røde pletter på tungen

røde pletter på tungen

Røde pletter på tungen

Årsager, symptomer og hvornår du bør reagere.

Røde pletter på tungen er noget, mange oplever i løbet af livet. Oftest er de ufarlige, men i visse tilfælde kan de være tegn på en underliggende tilstand, som kræver behandling. I denne guide får du et klart overblik over, hvad røde pletter på tungen kan skyldes, hvordan de føles, og hvornår du bør søge hjælp.

Hvad er røde pletter på tungen?

Røde pletter på tungen, kan både være de almindelige knopper man har på tungen som hæver eller det kan være noget tilkommen. De kan være små og enkelte eller dække større områder. Ofte skyldes de irritation, virus, infektion eller mangel på vitaminer.

En anden meget kendt forandring er geografisk tunge, hvor røde, glatte områder danner tydelige mønstre på tungen, omgivet af hvide kanter. Du kan læse mere om denne tilstand i vores guide om geografisk tunge.

Almindelige årsager til røde pletter

Røde pletter kan have flere årsager – nogle midlertidige og ufarlige, andre mere komplekse. Her er de mest almindelige:

1. Geografisk tunge

Denne tilstand er kendetegnet ved røde, glatte pletter, der ændrer placering over tid. Tungen kan være lettere øm, men geografisk tunge er helt ufarligt og kræver sjældent behandling.

2. Svampeinfektion (trøske)

En overproduktion af svampen Candida albicans kan forårsage røde og hvide områder i munden. Infektionen ses ofte hos personer med svækket immunforsvar, børn og personer der tager antibiotika.

3. Vitaminmangel

Mangel på B12, folinsyre eller jern kan give rød, glat tunge og små røde pletter. Det vil ofte ledsages af træthed og nedsat appetit.

4. Allergi og irritation

Allergiske reaktioner på mad, tandpasta eller medicin kan give røde, ømme områder på tungen. Mekanisk irritation, fx ved at brænde sig på varm mad, kan også forårsage midlertidige røde pletter.

5. Mundsår og blister

Røde pletter kan også skyldes blister/blæner. De opstår som følge af små sår, og du kan læse mere om hvorfor de opstår i vores artikel om hvorfor man får blister.

5. Skarlagensfeber

Skarlagensfeber er en halsbetændelse der skyldes streptokokker. Sygdommen giver feber og rødt udslæt på store dele af kroppen. Herunder også på tungen, som ofte beskrives som jordbærtunge.

røde pletter på tungen

Hvem er særligt udsat?

  • Personer med nedsat immunforsvar, fx ved sygdom eller medicinsk behandling
  • Personer med allergi
  • Kvinder, især under hormonel påvirkning som p-pillebrug
  • Mennesker med højt stressniveau

Hvordan føles røde pletter?

Afhængigt af årsagen kan de røde pletter føles på forskellige måder:

  • Geografisk tunge: Ofte smertefri, men kan give let svie, især ved indtagelse af syrlig eller stærk mad
  • Trøske: Brændende eller sviende fornemmelse i munden
  • Vitaminmangel: Rød og glat tunge, ofte uden meget smerte, men med træthed og generelt ubehag
  • Mekanisk irritation: Midlertidig ømhed eller sviende smerter i det irriterede område

Hvornår bør du kontakte læge eller tandlæge?

De fleste tilfælde af røde pletter går væk af sig selv. Men du bør søge faglig hjælp, hvis:

  • Pletterne varer længere end 2-3 uger
  • Der er smerter, du ikke kan forklare
  • Du oplever dårlig smag i munden eller hævelse
  • Du har haft blister eller sår, der ikke vil hele
  • Du føler dig træt og har mistanke om vitaminmangel

Ved mistanke om en infektion eller underliggende sygdom, vil tandlægen kunne hjælpe med at stille en præcis diagnose og igangsætte relevant behandling.

Behandling og prognose

Behandlingen afhænger af årsagen:

  • Geografisk tunge kræver sjældent behandling. Ved ubehag kan en mild mundskyl med steroider eller lokalbedøvende midler hjælpe.
  • Trøske behandles med svampemiddel og forbedret mundhygiejne.
  • Vitaminmangel behandles med kosttilskud efter en blodprøve.
  • Irritation og allergi behandles ved at fjerne den udløsende årsag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder røde pletter på tungen?

Røde pletter kan skyldes alt fra irritation og vitaminmangel til infektioner og geografisk tunge. De fleste tilfælde er ufarlige, men vedvarende pletter bør vurderes af en fagperson.

Er røde pletter på tungen farligt?

Som regel nej. De fleste tilfælde er harmløse, men hvis pletterne ikke går væk, gør ondt eller ændrer sig, bør du blive undersøgt.

Hvad kan røde pletter på tungen skyldes?

De kan skyldes geografisk tunge, svampeinfektion, vitaminmangel, irritation fra varm mad, allergi eller stress.

Hvornår skal man til læge med røde pletter på tungen?

Hvis pletterne varer mere end 2-3 uger, gør ondt, spreder sig eller følges af andre symptomer som træthed, feber eller hævelse.

Kan røde pletter på tungen skyldes vitaminmangel?

Ja, især mangel på B12 og jern kan give rød, øm tunge.

Hvordan behandles røde pletter på tungen?

Behandlingen afhænger af årsagen. Ved infektion gives medicin, og ved vitaminmangel gives kosttilskud. Mange tilstande går dog væk af sig selv.

Kan stress give røde pletter på tungen?

Ja. Stress er en kendt udløsende faktor for blandt andet blister og mundsår.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.