Rodbehandling

Ved hjælp af den nyeste teknologi tilbyder vi dig en stort set smertefri behandling på vores topmoderne klinikker.

Formål Behandling af tandens nerver og rodkanaler
Resultat Bevaret og rodbehandlet tand uden gener
Holdbarhed Afhænger af dit udgangspunkt – efterfølgende kronebehandling anbefales for at beskytte og styrke tanden
Opheling 3 – 6 måneder
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften udbetalt – dog max 275 kr. pr. kanal ved rodspidsamputation
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering
Antal besøg 1 – 4 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 45 minutter
Fra kr. 1.295,-

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Rodbehandling

Hvad er en rodbehandling

Behandlingen kan være relativt kompliceret og afhænger af, hvor meget kontrol vi får over bakterierne.

Resultatet af behandlingen afhænger af, hvordan tandens rødder og kanaler er. Dette er forskelligt fra person til person.

Hvis betændelsen ikke forsvinder efter første behandling, kan en rodspidsoperation blive nødvendig.

Årsager til rodbehandling

Den hyppigste årsag til at rodbehandle skyldes manglende behandling af huller i tænderne (caries).

Hvis en knækket tand eller cariesangreb ikke bliver behandlet, opstår der med tiden en infektion i tandens rodkanaler.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og den dækker fra dag ét

Derfor skal tanden rodbehandles

De bakterier, som har forårsaget selve cariesangrebet, trænger ned til tandens nerve og skaber en form for betændelsestilstand – som skal behandles med en rodbehandling.

En anden årsag til at rodbehandle kan være, at tanden har været udsat for et såkaldt traume – typisk efter et slag eller fald – som har medført et tab af blodforsyning eller en blottelse af nerven.

Symptomerne er ofte kraftige smerter fra tanden og kan i nogle tilfælde ses ved en lille lyserød plet centralt i tanden.

En tand skal også rodbehandles ved kronisk rodbetændelse, også selvom der ikke er smerter fra tanden.

En rodbehandling kan redde din tand

En kronisk rodbetændelse kan afsløres ved en røntgenundersøgelse.

Det er meget vigtigt at få behandlet kronisk rodbetændelse, da det er af væsentlig betydning for din generelle sundhedstilstand.

I alle tilfælde er en rodbehandling den eneste løsning, hvis tanden skal bevares.

Hvis tanden ikke bliver rodbehandlet, opstår der med tiden en betændelsestilstand i knoglen, og der er risiko for dannelse af en tandbyld.

Se tandlægepriser og priser på rodbehandling her >>>

Hvad er en rodbehandling?

Behandlingen kan være relativt kompliceret og afhænger af, hvor meget kontrol vi får over bakterierne.

Resultatet af behandlingen afhænger af, hvordan tandens rødder og kanaler er. Dette er forskelligt fra person til person.

Hvis betændelsen ikke forsvinder efter første behandling, kan en rodspidsoperation blive nødvendig.

Det er ikke altid muligt at lave en almindelig rodbehandling gennem tandkronen, hvis rodkanalen er blevet blokeret med en rodstift fra en tidligere behandling. Her kan det være nødvendigt at behandle betændelsen gennem en operation.

Ved en normal behandling af roden er tandlægen nødt til at fjerne meget af tandsubstansen for at komme ned til rodkanalen.

Tandsubstansen erstattes dog efterfølgende for at fylde tanden ud igen.

Der er desværre ingen garanti for, at behandlingen altid lykkes.

Det afhænger af tandens tilstand og behandlingsmetode. Udførte rodbehandlinger lykkes i 80 – 85% af tilfældene.

Hvordan udføres en rodbehandling?

En rodbehandling sker således, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen.

For at hindre nye bakterier i at komme ned i rodkanalen beskyttes tanden med en lille dug af gummi. Derefter bliver rodens længde fastlagt ved hjælp af et røntgenbillede.

Nerven og bakterierne fjernes, og rodkanalen renses ud med rodfile til den ønskede dybde og størrelse.

Ved en rodspidsbetændelse skal rodkanalen udrenses yderligere end ved en almindelig rodbehandling. En rodspidsbehandling kræver – som oftest – flere besøg hos tandlægen.

I perioden mellem behandlingerne lukkes rodkanalen midlertidigt.

Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op.

Opfyldningen af rodkanalen skal sikre, at nye bakterier ikke trækker ind i rodkanalen.

På et røntgenbillede kan tandlægen kontrollere, om rodfyldningen er lykkedes – altså om rodkanalen lukker tæt af.


Hvad skal du være opmærksom på efter en rodbehandling?

I dagene efter en behandling kan du opleve lette, forbigående smerter i området, hvor indgrebet er blevet lavet.

Hvis smerterne er vedvarende eller tiltagende, skal du kontakte din tandlæge.

Efter rodbehandlingen er tanden svækket. Det kan imidlertid afhjælpes, ved at den rodbehandlede tand får en krone på. På den måde beskyttes tanden.

Læs mere her om vores tandkroner / porcelænskroner.


Ny behandling af samme tand

Det kan blive nødvendigt at behandle roden igen, hvis første behandling ikke var succesfuld, og betændelsen stadig er til stede.

Hvis behandlingen forløber som planlagt, vil det ikke være nødvendigt at lave midlertidige lukninger, og tanden lukkes af med det valgte materiale.

Dog bliver der i de fleste tilfælde lavet en midlertidig lukning, der sidder på i ét år, hvor man derefter tager et røntgenbillede for at se, om behandlingen har været succesfuld, og om man kan lukke permanent for hullet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan I lave rodbehandling, uden det gør ondt?

Måske har du hørt en masse skrækhistorier om, hvor ondt det gør at få lavet en rodbehandling. Svaret er, at det ikke behøver gøre ondt.

En god lokalbedøvelse vil i de fleste tilfælde være nok til at sikre dig en stort set smertefri behandling.

I nogle tilfælde kan der være behov for at behandle med antibiotika inden.

Det gælder, hvis betændelsen er stor, og bedøvelsen derfor ikke kan komme ind og virke, som den skal. Hvis du ikke synes, lokalbedøvelse lyder som en trøst for dig, så tilbyder vi også tandbehandling i både sedering eller fuld narkose.

Læs mere om rodbehandling her.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en tandbehandling, hvor tandlægen borer ned i tanden og fjerner nerven. Tandnerven er den, som forsyner tanden med liv. Når tanden er rodbehandlet, er den helt død.

En rodbehandlet tand vil ofte være mere skrøbelig, efter at tanden har mistet sin vitalitet. En rodbehandlet tand bør derfor ofte have en krone på for at sikre, at den efterfølgende ikke risikerer at knække.

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen for en rodbehandling afhænger af, hvilken tand der rodbehandles. De enkelte tænder har nemlig ikke samme antal rødder. En fortand har typisk en rod, mens en kindtand minimum har 3 og rigtig ofte 4 rødder.

Når du betaler for en rodbehandling, betaler du altså for antallet af rødder, som rodbehandles. Det betyder, at en kindtand (flerrodstand) koster mere at få rodbehandlet end en fortand (enkelt rodtand).

Ønsker du en nøjagtig pris for rodbehandling af din tand, er det nødvendigt med et røntgenbillede.

Et røntgenbillede vil udover at afsløre antallet af rødder også gøre det muligt at vurdere tandens egentlige tilstand.

Hvor lang tid tager en rodbehandling?

En rodbehandling kan nogle gange udføres samme dag. Andre gange er det nødvendigt, at du kommer af flere omgange.

Det er tandlægen, der afgør, hvor mange gange det er nødvendigt. Du skal forvente at ligge i stolen mellem 30 og 60 minutter per besøg.

Se priser på Rodbehandling her

Rodbehandling af fortand (1 kanal) : Fra 1.295 kr. :
Rodbehandling af kindtand (2 kanaler) : Fra 1.895 kr. :
Rodbehandling af kindtand (3 kanaler) : Fra 2.395 kr. :

Priserne er eksklusiv røntgen, bedøvelse og fyldning – Prisen kan variere fra klinik til klinik.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.