Hos Godt Smil kan vi tilbyde dig flotte hvide tænder med to typer af klinikblegning. Hvilken type hvidtning der passer til dine tænder, kan du læse mere om nedenfor. Din behandler vil altid vejlede dig, inden du starter behandlingen.
Klinikblegning er til dig, der ønsker at få hvidere tænder hurtigt og effektivt i én behandling med et synligt resultat med det samme. Denne behandling fjerner hurtigt og effektivt misfarvninger, og bringer dermed dit smil tilbage til en helt naturlig hvid nuance.
Hvor hvide bliver mine tænder?
Hvor hvide dine tænder bliver efter en tandblegning, afhænger af farven på dine tænder, før de blev misfarvet. Din behandler vil tale med dig om, hvordan det færdige resultat forventes at blive i netop din situation.
Klinikblegningen tager cirka to timer, og forløber typisk således:
Vi tager en farveprøve af din nuværende farve på tænderne
Vi beskytter dit tandkød og slimhinder, hvorefter du får lagt blegegel på tænderne
Vi lyser på dine tænder med blegelampen
Dine tænder er nu bleget, og resultatet kan du straks nyde i et spejl
Type 2 – Klinikblegning med 35% blegemiddel
Klinikblegning med 35% blegemiddel foretages kun i de tilfælde, hvor tænderne er blevet misfarvet af særlige årsager, og der derfor kan stilles en medicinsk diagnose.
Forløbet er, som udgangspunkt, det samme som ved en klinikblegning med 6% blegemiddel. Behandlingen tager dog kun en time, da koncentrationen af blegemidlet er højere.
Hvad koster det at få hvidere tænder?
Prisen på at få hvidere tænder med en klinikblegning ligger mellem 2.350 – 3.495 kr. Prisen er en smule dyrere end en hjemmeblegning, da tandlægen/tandplejeren udfører blegningen på klinikken.
Hvad skal du være opmærksom på efter behandlingen?
Efter klinikblegningen skal du være opmærksom på, at du bør afholde dig fra at indtage farverige fødevarer i 72 timer efter, at blegningen er afsluttet.
Kan du ikke holde dig fra farverige fødevarer, har du mulighed for at bede din behandler om at påføre dine tænder Nano Seal. Dette produkt forsegler resultatet af din tandblegning i op til tre uger, og sørger for, at dine tænder ikke optager farvestoffer.
Du skal påregne, at dine tænder vil være ekstra følsomme i en kort periode efter blegningen. En eventuelt behandling med Nano Seal vil delvist afhjælpe isninger i tænderne.
Ønsker du at blive kontaktet?
Udfyld da venligst kontaktformularen. Herefter ringer vi dig op snarest muligt.