Tandpine om natten

Tandpine om natten

Har du oplevet at få forstyrret din nattesøvn fordi, du havde ondt i tænderne, eller har du prøvet at vågne med akut tandpine om natten? Ondt i tænderne om natten kan udløses af mange forskellige årsager. Har du tandsmerter om natten kan det eksempelvis skyldes, at du ligger og skærer tænder, men det kan også være et tegn på betændelse i en tand.

Få hjælp til / viden om følgende her på siden:

 

Smertelindring ved tandpine

Hvis du har prøvet at have tandpine, så ved du, at smertelindring af tandpinen hurtigt står øverst på ønskelisten og den rette smertestillende dosis ved en tandpine er vigtig at kende.

Tandpine kan opstå af forskellige årsager, og de færreste kommer gennem et helt liv uden at opleve tandsmerter i større eller mindre grad. Den tandpine smertestillende dosis vi anbefaler til voksne ved tandsmerter er at tage 1 ibuprofen (200mg) sammen med 2 panodil (500mg) max 3 gange dagligt.

Smertelindring behandler ikke din tandpine. Husk at bestille en tid hos din tandlæge også.

Kommer din tandpine kun om natten?

Tandpine og ondt i tænderne om natten kan være tegn på betændelse i en tand. Det kan dog også være tegn på, at du skærer tænder.

Opleves din tandpine som en dunken, og mærker du det som om din ømme tand føles for høj, så bør du få taget et røntgenbillede for at afklare, hvorvidt tanden har skabt betændelse ved roden og ned i kæbeknoglen, da det kan blive en smertefuld affære at gå med.

Vågner du med tandpine?

Hvis du oplever at vågne med tandpine så prøv en gang at mærke efter, om du kan lokalisere, om smerten kommer fra en bestemt tand. Det kan være svært, men det hjælper tandlægen, hvis du kan beskrive hvor i munden, smerten kommer fra. Om det er i overmunden eller undermunden - og om det er i højre eller venstre side.

Mærk også efter om smerten er jagende, dunkende, murrende eller isnende - og om den er konstant eller periodevis og udløses af noget konkret som eksempelvis tygning eller påvirkning af koldt eller sødt.

Har du ondt fra dine tænder om morgenen?

Morgensmerter fra tænder, kæbe muskulatur og kæbeled kan være tegn på, at du skærer tænder om natten. Hvis det er tilfældet kan en bidskinne afhjælpe mod opspænd om natten og således reducere spændingshovedpine om morgenen.

Når man skærer tænder, kan det være tegn på stres. Bidskinnen vil ikke afhjælpe eventuel stres. Derfor er det vigtigt at mærke efter, om der er behov for supplerende indsats mod stres også.

Har du ondt i tænderne i overmunden?

Tandpine der primært sidder i hele overkæben og således mærkes i begge sider kan skyldes kæbe- og bihule betændelse. Måske har du prøvet under en forkølelse at alle dine tænder i overmunden blev ømme. Det er normalt, at man kan opleve smerter fra tænderne under forkølelse.

Hvis forkølelsen er den udløsende årsag til ømme tænder, vil ømheden dog altid være i overkæben og i begge sider. Det er altså ikke normalt, at en forkølelse udløser smerter i undermunden eller kun i den ene side af din overmund. Fortsætter smerten efter forkølelsen er aftaget, eller tiltager den undervejs, så bør du altid blive tilset af din tandlæge.

Hvad er symptomerne på betændelse?

De typiske symptomer på betændelse i en tand er sådan en murrende fornemmelse. Tanden kan i nogle tilfælde også føles for høj. Det skyldes, at betændelsen sidder ved tandens rodspids og derfor trykker tanden opad. Kommer der dårlig smag i munden, kan det være tegn på, at betændelsen har fået afløb. Det løser ikke problemet at tanden har fået afløb.

En tand med rodspidsbetændelse vil skulle rodbehandles. Mange tror, at en tand er helt død efter en rodbehandling. Det er den også, men det betyder ikke at det er umuligt at få tandpine i en tand efter en rodbehandling. Har du tandpine i en rodbehandlet tand, bør du kontakte din tandlæge.

 

Bliv kontaktet?

 Klik her
Loading...