• Cookie Mærket
Godt Smil
Godt smil - menu

Godt Smil har gjort det muligt at tilbyde tandbehandling af høj kvalitet til en lavere pris, end du måske er vant til. Samtidig har vi markedets nyeste udstyr, der giver vores patienter en række fordele. Dem vil vi gerne dele med dig.

Manglende konkurrence inden for tandlægebranchen i Danmark har længe resulteret i høje priser på tandbehandlinger. Konsekvensen har været, at mange danskere har fået udført deres tandbehandling i enten Tyskland eller Sverige.

Hos Godt Smil har vi truffet et afgørende valg om at tilbyde tandbehandling af høj kvalitet til en fair pris. Klinikkernes priser er op til 40% lavere end gennemsnittet i Danmark, og matcher prisniveauet i Tyskland og Sverige. Vores lave priser er et resultat af nogle yderst fordelagtige indkøbsaftaler, højteknologisk udstyr, samt anvendelsen af vores eget dentallaboratorium i Højbjerg.

Her kan du se vores tandlægepriser.

Desuden har vores tandlæger og tandplejere specialiseret sig i forskellige kompetence- og interesseområder. Jo oftere man som tandlæge eller tandplejer udfører en bestemt behandling, desto hurtigere og bedre bliver man til netop denne type behandling. Vores tandlæger har især meget erfaring inden for porcelænskroner, implantater samt kosmetisk tandbehandling.

Højteknologisk udstyr sikrer dig:

  • Behandling af høj kvalitet
  • Effektivt arbejde og tryghed i behandlingerne
  • Røntgenbilleder på kun få minutter, mens du ligger i stolen
  • Kortest mulig tid i tandlægestolen

Alle vores tandlægeklinikker råder over egen digital panorama scanner. Ved hjælp af denne scanner kan tandlægen nemt og hurtigt danne sig et grundlæggende billede, som kan bruges til behandlingsplanlægning. Strålemængden er lav i forbindelse med en panorama scanning. Den svarer til lidt mindre end fem små almindelige røntgenbilleder, eller det samme som en flyvetur fra København til Hamborg.

Godt Smil Tandlægerne har eget dentallaboratorium, hvor vores tandteknikere fremstiller porcelænskroner af en meget høj kvalitet til vores egne klinikker. Laboratoriet fremstiller både metalkeramiske og fuldkeramiske porcelænskroner.

Ved at have eget dansk dentallaboratorium springer vi et mellemled over, hvilket i praksis betyder, at vi kan tilbyde vores patienter en dansk fremstillet porcelænskrone til Danmarks laveste pris. Vores dentallaboratorium er beliggende i forbindelse med klinikken i Højbjerg, og er, ligesom vores tandlægeklinikker, indrettet med den nyeste teknologi.

Foruden vores eget dentallaboratorium anvender vi også tre eksterne danske og udenlandske dentallaboratorier. Valget af laboratorium afhænger af arbejdets karakter og omfang samt dit ønske af leverandør. Det vil sige, at du, som patient hos Godt Smil, selv bestemmer, om din nye porcelænskrone skal fremstilles i Danmark eller udlandet. Prisen for en dansk fremstillet porcelænskrone er en smule dyrere end prisen for en porcelænskrone fremstillet i udlandet.

Som Danmarks største og førende tandlægekæde er det muligt for os at opnå nogle meget fordelagtige indkøbsaftaler med vores leverandører og samarbejdspartnere. Jo mere man køber, desto bedre priser kan man forhandle sig til. Den besparelse som vi opnår hos vores leverandører, giver vi videre til dig som patient igennem lavere priser.

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af din tandbehandling. Af samme årsag anvender vi også kun de bedste materialer fra de mest anerkendte leverandører. Vores primær leverandør af forbrugsmaterialer er www.plandent.dk, som er Danmarks største leverandør af forbrugs-materialer og udstyr til dentalbranchen. Hvis du ønsker at se en oversigt over vores leverandører kan du klikke her.

Tandproblemer?

 Kontakt os
Loading...