Implantatbehandling

Skal du have lavet et implantat? Bliv herunder klogere på, hvordan en implantatbehandling foregår.

Formål Erstatning af en eller flere manglende tænder
Resultat Permanent ny tand med samme form og styrke som den oprindelige
Holdbarhed Permanent løsning
Opheling 3 – 6 måneder
Garanti Udvidet landsdækkende garanti: 10 år på den nye tandrod – 5 år på kronen
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften – dog max 2.695 kr. pr. implantat
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering
Antal besøg 3 – 5 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 45 – 60 minutter
Interval 2 – 3 måneder

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Implantatbehandling

Vidste du, det er muligt at erstatte en mistet tand ved hjælp af en implantatbehandling?

Ved en implantatoperation er det muligt at isætte en kunstig tandrod, hvorpå en ny tand efterfølgende kan påsættes.

En implantattandoperation dækker over et forholdsvist lille kirurgisk indgreb, og selve forløbet tager typisk 3 til 6 måneder.

Herunder kan du læse mere om tandimplantatbehandling – hvor lang tid det tager, hvorvidt det gør ondt og meget mere.

Forudsætninger for implantatisættelse

Visse forudsætninger er nødvendige for at kunne isætte et tandimplantat. 

For det første skal du naturligvis mangle en tand, for at det er muligt at skabe pladsen til et implantat.

Derudover kræver isættelsen, at kæbeknoglen er god nok til, at tandimplantatet kan integreres optimalt.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en knogleopbygning, inden et tandimplantatforløb kan igangsættes.

Få GRATIS pristjek & faglig vurdering

Få GRATIS pristjek
& faglig vurdering

Har du fået prisoverslag fra en anden tandlæge?

Få prisestimat for samme behandling hos os.
Det er GRATIS og 100% uforpligtende.

Fremstilling af krone til implantatet

Fremstillingen af kronen til dit tandimplantat foregår på et dentallaboratorium. Inden dette er muligt, tager din tandlæge et aftryk af din mund.

Aftrykket sendes afsted – enten digitalt eller med posten – til en dental laboratorietekniker. På dentallaboratoriet udformes en porcelænskrone, der passer både i farve og form til din mund.

Holdbarhed af implantater

Hvis du sikrer en god mundhygiejne omkring dit implantat, sikrer du også den bedste holdbarhed.

Du kan ikke få caries i en implantat porcelænskrone, men holder du ikke området ordentligt rent, kan du få tandkødsbetændelse, og i værste tilfælde kan det udvikle sig til parodontose på implantatet (periimplantitis).

Sker dette, kan knoglen omkring implantatet svinde ind, hvilket vil efterlade et løst implantat, som på sigt vil falde ud.

Få udvidet landsdækkende implantatgaranti

Godt Smil er beviset på, at lave priser og høje standarder kan gå op i en højere enhed. Det ses i særdeleshed inden for implantatbehandlinger.

Vores behandlere har stor erfaring og ekspertise med netop denne type behandling – og materialerne til implantaterne er af højeste kvalitet. Netop derfor kan vi roligt tilbyde dig en af branchens bedste garantier på tandimplantater.

Vi tilbyder derfor udvidet landsdækkende garanti, hvor du får 10 års garanti på den såkaldte fikstur (den skrue, der isættes i din knogle).

På abutment (forbindelsesleddet mellem den skrue, der bliver sat ned i knoglen, og selve tandkronen) yder vi 5 års garanti. På selve tandkronen yder vi ligeledes 5 års garanti.

Vi kan derved give dig nogle af landets længste garantier på fikstur og abutment, som gælder på alle vores klinikker.

OBS: Garantierne forudsætter, at du kommer til en årlig statusundersøgelse, hvor der eventuelt tages røntgen. Det er ligeledes en forudsætning for garantien, at du ikke udvikler paradentose.

Tandimplantater – hvordan foregår behandlingen?

1.    Forundersøgelse

Inden en implantatbehandling igangsættes, forventes det, at du kommer til en forundersøgelse, som foregår på tandklinikken.

Ved forundersøgelsen bliver der lavet en klinisk undersøgelse, hvor hele din mund, dit bid, og din mundhygiejne er i fokus. Derudover vil det være nødvendigt at supplere med en røntgenundersøgelse. 

Den kliniske undersøgelse vil sammen med røntgenundersøgelsen munde ud i en pris og en individuel plan for dit forløb, så du har et godt overblik over økonomi og antal besøg, inden implantatbehandlingen igangsættes.

2.    Behandling

Selve behandlingen udføres i overensstemmelse med den forudgående forundersøgelse. Det kan være, der er behov for en knogleopbyggende behandling inden eller under behandlingen. Det vil du være blive oplyst om ved din forundersøgelse.

Selve behandlingen foregår i lokalbedøvelse og tager normalvis omkring 30 – 60 minutter pr. implantatskrue.

Inden behandlingen vil der være gjort klar med steril opdækning, så tandklinikrummet ligner en operationsstue. 

På klinikken vil der under behandlingen være tre personer til stede. En tandlæge med den nødvendige kliniske og kirurgiske erfaring inden for implantatbehandling samt to operations klinikassistenter.

3.    Efterbehandling

Omkring 2 – 3 måneder efter selve implantatskrue-operationen skal du besøge klinikken igen til den efterfølgende behandling.

Her sættes topskruen på, og der tages et aftryk, som sendes til en tekniker for udarbejdelse af den endelige tandkrone.

Cirka 2 uger efter skal du besøge klinikken igen til den endelige efterbehandling, hvor den færdige porcelænstand påsættes. Du er nu færdigbehandlet og kan tygge med din nye implantattand.

Billedet ovenfor viser, hvordan man har mulighed for at bruge tandimplantater til at erstatte en eller flere tænder.

På illustrationen kan man desuden se, hvordan implantatet fungerer som en lille skrue, hvorpå man sætter den nye tand eller de nye tænder fast.

Hvad er tandimplantater?

Et tandimplantat er en tanderstatningsmulighed for dig, der mangler en tand eller flere. Der kan være mange årsager til, at du mangler en tand.

Der kan være sket en ulykke, du kan være født uden, eller du kan have mistet din tand som konsekvens af tandsygdom såsom parodontose eller caries. Et tandimplantat består af 3 dele:

  • 1. En skrue (fixtur) = En titaniumskrue med små gevind, der sikrer fæste i kæbeknoglen.
  • 2. En topskrue (abutment) = En lille topskrue, der monteres ovenpå selve implantatskruen.
  • 3. En tandkrone (porcelænskrone) = Selve tanden du kommer til at tygge med.


Skrue og topskrue kan ikke ses i munden. Det er kun tandkronen, der kan ses, men denne ligner dine egne tænder, så ingen vil kunne se, at du har fået et tandimplantat.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og den dækker fra dag ét

Hvorfor skal man have en implantatbehandling?

En tandimplantatbehandling er et behandlingstilbud til dig, der ønsker at sikre dit bid og din mund.

Når du mister en tand, vil dine andre tænder på sigt rykke sig rundt, fordi der pludselig er mere plads.

Tyggemakkeren (den ovenstående tand) til den mistede tand vil kunne vokse ud af kæben (elongere), sidemakkeren (den ved siden af stående tand) til den mistede tand vil kunne tippe (kippe) til en side.

Dette sker alt sammen, fordi hver enkelt tand i din mund har en rolle. Alle tænderne støtter hinanden, og mangler der en tand, vil tænderne forsøge at kompensere for den mistede tand.

Konsekvensen herved kan blive, at du mister flere tænder, da de ofte kan risikere blive løse undervejs i kompensationsprocessen.

Hvordan foregår en implantatbehandling?

En implantatbehandling foregår typisk i 3 faser:

1. fase: operation (opstart). Den kunstige tandrod (titaniumskruen) indopereres i kæbeknoglen.

2. fase: aftryk (midtvejs). Der påmonteres en topskrue på den kunstige tandrod og tages et aftryk til teknikeren, som udformer den endelige tand.

3. fase: krone (afslutning). Den færdige tandkrone i porcelæn kan nu påsættes.

Hvad er prognosen af implantater (holdbarhed)?

Holdbarheden på et implantat afhænger af din mundhygiejne. Selvom du umuligt kan få et hul i en porcelænskrone, kræver det, at du holder området godt rent, fordi gentagende tandkødsbetændelse kan få konsekvenser for implantatets levetid. 

Dit tandimplantat har brug for ekstra fokus. Hvis du ønsker de bedste vilkår for dit implantat, skal du overholde de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen.

Her sikres du råd og vejledning til optimal renhold af dit tandimplantat. Godt Smil har 10 års garanti på tandimplantater, og de forventes naturligt at kunne holde en del flere år.

Hvad nu hvis et implantat falder ud?

Skulle dit tandimplantat falde ud i ophelingsprocessen, sættes en ny skrue i på garantien. Falder dit implantat ud som konsekvens af manglende regelmæssig kontrol eller renhold, vil garantien ikke dække. 

Det er dog meget sjældent, at et implantat falder ud. I langt de fleste tilfælde skyldes det, at kronen er løs og ikke skruen. Er kronen løs, vil den blot kunne sættes på igen.

Er implantater farlige at få i kæben?

Svaret er kort og godt nej. Inden en implantatproces opstartes, tages der altid forbehold for dit helbred med mere.

Der vil altså ikke blive opstartet et forløb, hvis det kunne have nogen form for negativ risiko for dig.

Er du i tvivl, om implantatbehandling kan være farlig for dig, skal du tale med din tandlæge om din bekymring. Det er vigtigt, du har helt ro i maven, inden du går i gang med behandlingen.

Er implantater ikke meget dyre?

En tandimplantatbehandling er en holdbar løsning, der er med til at sikre dit bid på længere sigt.

Det er således en investering, der gerne skulle være alle pengene værd. Derudover skal du vide, at prisen opdeles i tre til fire besøg.

Det betyder for dig, at du ikke skal lægge alle pengene, inden du går i gang. Du vil ved forundersøgelse få grundig information og overblik over både økonomi og antal besøg.

Kan alle mennesker få implantater?

Det korte svar er nej. Implantater er ikke for alle. Medicinske eller helbredsmæssige forhold kan begrænse dig for muligheden.

Derudover spiller din tandsundhed ind.

Har du ikke den optimale mundhygiejne, er du storryger, eller lider du af en ubehandlet parodontose, så er du ikke kandidat til en implantatbehandling. 

Hvordan får jeg mere at vide om implantater?

Hvis du ønsker at vide mere om tandimplantater, kan du kigge de forskellige emner igennem her på sitet, eller du kan booke en tid til en forundersøgelse hos din Godt Smil-tandlæge.

Vi besvarer gerne alle de spørgsmål, du måtte have, inden en eventuel opstart på en behandling.

For os er det vigtigt, at du føler dig 100% tryg, inden forløbet starter op.

Ofte stillede spørgsmål om tandimplantater

Hvor lang tid holder tandimplantater?

Holdbarheden på et implantat afhænger af din mundhygiejne. Selvom du umuligt kan få et hul i en porcelænskrone, så kræver det, du holder området godt rent, fordi gentagende tandkødsbetændelse kan få konsekvenser for implantatets levetid.

Dit tandimplantat har brug for ekstra fokus.

Læs mere om implantatbehandling her.

Hvornår kan en tand ikke reddes?

En tand, der er blevet meget løs som konsekvens af en ubehandlet parodontose, vil sjældent kunne reddes.

Det samme gælder en tand, der er knækket, efter den er blevet rodbehandlet. En rodbehandlet tand knækker let, og har den ikke en krone, kan man risikere at miste den, hvis den knækker.

Hvor lang tid skal der gå fra tandudtrækning til implantat?

I få tilfælde er det muligt at isætte tandimplantatskruen samme dag, som tanden er fjernet (immediat). Normalvis siger man, der skal gå 2 – 3 måneder efter fjernelse inden isættelse for at sikre det bedste resultat.

Hvad kaldes den del af implantatet, der sættes i kæbeknoglen?

Den del af tandimplantatet, der sættes i kæbeknoglen, kaldes for fixturen. Den del består af en titaniumskrue med små gevind. Oven på fixturen skal et abutment påsættes, hvorefter den endelige porcelænskrone kan sættes fast.

Kan man fjerne et tandimplantat?

Det korte svar er ja. Et tandimplantat kan godt fjernes. Det er dog yderst sjældent, dette er nødvendigt. Det er dog muligt, hvis behovet mod forventning skulle opstå.

Hvor lang tid tager det at hele efter tandudtrækning?

Tandkødet lukker sig i løbet af 1 – 2 uger. Men knoglen kræver 2 – 3 måneders opheling, inden den igen er helt intakt. Det betyder, du skal vente cirka 3 måneder, inden et tandimplantatforløb kan opstartes.

Tandimplantatpris

Implantat inkl. krone : Fra 12.495 kr. :
Knogleopbygning – pris fra : Fra 3.995 kr. :

Priserne er et eksempel fra vores klinik i Randers.
Priserne kan variere lidt for hver by.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.