Tandrensning

Tandrensning

Tandrensning

En god mundhygiejne kommer desværre ikke af sig selv. Derfor er det en god ide med regelmæssig tandrensning.

Formål Forebyggelse af tandkødsbetændelse og paradentose
Resultat Fjernelse af belægninger og en bedre mundhygiejne
Holdbarhed Faglig individuel vurdering
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Medlemmer af “danmark” mellem 18 – 25 år får 100% af udgiften dækket. Øvrige tilskud afhænger af din gruppe
Antal besøg Regelmæssigt efter individuelt behov
Besøgstid per gang 10 – 15 minutter
Interval Typisk hver 6. eller 12. måned alt efter behov
Fra kr. 167,-

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Tandrensning

Tandrensning

For at sikre en god mundhygiejne kræver det som minimum tandbørstning to gange dagligt og flittig brug af tandtråd.

Men det er sjældent, at du kan få fjernet alle bakterierne i munden på både tandoverfladen og under tandkødet.

Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at få lavet en tandrensning hos tandlægen for at få fjernet belægninger på dine tænder – og derved sikre en god mundhygiejne, så du undgår både plak, tandsten og huller i tænderne.

Dette får du typisk lavet ved dit normale tandeftersyn i forlængelse af eftersynet.

Hvad er en tandrensning?

En tandrensning er kort sagt en rensning af tænderne, hvor man fjerner både de hårde belægninger (tandsten) og bløde belægninger (plak), som sidder på tænderne over tandkødsniveau.

Overfladerne på tænderne bliver herved rene og glatte, og du vil have nemmere ved at holde munden fri for bakterier med almindelig tandbørstning.

Samtidig foretages en afpudsning af tænderne for at fjerne misfarvninger.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og vær dækket allerede fra dag ét

Gode råd til, hvordan du bedst passer på dine tænder

Det er altafgørende for dine tænder, at du har en god mundhygiejne, og det får du først og fremmest ved at børste dine tænder grundigt to gange dagligt (bemærk, at vi med grundig tandbørstning ikke mener hårdt).

Grundig tandbørstning betyder, at du skal godt og grundigt ind alle vegne og børste alle overfladerne på tænderne.

Samtidig anbefaler vi, at du supplerer tandbørstningen med tandtråd. På den måde får du også rengjort de steder, hvor tandbørsten ikke kommer ind.

Få en sundere mundhygiejne med disse 6 tips >>

Udover den daglige tandbørstning er det desuden vigtigt at gå til tandlægen med jævne mellemrum.

Hos tandlægen får man ved det normale tandeftersyn lavet en tandrensning, som kan hjælpe dig med at holde en god mundhygiejne.

Tandrensning og tandsten

Hvornår er en tandrensning nødvendig?

Det kan være svært at holde bakterier (plak) helt væk fra munden kun ved hjælp af almindelig tandbørstning.

Den plak, som ikke fjernes, når man børster tænder, forkalkes og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ru overflade, og de giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger.

Tandsten og bakteriebelægninger, som ligger langs tandkødet, kan virke irriterende samt føre til en ubehagelig tandkødsbetændelse.

TEST DIG SELV: Har du tandkødsbetændelse?

Når belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage, og tandkødet bliver atter sundt.

Regelmæssig rensning af tænderne gør, at de er glatte og derfor nemmere at børste rene.

Jo renere tænder du har, jo mindre er risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse og eventuel senere paradentose.

Tandrensning før/efter

Herunder ser du, hvordan en opbygning af tandsten er blevet fjernet ifm. tandrensningen:

Efter
Før
Træk i pilen

Tandkødsbetændelse kan give paradentose

En ubehandlet tandkødsbetændelse vil før eller siden udvikle sig til paradentose, hvor knoglen omkring tanden nedbrydes, og tænderne bliver løse.

Hvis du har paradentose, er det nødvendigt med hyppigere besøg hos tandlægen, som vil sørge for at kontrollere tandkødslommer og rense dine tænder, så paradentosen ikke udvikler sig.

Udvidet tandrensning

Vi anbefaler en udvidet rensning efter en dybdegående tandrensning (alm. paradentosebehandling eller udvidet paradentosebehandling), hvis vi ser tegn på, at sygdommen ikke er forsvundet helt.

Ved en udvidet tandrensning fjerner vi bløde belægninger (plak) og tandsten samt misfarvninger på tandkronerne og i pochen (lommen der er mellem tand og tandkød), når denne er mindre end 5 millimeter.

Er den dybere, skal du have en tandrodsrensning. Behandlingen afsluttes med en afpudsning af tænderne.

Lider du af tandlægeskræk

Hos Godt Smil Tandlægerne gør vi alt for, at du føler dig tryg og så afslappet som muligt – også selvom du eventuelt lider af tandlægeskræk.

Det gør som udgangspunkt ikke ondt at få renset tænder, men lider du af tandlægeskræk, kan du sagtens blive dårlig bare ved tanken.

Vi tager os tid til dig og holder pauser undervejs, hvis du har brug for det. Og har du nogle spørgsmål eller bekymringer, så tager vi dem inden eller undervejs, som de opstår.

Desuden tilbyder vi 100% smertelindrende behandling i form af en effektiv bedøvelse.

Vi fortæller dig, hvad der kommer til at foregå, inden vi går i gang samt undervejs. Det er vigtigt for os, at du får en så behagelig oplevelse som muligt, når du besøger vores klinikker. Hos Godt Smil får du altid høj kvalitet i din tandrensning.

Se priser på Tandrensning her

Tandrensning A – mindst 15 tænder : : Fra 232 kr.
Tandrensning B – højst 14 tænder : : Fra 167 kr.
Tandrensning A – mindst 15 tænder (uden tilskud) : : Fra 348 kr.
Tandrensning B – højst 14 tænder (uden tilskud) : : Fra 250 kr.

Bemærk at tilskuddet kun gives sammen med en statusundersøgelse én gang hver 12 måned (inden for max 30 dage fra eftersynet). Priser er ifølge den nye overenskomst fra 1. december 2024.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.