Døjer du med tandkødsbetændelse?

Hvis du får blod i munden under tandbørstning, kan det være, at du lider af tandkødsbetændelse.


Oplever du nogle gange at have blod i munden under tandbørstning?

Det kan helt enkelt være fordi, du børster for hårdt. En anden årsag kan være, at du lider af tandkødsbetændelse. 

Ømt og rødt tandkød, der let bløder, kan være tegn på tandkødsbetændelse.

Tandkødsbetændelse er ikke farligt, men behandles det ikke i tide, kan det udvikle sig til paradentose.

Paradentose er mere alvorligt, da det laver skade på kæbeknoglen, hvor tænderne sidder fast. Paradentose kaldes også for ”de løse tænders sygdom”.

Kan tandkøds betændelse give smerter?

Ja, når tandkødet er betændt, er det typisk hævet, rødt og meget ømt. Betændelse i tandkødet kan være smertefuldt.

Nogle beskriver smerten som en dunken i tandkødet, mens andre synes, det føles mere, som om tandkødet klør. Har du smerter eller kløe i tandkødet, kan det godt betale sig at få det undersøgt.

De fleste oplever at få tandkødsbetændelse i løbet af livet. Tandkødet bliver påvirket af, hvad vi spiser, hvilken medicin vi tager, og hvordan vi generelt lever.

For tandkødet er det vigtigt med en god mundhygiejne. Det er den allerbedste kur mod et betændt tandkød.

Hvorfor får man tandkødsbetændelse?

Den tandlægefaglige term for tandkødsbetændelse er gingivitis, og det opstår som regel på grund af dårlig mundhygiejne.

På tænderne og tandkødet dannes der helt naturligt plak, som er en farveløs eller hvid film af bakterier. Hvis disse bakterier ikke fjernes regelmæssigt ved hjælp af tandbørstning og tandtråd, vil plakken blive siddende.

Det er et problem, fordi den danner affaldsstoffer, som er til stor irritation for tandkødet. Det er giftstoffer (også kaldes toksiner), der forårsager betændelse i tandkødet.

For at undgå tandkødsbetændelse bør man derfor dagligt børste sine tænder grundigt og bruge tandtråd/tandstikker.

Vidste du, at et regelmæssigt besøg hos tandlægen også er med til at sænke risikoen for udvikling af betændelse i tandkødet?

Faktisk kan plakken forkalke og blive hård som sten. Det er det, vi kalder tandsten. Tandsten kan ikke fjernes med tandbørsten eller med tandtråd.

Det regelmæssige tandlægebesøg sikrer dig også den regelmæssige tandrensning – og hermed fjernelse af de hårde belægninger, som kan genere tandkødet.

Betændelse kan også opstå i forbindelse med en visdomstand, som du kan læse mere om her.

Hvad er tandkøds betændelse?

Tandkødsbetændelse kaldes af tandlæger for gingivitis. Et typisk tegn på gingivitis er rødt og ømt tandkød, der ofte bløder, når du børster tænder.

Det opstår typisk som konsekvens af mangelfuld mundhygiejne og betyder heldigvis, at den let kan behandles.

Læs mere om blødende tandkød, og hvordan du undgår det. 

En ubehandlet tandkøds betændelsen kan forårsage fordybede ‘tandkødslommer’, hvor plak, bakterier og madrester har let ved at ophobe sig.

Hvis madrester og bakterierne får lov til at sidde tilpas længe mellem tandkødet og tænderne i disse lommer, vil det for det meste resultere i dårlig ånde. Et symptom på tandkødsbetændelse kan være vedvarende dårlig ånde eller dårlig smag i munden. 

Måske kender du til det, at du lige har børstet dine tænder, men den friske fornemmelse ikke varer ved ret længe. Det kan være et tegn på, at dine tænder trænger til en tandrensning. 

En tandrensning skaber en glat tandoverflade, hvor bakterierne har svært ved at sætte sig fast. Trænger du til en tandrensning?

Hvad kan du gøre for at undgå betændelse i tandkødet?

En god mundhygiejne er første skridt på vejen til at undgå udvikling af gingivitis. Vær derfor grundig med tandbørstningen – både morgen og aften.

Det anbefales, du børster minimum to minutter hver gang og anvend tandtråd, tandstikkere eller små flaskerensere efter alle hovedmåltider.

Tandbørstning er desværre ikke nok til at fjerne de mest genstridige bakteriebelægninger, hvorfor du er nødt til at supplere med tandtråd. 

Faktisk har hver tand fem flader, og tandbørsten rammer kun tre ud af de fem. Tandbørsten rammer tunge-, kind- og tyggeflade, mens de to flader, hvor tænder står op mod hinanden, ikke bliver rengjort i form af tandbørstning. Husk derfor din tandtråd dagligt.

Husk også at gå regelmæssigt til tandlægen, hvor en grundig tandrensning hjælper med at opretholde en god mundhygiejene. 

Når plakken først har fået lov til at sætte sig fast, kan du ikke selv fjerne den ved hjælp af tandbørsten eller tandtråd – her skal din tandlæge eller tandplejer på banen. En tandrensning skaber en glat tandoverflade, som er lettere for dig at holde ren.

Du opnår en endnu bedre mundhygiejne, hvis du også sørger for at leve op til disse 3 punkter:

  1. At børste minimum to minutter to gange dagligt
  2. Én gang dagligt at supplere med tandtråd og mellemrums renhold
  3. Kommer til regelmæssig undersøgelse og tandrensning hos tandlægen.

Hvad sker der, hvis tandkødsbetændelse ikke behandles?

Blødende tandkød og betændelse skal behandles for ikke at udvikle sig til paradentose. På de tidlige stadier af tandkødsbetændelse er skaderne fuldt reversible.

Det betyder, at en velbehandlet tandkødsbetændelse ikke vil efterlade nogen skader, da knoglen, der bærer tænderne, endnu ikke er påvirket.

Men hvis du undlader at lade dig behandle, kan betændelsen udvikle sig til paradentose – og dermed forårsage permanente skader som løse tænder.

Du skal derfor være meget opmærksom, hvis du får betændelse i dit tandkød og bør straks reagere ved at gå til tandlægen. Har du mistanke om, at du har betændelse i tandkødet? Så tøv ikke med at kontakte din Godt Smil Tandlæge.

Betændelse i tandkødet – hvad kan du selv gøre?

For at forebygge tandkødsbetændelse er det bedste råd at blive bedre til at fjerne belægninger på tænderne. Det kan gøres ved blot at blive mere omhyggelig med tandbørstningen.

Ved at benytte gnubbemetoden, når du børster tænder, vil du komme langt bedre rundt omkring forskellige belægninger på tænderne – og komme godt ind imellem dem med tandbørstens børster også.

Du laver gnubbemetoden ved at placere tandbørsten vandret på tænderne, så hårene rører både tandkød og tænder.

På ydersiden af tænderne børster du med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken, og på indersiden af tænderne børster du lodret med tandbørsten.

Det er vigtigt, at tandbørstens hår er så små, at de kiler sig ind mellem tænderne, og at du børster én tand ad gangen. Tyggefladen på tænderne børstes med små bevægelser frem og tilbage.

Derudover kan du overveje, om du skal anskaffe dig en elektrisk tandbørste, da mange får bedre mundhygiejne af at benytte disse.

En eltandbørste fås tilmed med tryksensor. Det betyder, du får en rød lampe, som blinker, når du børster for hårdt.

Konsekvenser ved at børste for hårdt

Vidste du, det kan give skader på tænder og tandkød at børste for hårdt?

Mange tænker ikke over det, fordi vi har lært at skulle børste grundigt for at undgå huller. Men faktisk kan man lave børsteskader, der kan forårsage udfordringer med huller.

Emalje er tandens yderste lag, og det er faktisk kroppens hårdeste væv. Men vi har kun den emalje, vi er født med. Altså modsat dit hår eller dine negle, der vokser ud igen.

Laver du slibeskader i din emalje, er det for evigt. Det er et problem, fordi der lige under emaljen er et lag af dentin. Dentin er blødere end emalje, og der kommer meget lettere hul i dentin end i emalje.

Det betyder, at hvis du har slidt igennem emaljen ved for hård tandbørstning, kan du have skabt et problem med lettere at udvikle huller. Tilsvarende gælder, hvis du har børstet tandkødet væk, så tandhalsen er blotlagt.

Tandhals består nemlig også af dentin. Børster du for hårdt, bør du derfor ønske dig en eltandbørste med tryksensor.

Ofte stillede spørgsmål: Tandkødsbetændelse

Hvad hjælper på tandkødsbetændelse?

Det, der hjælper bedst på tandkødsbetændelse, er en god mundhygiejne. Men er din tandkødsbetændelse ikke udløst af mangelfuld mundhygiejne, bør du kontakte din tandlæge.

Noget medicin kan også påvirke tandkødet. Det er vigtigt at få behandlet en tandkødsbetændelse, inden den udvikler sig til en paradentose.

Kan tandkødsbetændelse forsvinde af sig selv?

Tandkødsbetændelse forsvinder ofte efter grundig indsats med tandbørste og tandtråd. Køb en blød tandbørste, som masserer tandkødet og fjerner plak – samt tandtråd til at fjerne det imellem tænderne.

Oplever du ikke, at en god mundhygiejne er nok, kan det være nødvendigt med en tandrensning. Tandsten kan ikke fjernes med tandtråd eller tandbørste.

Er betændelse i tandkødet farligt?

Betændelse i tandkødet er ikke farligt. Faktisk er det ganske ufarligt, og de fleste kan opleve det i perioder af deres liv, hvorefter det forsvinder lige så hurtigt, som det kom.

Virus og stress kan også påvirke tandkødet. Men den mest naturlige årsag til tandkødsbetændelse er dog mangelfuld mundhygiejne.

Hvordan føles tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse kan føles som kløe i tandkødet, mens andre kan mærke en dunken i tandkødet. Det er meget individuelt, hvordan det mærkes. Men rødt og hævet tandkød, der bløder let, er de helt klassiske tegn.

Kan man kurere paradentose?

En aktiv paradentose kan behandles og hermed gøres inaktiv, men skaderne den har påført tænder, tandkød og kæbeknogle vil forblive.

I nogle tilfælde kan tandkød og kæbeknogle forsøges genopbygget, men det er sjældent en holdbar løsning på sigt. Paradentose er lettere at forebygge end at behandle, og den kan ikke kureres helt.

Hvor lang tid tager det at få tandkødsbetændelse væk?

Med en aktiv indsats er det muligt at få tandkødsbetændelse væk i løbet af 1 til 2 uger.

Det kan kræve tandlægens eller tandplejeres bidrag i form af en tandrensning, hvis belægningerne er forstenede og har sat sig fast som hårde belægninger – også kaldet tandsten.

Hvad er årsagen til gingivitis?

Den typiske årsag til gingivitis er mangelfuld mundhygiejne. Men vidste du, at tidlig graviditet eller amning også kan udløse tegn på gingivitis?

Hormonelle påvirkninger kan nemlig påvirke tandkødet. Det samme gælder stresshormoner og virus.

Hvad betyder det, når man har ondt i tandkødet?

Ondt i tandkødet kan have flere betydninger, men typisk er årsagen betændt tandkød. Dog kan noget medicin også påvirke tandkødet, og det samme kan hormonelle forandringer – såsom overgangsalder, stress eller graviditet også give ømhed fra tandkødet.

Kan paradentose smitte?

Det korte svar er nej. Faktisk skal der umenneskeligt mange lange, våde kys til at kunne påvirke hinandens mundflora. Hold derfor ikke igen med at kysse den, du har kær, fordi du er bange for smitte.

Paradentose smitter altså ikke, men en livsstil med rygning og mangelfuld mundhygiejne kan derimod påvirke risikoen for udvikling af parodontose.