Pludselige isninger og følsomme tænder rammer mange voksne danskere.

Det kan gøre det svært at nyde et koldt glas vand, søde sager eller en varm kop kaffe. Men der er heldigvis flere måder, du kan lindre og forebygge følsomheden på.

Her kan du læse om typiske årsager, effektive behandlinger og gode hverdagsråd, der hjælper dig til at bruge dine tænder uden smerter.

Derfor oplever du isninger og jag i tænderne

Når du mærker isninger eller jag, skyldes det som regel, at tandens inderste lag – dentin – er blevet blottet.

Normalt beskytter tandkødet og emaljen tandbenet, men hvis det slides eller tandkødet trækker sig tilbage, bliver dentinen blottet og nerverne mere følsomme for kulde, varme og syre fra maden.

Det skal du vide om dentinhypersensitivitet

Følsomme tænder kaldes også dentinhypersensitivitet. Det opstår, når de små kanaler i tandbenet blottes, så nerverne reagerer på ydre påvirkninger.

Normalt er tandbenet dækket af emalje eller tandkød. Når emaljen slides tynd eller helt væk eller tandkødet trækker sig, bliver tandbenet med nerven i blottet.

Tandbenet har masser af små huller på overfladen der kaldes dentin tubuli, her stikker nervetråde ud og opfanger koldt, varmt, surt og sødt. Se billedet herunder.

Smerten er ofte kortvarig, men intens – især ved kolde, varme eller sure, søde fødevarer.

Ofte opleves ubehaget omkring tandkødsranden, hvor tanden møder tandkødet.

Tegn på følsomme tænder

• Skarpe, stikkende smerter (isninger) i tænderne
• Smerte når du drikker eller spiser noget koldt, varmt, sødt eller surt
• Ubehag ved indånding af kold luft gennem munden
• Smerte under tandbørstning, især ved tandhalsen

Hos de fleste går smerten hurtigt over. Oplever du længerevarende og kraftige smerter, bør du altid kontakte tandklinikken.

De mest almindelige årsager til følsomhed i tænderne

Det er vigtigt at kende årsagen til dine isninger for at kunne vælge den bedste behandling. Her er de typiske årsager:

Tilbagetrukket tandkød eller blottede tandhalse

Trækker tandkødet sig tilbage, blottes tandhalsen, så dentinen bliver udsat. Det sker ofte med alderen eller efter længerevarende tandkødsproblemer.

For kraftig tandbørstning, tandkødsbetændelse eller operationer kan også føre til tilstanden.

Syreskader og slid på emaljen

Emaljen beskytter tandbenet, men gentagen kontakt med syre fra juice, sodavand, vin, energidrikke eller smoothies kan slide emaljen væk.

Når emaljen bliver tynd, reagerer dentinen hurtigere på kulde og varme, og tænderne bliver mere følsomme.

Slid og tænderskæren (bruxisme)

Skærer du tænder, bliver tændernes emalje også tyndere og derved mere følsomme over tid, specielt på tyggefladerne.

Andre årsager til isninger

Følsomhed kan også skyldes huller (caries), revner i tanden, nylagte eller utætte fyldninger eller behandlinger som tandblegning især hjemmeblegning med dårligt eller et ikke godkendt produkt.

Nogle tandbehandlinger kan give midlertidige isninger, som typisk forsvinder af sig selv.

Hvad kan du gøre for at lindre følsomme tænder?

Der er flere muligheder for både hjemmebehandling og professionel hjælp, hvis du døjer med isninger.

Gode råd til behandling hjemme

• Brug tandpasta til følsomme tænder: Specialtandpasta indeholder stoffer, der lukker de små kanaler i dentinen og dæmper smertesignalerne. Børst gerne to gange dagligt, og læg et lille lag tandpasta på de mest følsomme områder natten over eller midt på dagen for ekstra effekt. Fluoriden lægger sig i de åbne Dentin Tubuli og danner en barriere, der hindrer nervetrådene i at mærke koldt, varmt, surt og sødt.
• Vælg fluoridholdige produkter: Fluor styrker emaljen og beskytter mod syreangreb. Brug en tandpasta med højt fluorindhold og lav slibeevne. Undgå whitening-tandpasta, som ofte sliber for meget.

Behandling hos tandlægen – når hjemmepleje ikke er nok

• Fluorlakering: Tandlægen påfører fluorlak på de følsomme områder for at danne en beskyttende barriere, der mindsker smerte.
• Professionel fluoridbehandling: Fluortandpasta – på recept – kan bruges hjemme ved svag emalje eller hyper følsomhed.
• Fyldninger på blottede tandhalse: Hvis tandhalsen er meget blottet eller dyb, kan tandlægen lægge en fyldning for at beskytte området og fjerne isningerne øjeblikkeligt.
• Behandling af underliggende årsager: Ved sygdom i tandkødet (parodontitis) eller tænderskæren kan tandplejeren hjælpe, f.eks. med behandling af sygdommen samt råd og vejledning om renhold eller en bidskinne, så tænderne skånes om natten.

Hvis du oplever stærke eller vedvarende smerter, så søg altid professionel hjælp. Bagvedliggende problemer som dybe huller, rodproblemer eller revner kræver altid vurdering på en tandklinik.

Sådan undgår du nye isninger og beskytter dine tænder

Du kan gøre meget selv for at beskytte dine tænder og forebygge isninger. Her er de bedste råd til hverdagen:

Blid tandbørstning og god mundpleje

• Vælg altid en blød tandbørste (“soft”)
• Børst med små, cirkulære bevægelser – også langs tandkødskanten, da det er her bakterierne sidder
• Brug gerne elektrisk tandbørste med “sensitiv”-program
• Suppler med tandtråd eller mellemrumsbørster for at holde rent i mellemrummene

Rigtig brug af tandpasta

• Anvend altid tandpasta til følsomme tænder med høj fluor og lav slibeevne
• Undgå blegende eller meget slibende produkter

Læs mere om tandpasta mod isninger.

Sådan beskytter du emaljen gennem kosten

• Skær ned på syreholdige drikkevarer som juice, sodavand, vin og smoothies – og undgå at nippe til dem over længere tid
• Skyl munden med vand efter sure mad- eller drikkevarer
• Vent mindst 30 minutter før tandbørstning efter du har fået noget surt, så du ikke børster på svækket emalje
• Brug sugerør hvis du drikker sur/sødt væske, så tænderne beskyttes bedst muligt

Hverdagsvaner der beskytter tænderne

• Forebyg tænderskæren med bidskinne eller afspændingsøvelser og sørg for god søvn
• Få vist korrekt tandbørsteteknik hos tandplejeren
• Besøg tandklinikken regelmæssigt – mindst en gang om året eller oftere, hvis der er problemer

Hvornår bør tandlægen undersøge følsomme tænder?

Lettere isninger er normalt, især efter kolde eller syrlige drikke. Men hvis følsomheden varer ved, føles ekstra stærk, eller opstår uden synlig grund, bør du få det undersøgt. Søg tandlæge hvis du oplever:

• Smerter der ikke aftager efter et par uger trods tandpasta til følsomme tænder
• Isninger eller smerter udløst af varme, eller hvis kun én tand reagerer voldsomt
• Synlige huller, revner eller misfarvninger på tænderne
• Markant tilbagetrukket tandkød eller blødning fra tandkødet

Tandlægen kan afklare, om der gemmer sig caries, rodproblemer eller tandkødssygdom bag følsomheden.