klorhexidin

klorhexidin

Klorhexidin

Hvad du bør vide


Klorhexidin er et velkendt og effektivt middel til behandling og forebyggelse af bakterielle infektioner i munden og på huden. Det bruges særligt ofte i forbindelse med tandkødsproblemer, kirurgiske indgreb i munden og sårpleje. Her får du et overblik over, hvad klorhexidin er, hvordan det virker, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du bruger det.

Hvad er klorhexidin?

Klorhexidin er et antiseptisk og antibakterielt middel, der både dræber bakterier og hæmmer deres vækst. Det binder sig til mundens slimhinder, tandoverflader og huden og giver dermed en langvarig beskyttelse mod bakteriel vækst. Stoffet fås som mundskyl, gel, spray og opløsning, og kan købes i håndkøb på apoteket.

Klorhexidin er særligt udbredt i tandplejen, fordi det effektivt reducerer plak og inflammation i tandkødet.

Hvad gør klorhexidin?

Klorhexidin virker ved at ødelægge bakteriers cellevæg og membran, hvilket stopper deres formering og i mange tilfælde slår dem ihjel. Det er derfor et effektivt supplement ved infektioner i munden, især:

  • Tandkødsbetændelse (gingivitis)
  • Parodontitis
  • Mundsår og blister
  • Efter tandudtrækning eller kirurgi
  • Ved dårlig ånde forårsaget af bakterier

Ved regelmæssig brug kan klorhexidin mindske mængden af skadelige bakterier i munden betydeligt. Læs mere om behandling af tandkødsbetændelse.

Hvornår anbefales klorhexidin?

Tandlæger anbefaler ofte klorhexidin:

  • Efter kirurgiske indgreb i munden
  • Ved stor mængde plak eller høj risiko for karies
  • Ved behandling af infektioner eller betændelsestilstande i tandkød og slimhinder
  • Hvis du har sår, blister eller bærer af proteser
  • Under sygdom

Du kan læse mere om sår og blister i munden og hvordan klorhexidin kan hjælpe.

Hvordan bruger man klorhexidin?

Brugen af klorhexidin afhænger af, hvilken form du anvender. Her er de mest almindelige:

Mundskyl

  • Brug 10 ml af en 0,12–0,2% opløsning
  • Skyl munden i 30-60 sekunder 1-2 gange om dagen
  • Brug i op til 2 uger – eller efter anvisning fra tandlægen
  • Undgå at skylle med vand bagefter

Gel

  • Påføres direkte på tandkød og tandoverflader med vatpind, sprøjte eller tandtråd
  • Bruges typisk dagligt i cirka 14 dage

Spray / opløsning

  • Bruges til sårdesinfektion eller efter kirurgi
  • Påfør på ren og tør hud/slimhinde – lad tørre for langvarig virkning

Uanset produktform er det vigtigt, at tænderne er rene, før du bruger klorhexidin. Brug det ikke samtidig med tandpasta – det nedsætter virkningen.

Klorhexidin og bivirkninger – hvad skal du være opmærksom på?

Selv om klorhexidin er effektivt, kan det give bivirkninger. Især ved længere tids brug kan du opleve:

  • Brune misfarvninger på tænder, tunge og fyldninger (midlertidige)
  • Ændret smagssans
  • Resistens overfor klorhexidin ved brug i for lang tid
  • Irritation i slimhinder og tunge
  • I sjældne tilfælde: Allergisk reaktion som udslæt eller åndedrætsbesvær

Derfor anbefales det generelt ikke at bruge klorhexidin længere end nødvendigt – som hovedregel ikke over 2-3 uger uden tandlægens anvisning.

Vigtigt:

Opbevar produktet tørt og utilgængeligt for små børn

Brug ikke klorhexidin, hvis du er allergisk over for stoffet

Undgå kontakt med øjne

Ofte stillede spørgsmål

Hvad bruges klorhexidin til?

Klorhexidin bruges til at forebygge og behandle infektioner i munden, f.eks. tandkødsbetændelse, sår i munden og efter tandkirurgi. Det anvendes også til desinfektion af hud og mindre sår.

Hvor længe kan man bruge klorhexidin mundskyl?

Klorhexidin mundskyl bør bruges i en begrænset periode på op til 2-3 uger. Brug det kun længere tid, hvis tandlægen anbefaler det, da der ellers kan opstå bivirkninger.

Hvilke bivirkninger har klorhexidin?

Typiske bivirkninger er misfarvning af tænder og tunge, ændret smagssans og irritation i mundens slimhinder. Resistens overfor virkningen. Ved langvarig brug kan det ændre mundens naturlige bakteriebalance.

Er klorhexidin bedre end urte-mundskyl?

Urte-mundskyl med naturlige ingredienser som kamille eller fx grøn te kan have lignende virkning mod plak og betændelse. Urteprodukter farver dog ikke tænderne, som klorhexidin ofte gør.

Ved korrekt og forsigtig brug er klorhexidin et meget effektivt middel til at forbedre mundhygiejnen, især i forbindelse med betændelse eller kirurgi. Spørg din tandlæge, hvis du er i tvivl om, hvordan og hvornår du bør bruge det.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.