Rodbehandling symptomer

Rodbehandling symptomer

Rodbehandling symptomer

Symptomer og behandlingsmuligheder.

Oplever du tandpine, isninger, en tand der er for høj eller hævelse i kæben? Så kan det være tegn på, at noget er galt, og i nogle tilfælde er en rodbehandling nødvendig.

Her får du et overblik over de typiske rodbehandlingssymptomer, hvorfor de opstår, og hvordan du bedst passer på dine tænder.

Symptomer på rodbehandling, du ikke må overse

Vedvarende tandpine – det mest almindelige faresignal

  • Langvarig eller pulserende tandpine: Smerter, der kan føles borende, dunkende eller som en konstant ømhed – ofte værst om natten. Smerterne forværres tit ved varme drikke eller mad.
  • Følsomhed over for varme og kulde: Stærke isninger, som ikke forsvinder, når stimuliet er væk. Opstår især ved varme drikke eller is.
  • Ubehag ved tygning: Ømhed, jag eller smerte, når du tygger, kan skyldes betændelse omkring tandens rod.
  • Hævelse i kæbe eller tandkød: Hævet og ømt område i nærheden af tanden. Kan følges af let utilpashed.
  • Tanden føles for høj: Mærker du, at en tand føles længere end de andre, eller trykker mere, end den plejer, er det et oplagt advarselssignal.
  • Ændret farve på tanden: En tand, der gradvis bliver mørkere eller grålig, kan være et tegn på, at nerven er død.

Smerter kan også stråle op mod øret, kæbehulen eller give hovedpine, og det kan være svært selv at finde den syge tand.

Rodbehandling uden smerter – kan symptomerne mangle?

I nogle tilfælde udvikler betændelsen sig langsomt uden tydelige smerter. Især rodspidsbetændelse viser sig sjældent med stærke symptomer og opdages typisk på et røntgenbillede hos tandlægen.

Du kan derfor godt have behov for rodbehandling, selvom du ikke mærker det. Spring derfor aldrig tandlægekontroller over, selvom du føler dig symptomfri.

Smerterne kan også forsvinde hvis betændelsen får afløb igennem tandkødet igennem en fistel, som er et lille rør der dannes fra betændelsen inde i knoglen og ud igennem tandkødet.

Her vil den åbne som en lille lem hver gang trykket bliver for højt og lukke igen når trykket falder. Har du oplevet smerter der pludselig er forsvundet, skal du stadig kontakte tandlægen eller beholde din tid hvis du allerede har en.

Hvis smerter forsvinder, betyder det ikke altid at problemet er forsvundet.

Det sker i tanden: Hvorfor opstår symptomer på rodbehandling?

Caries – når huller fører til rodproblemer

Den hyppigste årsag er caries (huller i tanden). Når et hul ikke behandles, kan bakterierne trænge helt ind til tandens nerve og forårsage nerve død og betændelse. Bliver det ikke stoppet, kan betændelsen sprede sig til knoglen omkring tandens rodspids.

Slag og traumer kan skade tandens nerve

Et slag, stød eller fald, også uden synlige skader, kan skade tandnerven. Smerter eller ændret farve på tanden kan vise sig straks eller efter noget tid. Sportsskader og uheld er almindelige årsager.

Ubehandlet infektion kan udvikle sig

Ignoreres betændelse, kan bakterierne brede sig til kæbeknoglen. Det giver risiko for tandbylder, hævelse, feber og i værste fald tandtab.

Betændelse i rodbehandlet tand

Sådan foregår en rodbehandling – trin for trin

Hvad sker der under behandlingen?

Behandlingen starter med lokalbedøvelse, så du ikke føler smerte. Tandlægen laver et lille hul i tanden, fjerner det betændte nervevæv og renser rodkanalerne grundigt.

Kanalerne fyldes med et særligt materiale, og tanden forsegles med en plastfyldning. Ofte anbefales det at beskytte tanden med en krone efter rodbehandling.

Du kan læse mere om hele forløbet på rodbehandling.

Hvilke alternativer er der til rodbehandling?

Nogle gange kan en tand ikke reddes, selv med rodbehandling. Her er en tandudtrækning eneste udvej.

Sådan reagerer du efter rodbehandling

De fleste oplever ømhed eller milde smerter de første dage efter behandlingen. Hvis du får kraftige smerter, feber eller hævelse, skal du kontakte tandlægen med det samme. For mere information kan du læse om smerter efter rodbehandling.

Sådan undgår du behov for rodbehandling

Brug en god mundhygiejne som forebyggelse

  • Børst tænderne mindst to gange dagligt med fluortandpasta.
  • Brug tandtråd eller mellemrumsbørster til at rense mellem tænderne hver dag.
  • Elektrisk tandbørste kan øge grundigheden.
  • Få fluoridbehandling hos tandlægen, hvis du ofte får huller.
  • Fluortandpasta med et højt indhold af fluorid, kan fås på recept hvis du er meget mundtør eller er meget cariesaktiv.
  • Børst tænder midt på dagen også, så dine tænder får en ekstra rengøring og tilført fluor.
  • Skyl munden i vand efter måltider og indtag af drikkevarer med sukker eller surt.

Vælg sunde vaner i hverdagen

  • Skær ned på sukker og søde drikke, så bakterierne ikke får næring.
  • Drik vand fremfor sodavand og juice.
  • Brug aldrig tænderne som værktøj.
  • Brug tandbeskytter, hvis du dyrker kontaktsport.
  • Lad være med at ryge – det øger risikoen for betændelse og gør helingen dårligere.
  • Spis groft fremfor blødt og klæbrigt.

Regelmæssige tjek sikrer sunde tænder

Gå til tandlægen mindst en gang om året. På den måde opdages begyndende problemer, og rodbehandling symptomer kan stoppes tidligt.

Reager straks på vedvarende tandpine, stærke isninger eller ny hævelse – jo hurtigere du handler, desto større chance for at redde tanden.

Tidlig reaktion betyder alt – sådan beskytter du din tand

Derfor giver hurtig behandling bedre resultat

Opdages symptomerne tidligt, kan behandlingen oftest gøres mere skånsom, og tanden bevares uden større indgreb.

Hvad sker der, hvis du venter for længe?

Infektionen kan brede sig og i værste fald gøre større skade på kæbeknoglen eller i sjældne tilfælde på kroppen.

Tænder med ubehandlede infektioner må ofte fjernes, og behandlingen bliver både sværere, dyrere og tager længere tid.

Oplever du feber, hævelse eller vedvarende smerte, skal du kontakte tandlægen eller vagtlægen med det samme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?

Typiske tegn er tandpine, følsomhed over for kulde eller varme, smerter ved tygning, hævelse eller ømhed ved tanden, en tand der føles for høj eller ændrer farve, og eventuelt en lille gul prik på tandkødet.

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en rodbehandling?

Hvis du oplever langvarig tandpine, følsomhed over for temperatur, smerter ved at tygge, hævelse eller misfarvning, bør du få tanden undersøgt af en tandlæge.

Hvad er de første tegn på nervebetændelse?

Oftest starter det med spontan eller konstant smerte og stærke reaktioner på varme, kulde eller sødt. En tand, der vækker dig om natten, eller føles “for høj”, er også tidlige varsler.

Kan jeg have betændelse uden smerter?

Ja, især rodspidsbetændelse kan udvikle sig langsomt uden smerter, og opdages oftest kun på røntgen. Du kan også have forbigående smerter som kommer og går. Regelmæssige tandlægebesøg er derfor vigtige – også selvom du ikke har ondt.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.