en betændelsestilstand.
Betændelsestilstanden karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse.
Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet, kan den udvikle sig til paradentose.
Paradentose giver sjældent symptomer, før tilstanden er omfattende.
Det er derfor vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde – og behandler, hvis det er nødvendigt.
På den måde kan tandkødet forblive sundt.
Dog kan det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, desværre ikke gendannes.
Nyere undersøgelser fra blandt andet tandlægeskolen i Aarhus indikerer, at cirka 12% af befolkningen har paradentose / parodontitis i større eller mindre grad.
Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til paradentose. Det er derfor vigtigt, at du holder en god mundhygiejne.
Det er blandt andet vigtigt at få foretaget en regelmæssig tandrensning hos din tandlæge.
Har du en mistanke om at, du har paradentose? Find din lokale Godt Smil tandlæge her.
Paradontosebehandlingen omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne (6 mål for hver tand) ved hjælp af et millimetermål.
Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt.
Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.
På baggrund af de informationer vi nu har indhentet, foretages selve parodentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger).
Er lommerne meget dybe og betændte, kan det være nødvendigt at foretage behandlingen under lokalbedøvelse.
Læs flere cases om behandling af patienter med paradentose her.
Paradentose / parodontitis opstår oftest hos folk i 30 – 40-årsalderen, da op imod 90% af de 20-årige har tandkødsbetændelse, som på sigt udvikler sig til paradentose, hvis det forbliver ubehandlet.
Efter 40-årsalderen er paradentose den mest almindelige årsag til tab af tænder.
Jo tidligere du får paradentose, jo mere aggressiv vil sygdommen være, og jo mindre modstandsdygtig vil du være over for den.
Det er muligt at behandle en aktiv parodontose ved at gøre den inaktiv.
Dog vil de skader, som den aktive parodontose har påført tænder og især tandknogle og tandkød, ikke gå væk af sig selv, blot fordi parodontosen ikke længere er aktiv.
Læs mere om paradentose her.
Prisen på en parodontosebehandling afhænger af, hvor mange tandkødslommer med aktiv parodontose der skal renses i dybden.
En tandkødslomme på over 4 millimeter, som viser tegn på aktivitet i form af blødning, ville skulle renses i dybden.
Mange ønsker at vide, hvorfor parodontose opstår. Man ved, at genetiske forhold såvel som ydre faktorer kan spille ind. Især rygning er en af de ydre faktorer, der har vist sig at kunne udløse problemer med parodontose.
Det, du selv bedst kan gøre, er at forebygge. Rygestop og god mundhygiejne er afgørende. Er du ramt af parodontose, bør du forebygge forværring og søge behandling.
Har du parodontose, vil tandsten og bakterier kunne kravle ned i dine tandkødslommer. Og så er en dybdegående rens hos tandlægen nødvendig for at forebygge, at knoglen, som holder på tænderne, ikke trækker sig yderligere.
Ved alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med mindre kirurgiske indgreb – de såkaldte paradentoseoperationer – hvor man løfter tandkødet til side for derefter at foretage de nødvendige udrensninger.
AntibiotikakurDet kan være nødvendigt at supplere paradentosebehandlingen med en antibiotikakur. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af sygdommen.Man kan desværre ikke regne med, at den knogle, der allerede er mistet, kommer tilbage igen.
Hvis man undlader paradentosebehandling, bliver tænderne løse og falder ud – én efter én.Sørg derfor for at gå regelmæssigt til tandlægen og hold en god mundhygiejne med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd eller tandstikkere.
Paradentose kan være arveligt. Hvis én af eller begge dine forældre har paradentose, er der forhøjet risiko for, at du selv får det.
Rygere oplever større risikoEr man ryger, har man ligeledes større risiko for at udvikle paradentose. Det er bevist, at rygere har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere pocher (tandkødslommer) end ikke-rygere.
Hurtigere sygdomsudviklingResultater viser, der er hyppigere og hurtigere sygdomsudvikling hos rygere. Jo mere du ryger pr. dag, og jo længere tid du gør det, jo større bliver din sygdomsudvikling.
Samtidig er effekten af paradentosebehandling dårligere hos rygere end hos ikke-rygere – både for kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlinger. 90% af de behandlinger, som ikke lykkes, er ved rygere.
Rygestop kan give bedre behandlingStopper du med at ryge, vil du højest sandsynligt opleve et bedre behandlingsresultat, idet sygdomsudviklingen vil kunne bremses.
Diabetes kan også medføre paradentoseDiabetes (sukkersyge) er en systemisk sygdom, hvor blodets glukose (blodsukker) er kronisk forhøjet.Den øgede glukose i blodet påvirker kroppens immunsystem, der giver øget risiko for at udvikle paradentose. Det er især patienter uden et velreguleret blodsukker, der har høj risiko for at udvikle sygdommen.Disse patienter reagerer ikke lige så godt på paradentosebehandlingen som patienter med et velreguleret blodsukker.
Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser
Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.
