Isninger i tænderne

Isninger i tænderne er kortvarige smerter eller jag, der ofte opstår ved termisk påvirkning eller temperaturændringer.


Hvorfor får jeg isninger i tænderne?

Isninger er ubehagelige og opstår som oftest, hvis du drikker noget koldt eller varmt, spiser noget sødt eller syrligt, eller når du børster dine tænder.

De skarpe jag og den kortvarige smerte i tænderne er et udbredt fænomen, som i langt de fleste tilfælde skyldes, at tandbenet (detinen) er blottet – hvilket gør dine tænder mere udsatte.

Problemet opstår typisk på grund af en forkert tandbørsteteknik, hvor du børster dine tænder på tværs af tandkronerne i stedet. Det gør nemlig, at tandkødet trækker sig tilbage, hvorved tandbenet blottes, og risikoen for isninger i tænderne øges.

Klipper du dit hår, vokser det ud igen. Men sådan er det desværre ikke med dine tænder eller dit tandkød. Derfor er det vigtigt at beskytte de overfølsomme tandhalse ekstra godt.

Hvad er isninger i tænderne?

Isninger og følsomme tandhalse (på fagsprog dentin hypersensibilitet) er en kortvarig smerte, ej at forveksle med tandpine eller et jag, der ofte opstår ved temperaturændringer/termisk påvirkning.

Din tand består af flere lag, hvoraf det yderste lag er emaljen. Emaljen er stærk og beskytter tandens underliggende blødere lag af tandben, som omgrænser tandens nerve (pulpa). I tandbenet er der små væskefyldte kanaler, der forbinder det yderste lag af tandbenet med tandens indre nerve.

Er tandens tandben dækket af emalje, vil du sjældent opleve isninger i tænderne, da emaljen har en isolerende effekt.

Men er tandbenet derimod blottet, vil termisk påvirkning kunne forårsage en væskeforskydning i de små kanaler – og det kan fremkalde den kortvarige smerte eller gennemtrængende jag, som kendetegner isninger i tænderne.

Syreholdige eller søde drikke og fødeemner kan have en lignende effekt.

Skal jeg behandles for isninger i tænderne?

Generelt er der gode muligheder for behandling af følsomme tandhalse, og derfor anbefaler vi, at du taler med din tandlæge, hvis du oplever tilbagevendende isninger.

Tandlægen vil undersøge, om smerterne skyldes huller i tænderne, en dårlig plastfyldning eller måske en revne i tanden.

Er det tilfældet, er det nødvendigt med behandling.

Forekommer isningerne kun indimellem, og du ikke oplever ubehag, er det som regel ikke nødvendigt med behandling.

Er smerterne derimod længerevarende og kraftige, bør du få behandling.

Er du i tvivl, er det imidlertid altid en god ide at kontakte tandlægen.

Hvordan behandler tandlægen isningerne – og hvad kan jeg selv gøre?

Tandlægen kan fx lægge fluorlak på tænderne, der mindsker isningerne og samtidig beskytter dine tandhalse. Derudover bør du bruge en tandpasta med et højt indhold er fluor, der er særligt udviklet til isninger i tænderne.

Samtidig bør du formindske dit forbrug af syrlige føde- og drikkevarer – især juice og sodavand.

Du bør desuden børste dine tænder vertikalt, hvor du roterer din tandbørste i cirkelbevægelser nedad på stedet.

På den måde kan hårene på tandbørsten kile sig ind i tandmellemrummene – og du opnår et bedre resultat med tandbørstningen.

Her kan du med fordel benytte en elektrisk tandbørste. Husk dog altid at bruge en blød tandbørste for at forebygge børsteskader på tænderne.

Nogle mærker en god effekt ved at påføre lidt fluorholdig tandpasta lokalt på tandhalsen lige inden sengetid, når du har børstet tænderne.

Hvad skal du være opmærksom på?

Nogle tandpastaer indeholder små slibekorn, der kan forværre isninger i tænderne. Fx indeholder Whitening tandpasta ofte øgede mængder af slibekorn, og vi anbefaler derfor ikke, at denne type tandpasta bruges dagligt.

Brug i stedet de såkaldte sensitive tandpastaer, der er udviklet til at forebygge og lindre isninger samt følsomme tandhalse.

Paradentose og tandkødsbetændelse er begge tandsygdomme, der giver anledning til, at tandkødet trækker sig. Og når tandkødet trækker sig, bliver tandhalsene blottet, og risikoen for udvikling af isninger øges.

En daglig mundhygiejne forebygger fremkomsten af tandkødsbetændelse og paradentose. Regelmæssige eftersyn sikrer, at eventuelle problemer bliver opdaget i tide, mens der stadig er mulighed for at forebygge.

Vil du gerne vide mere om Godt Smil? Så kan du med fordel navigere til forsiden, hvor du blandt andet kan læse om vores koncept og finde den tandlæge, som ligger tættest på din bopæl.