Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Mange har oplevet en skarp smerte i en tand – måske efter en kold drik eller noget sødt.
Ofte skyldes det et hul i tanden, også kaldet caries. Et hul udvikler sig typisk langsomt og opdages derfor sjældent i starten. Jo tidligere, du får behandling, jo lettere og mere smertefrit forløber det.
Her får du et let overblik over, hvordan huller i tænderne opstår, hvilke symptomer du skal kende, samt hvordan du kan forebygge og få behandlet caries.
Et hul i tanden (caries) opstår, når bakterier laver syre ud fra sukker i din mad og drikke. Syren angriber din emalje og vil med tiden også nedbryde tandbenet (dentinen).
Bliver hullet dybt nok, kan det ramme tandnerven – og det gør ondt. Ubehandlet kan det føre til rodbehandling.
Et hul kan udvikle sig uden du mærker det – eller give klare tegn. Læg mærke til:
Husk: Mange huller mærkes slet ikke i starten. Derfor er regelmæssige tandeftersyn vigtige. Og små huller kan stoppes uden fyldning.
Hvornår bør du straks søge tandlæge? Hvis du får kraftig tandpine, hævelse i mund, kinder eller læber, svært ved at spise, feber eller føler dig syg, skal du kontakte tandlægen akut. Det kan skyldes en infektion, der kræver hurtig behandling.
Hvordan ser et hul egentlig ud? Et begyndende hul viser sig ofte som en hvid, mat kridtlignende streg nær tandkødet eller på tyggefladen. Senere bliver det typisk en brun eller sort plet. Hold øje med:
Huller opstår ofte i revner, fordybninger og mellem tænder, hvor tandbørsten ikke nemt kan komme til. Mange huller opdages kun hos tandlægen og ofte først med et røntgenbillede.
Læs mere om begyndende hul i en tand og tidlige faresignaler.
Et hul opstår ikke alene. Det skyldes en kombination af bakterier, sukker, tid og dårlige vaner. Plak, som er bakteriebelægninger på tænderne, lever af sukker fra mad og drikke.
Jo oftere du spiser og drikker sødt, jo flere syreangreb får tænderne. Det skaber ideelle forhold for huller.
Selvom du passer dine tænder godt, kan begyndende huller være svære selv at opdage. Et tandeftersyn én gange om året kan sikre, at problemer fanges tidligt – og behandlingen bliver meget lettere.
Læs mere om hvordan ser hul i tand ud.
Du kan ofte se en hvid kridtet, mørk eller sort plet eller mærke en ru kant med tungen.
Men mange huller sidder mellem tænderne og kan kun ses ved røntgen. Ved mistanke eller gentagne isninger – gå til tandlæge.
Ubehandlet caries kan brede sig til tandbenet og nerven, give store smerter, betændelse og i værste fald tab af tanden.
En infektion kan også sprede sig til resten af kroppen.
Hvis emaljen kun lige er begyndt at tage skade, kan styrket mundhygiejne og fluor stoppe caries angrebet.
Men er der først hul, hvor emaljen er brudt, kan det ikke gå i sig selv, her skal der en fyldning til.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.