Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Oplever du ondt i kæben, er du langt fra alene. Mange danskere møder kæbesmerter i løbet af livet – og det kan påvirke både spisevaner, søvn og livskvalitet. Smerten kan opstå pludseligt, vare ved over tid eller komme i bestemte situationer, for eksempel når du tygger eller gaber.
Her guider vi dig til de mest almindelige årsager, typiske symptomer og hvad du kan gøre for at lindre ubehaget.
Når tandlæger taler om ondt i kæben, nævnes Temporomandibulær dysfunktion (TMD) ofte. TMD dækker over problemer med kæbeleddet og de omkringliggende muskler. Led og muskler skal arbejde sammen, når du for eksempel tygger eller snakker, men det kan forstyrres af mange ting.
TMD er en af de hyppigste årsager til kæbesmerter. Men smerterne kan også skyldes mere lokale problemer – for eksempel hvis det gør ondt, når du tygger, bevæger kæben eller efter tandindgreb.
Hold øje med disse symptomer:
Hvis smerten sidder tæt på øret, kan du læse mere om dette problem under ondt i kæben ved øret.
Kæbesmerter kan minde om symptomer på f.eks. slidgigt eller tandrodsproblemer. Fortsætter smerten i længere tid eller føles unormal, bør du altid kontakte din tandlæge for at blive undersøgt.
En af de hyppigste årsager til ondt i kæben er muskelspændinger, ofte udløst af stress. Mange bider sammen eller skærer tænder, ofte om natten (bruxisme), og det kan overbelaste kæbemusklerne. Det typiske resultat er smerte, stivhed og ofte hovedpine, når du vågner.
Kæbeleddet kan – ligesom kroppens andre led – rammes af slidgigt, leddegigt eller betændelse. Det giver smerter, knæklyde og kan begrænse din evne til at gabe. Hvis ledskiven i kæbeleddet forskydes, kan det føre til pludselige smerter eller endda at kæben låser.
Smerter kan ofte stamme fra tænderne eller tandkødet. F.eks. visdomstænder der vokser forkert eller bliver betændte, caries (huller), parodontose eller beskadigede tænder. Selv efter en tandudtrækning kan der opstå smerter – læs mere om dette på dry socket. I disse tilfælde er det ikke kæben det er galt med, men smerterne kan stråle ud forskellige steder i kæben.
Ulykker, fald eller kraftige slag kan give alt fra en forstuvning til at kæben går af led. Sygdomme som bihulebetændelse eller leddegigt kan også give kæbesmerter. Ved kæbehulebetændelse kan smerterne føles som tandsmerte – læs mere her: kaebehulebetaendelse.
Især hvis du skærer tænder eller har TMD, kan tandlægen hjælpe med en bideskinne. Den beskytter tænder, led og kæbemuskler, når du sover. Andre behandlinger kan være nødvendige, hvis det handler om tandproblemer.
Ved betændelse, caries eller beskadigede tænder kan løsningen være fyldninger, tandrensning eller at fjerne visdomstænder. Hvis kæben går af led eller får en akut skade, bør du kontakte en tandlæge eller akutklinik hurtigt.
Har du lette og forbigående smerter, kan du prøve følgende:
Nogle tandlæger og fysioterapeuter arbejder med øvelser, der hjælper dig med at afspænde og styrke kæbe og muskler. Prøv for eksempel at sidde rank, slappe af i skuldrene og langsomt åbne munden så langt du kan uden smerte – luk langsomt igen. Gentag 5-10 gange dagligt.
Afslapning, massage af musklerne og let udstrækning af nakken kan også hjælpe. Find flere kæbeøvelser her.
Børst tænder to gange om dagen i mindst to minutter med fluortandpasta, og brug tandtråd eller mellemrumsbørster for at komme ind mellem tænderne. Du må ikke skylle munden med vand efter tandbørstning – så beskytter fluoriden bedst. Besøg din tandlæge jævnligt, så eventuelle problemer opdages tidligt.
Undgå at tygge tyggegummi for længe, bid ikke i negle, blyanter eller andre ting, og brug aldrig tænderne som værktøj. Undlad at gabe højt eller åbne munden for meget, hvis du har smerter. Spis blødt, når kæben føles øm.
Stress kan let føre til kæbespændinger. Vær opmærksom på, hvis du spænder op – så lav dagligt afslapningsøvelser, vejrtrækningspauser eller meditation. Sørg for, at din nakke og skuldre har en god arbejdsstilling, så spændinger ikke spreder sig til kæben.
En sund livsstil med mindre sukker, ingen rygning og gode drikkevaner beskytter også både tænder og kæbe.
De mest almindelige årsager er muskelspændinger og stress, tandskæren (bruxisme), slidgigt eller betændelse i kæbeleddet. TMD er den hyppigste forklaring.
Prøv varme inden kæbeøvelser og kulde bagefter samt ved hævlese, blød kost, blide øvelser og milde smertestillende midler. Hos tandlægen kan du få bideskinne, behandling for tand- eller kæbeproblemer eller eventuelt henvisning til fysioterapi.
Sjældent kan mere avanceret behandling være nødvendigt.
I de fleste tilfælde skyldes kæbesmerterne ikke en farlig tilstand, men hvis det gør meget ondt, varer ved, følges af hævelse, rødme, feber eller besvær med at synke, skal du kontakte læge eller tandlæge – det kan skyldes infektion eller mere alvorlig sygdom.
Søg tandlæge hvis du har smerter, når du tygger, hører knæklyde fra kæben, svært ved at gabe, mistanke om tandrodsbetændelse eller hvis smerterne varer ved flere dage uden bedring. Også især hvis du oplever hævelse eller feber.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.