Tandpasta

Hvilken tandpasta skal du vælge – og hvordan bruger du den rigtig?

---

Tandpasta bør være en fast del af din daglige rutine. Alligevel kan man let blive i tvivl om, hvor meget tandpasta man egentlig skal bruge, om børn må sluge det, og om tandpastaen kan blive for gammel. Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål – så du undgår fejltagelser og får mest muligt ud af din tandbørstning.

Her er tandpastaens vigtigste indholdsstoffer

Tandpasta beskytter dine tænder mod huller, tandsten og dårlig ånde. Selvom det bare ligner en hvid creme, indeholder tandpasta en række ingredienser, der hver har en særlig funktion:

• Fluorid: Styrker tandens emalje og beskytter mod huller.
• Skummemidler: F.eks. natriumlaurylsulfat eller sodiumlaurylsulfat (NLS/SLS), skummemiddel der får tandpastaen til at skumme (men er ikke en vigtig faktor i tandpasta).
• Smagsstoffer: Giver frisk ånde og gør tandbørstningen mere behagelig.
• Pyrofosfater/Polyfosfater: Fx natriumhexametafosfat mod tandsten som binder kalken i spyttet
• Tinfluorid: En særlig fluortype der hurtigere styrker overfladen, især god ved isninger og blottede tandhalse.
• Zink: Antibakteriel og god imod dårlig ånde da zink neutraliserer svovlbrinteforbindelserne.
• Misfarvning: Aktivt kul eller natron (natriumbicarbonat) har en let slibende effekt og er god at have i sin tandpasta hvis man ryger, drikker kaffe osv.

Fluorid er det vigtigste – derfor anbefaler tandlæger altid fluortandpasta til både børn og voksne for at undgå huller og svækket emalje.

Så meget tandpasta har du faktisk brug for

I reklamer ser man ofte hele tandbørsten dækket, men i virkeligheden er mindre lige så effektivt. Her er de officielle anbefalinger:

• Voksne: Ca. 1- 1½ cm streg.
• Børn over 6 år: En klat på størrelse med en ært.
• Børn under 6 år: En klat svarende til deres lillefinger negl – børn sluger ofte tandpasta.

Børst tænderne to gange dagligt i to minutter. Brug også tandtråd på børn – tandpasta alene fjerner ikke plak mellem tænderne.

Husk: Spyt tandpastaen ud efter børstning, men undgå at skylle munden med vand. Så kan fluoriden arbejde længere på tænderne og beskytter bedre.

Er det farligt at sluge tandpasta?

Især små børn kan nemt komme til at sluge noget tandpasta. Det er sjældent farligt i små mængder, men store mængder kan give ondt i maven og i sjældne tilfælde føre til dental fluorose (hvide pletter på tænderne) eller forgiftning, hvis det sker gentagne gange eller en lille prøve tube på én gang.

Hold øje med børn under tandbørstningen, og lær dem at spytte ud. Der findes tandpasta med lavt fluoridindhold til mindre børn, men den vigtigste faktor er altid mængden – brug aldrig for meget.

Hos voksne gør det ikke noget at sluge små rester, men tandpasta skal som hovedregel aldrig sluges.

Hvor meget fluorid skal man have i tandpastaen?

• Voksne: 1450 ppm fluorid
• Børn over 6 år: 1450 ppm fluorid
• Børn under 6 år: 1000-1100 ppm fluorid

Der findes enkelte børnetandpastaer med kun 500 ppm fluorid i, det er for lidt fluor. Disse tandpastaer og visse andre børnetandpastaer med 1100 ppm fluorid i, smager meget sødt og det er ofte de tandpastaer som børn uheldigvis kommer til at spise af, da det smager som slik. Vælg istedet for en tandpasta med en meget mild smag, så børnene vænner sig til den friske smag frem for slik smagen.

Sådan ved du, om din tandpasta er for gammel

Tandpasta har en udløbsdato, fordi de aktive stoffer nedbrydes med tiden – især fluoriden. Når datoen er overskredet, kan effekten forsvinde, og både farve, lugt og konsistens kan ændre sig. Er tandpastaen blevet grynet, flydende eller lugter den mærkeligt, så smid den ud.

Gode råd til opbevaring:

• Opbevar tandpasta ved stuetemperatur og væk fra sollys.
• Luk altid låget tæt til for at undgå udtørring og forurening.
• Brug aldrig tandpasta, der har ændret udseende eller lugt – også selvom udløbsdatoen ikke er nået.

Sådan vælger tandlæger den rigtige tandpasta til dig

De fleste tandlæger anbefaler en tandpasta med fluorid (1450 ppm) til voksne og børn over 6 år. Fluorid beskytter effektivt mod huller, syreskader og isninger.

Men nogle har særlige behov. Overvej følgende:

• Tandsten eller dårlig ånde: Vælg tandpasta med zink eller pyrofosfat – det modvirker dannelsen af tandsten og bakterier.
• Tandkødsbetændelse: Specielle tandpastaer med klorhexidin kan bruges efter aftale med tandlægen.
• Følsomme tænder: Vælg tandpasta til sensitive tænder med lav slibeeffekt. Se vores guide om isninger i tænderne for flere råd.
• Naturlige eller veganske tandpastaer: De kan være et supplement, men uden fluorid mister du den vigtigste beskyttelse mod huller.

Kan tandpasta give allergi eller blister?

Nogle reagerer på indholdet i tandpasta, især hvis de har følsomme slimhinder eller tendens til blister (små sår i munden). Oftest skyldes det skummemiddel (NLS/SLS), som kan irritere og ætse slimhinden. Nogle kan også reagere på smagsstofferne hvis de er skrappe.

Tegn på irritation eller allergi kan være:

• Svien eller brænden i mundslimhinden
• Små sår, blister eller eksem omkring munden
• Rødme eller tørhed

Oplever du irritation, så skift til en tandpasta uden skummemiddel og mindre smagsstoffer. Fx Zendium indeholder ingen skummemiddel og flere tandpastaer kan fås med mild smag, dog med skummemiddel. Læs også vores guides om blister i munden.