Oplever du jag eller stik i tænderne, når du drikker kolde eller varme drikke?

Du er langt fra alene. Isninger i tænderne – også kaldet dentinoverfølsomhed – er meget udbredt og kan gøre måltider og drikke til en ubehagelig oplevelse.

Den rette tandpasta kan dog give dig effektiv lindring og gøre hverdagen mere behagelig. Her får du konkrete råd om, hvad du kan gøre, og hvilke tandpastaer der virker bedst.

Sådan føles og opstår isninger i tænderne

Isninger viser sig ofte som et kortvarigt, men skarpt jag i tænderne ved koldt, varmt, sødt eller surt. Smerten kan være intens og gøre det svært at nyde mad og drikke.

Mange beskriver følelsen som et stød gennem tanden.

Årsagen er typisk, at tandens emalje eller tandkødet beskadiges eller trækker sig tilbage. Når tandroden blottes, påvirkes de små kanaler i dentinen (tandbenet).

Stimulering af disse kanaler – f.eks. ved varme, kulde eller syre – aktiverer tandens nerve og giver den karakteristiske smerte.

De mest almindelige årsager til følsomme tænder

Isninger og tandfølsomhed udvikler sig oftest på grund af:

• Blottede tandhalse: Trækker tandkødet sig tilbage, f.eks. efter tandkødssygdomme eller hård tandbørstning, blottes dentinen og øger følsomheden.
• Slid på emaljen: Hård børstning eller slibende tandpasta kan fjerne emaljens beskyttelse.
• Tandkødssygdomme: Betændelse i tandkødet kan eksponere tandroden.
• Caries: Huller i tænderne kommer ofte ned til tandens inderste og gør tanden følsom.
• Revner og slidte fyldninger: Små sprækker i tanden eller gamle fyldninger kan udløse isninger.
• Syreholdig kost: Sodavand, juice og sure fødevarer slider på emaljen og fremkalder følsomhed.

Er du i tvivl om årsagen til dine isninger, bør du altid få tjekket tænderne hos tandlægen. Så kan du sikre, at der ikke gemmer sig andre problemer, som kræver behandling.

Vælg den rigtige tandpasta, hvis du har følsomme tænder

Tandpasta spiller en central rolle, hvis du vil lindre og beskytte følsomme tænder. Men hvad er det, der gør en tandpasta mod isninger effektiv?

• Fluorid: En god tandpasta mod isninger indeholder 1.450-1.500 ppm fluorid, som reparerer og styrker emaljen og beskytter mod syreskader.
• Lavt slibemiddel: Specialtandpastaer til følsomme tænder sliber mindre og skåner tand og tandkød.
• Desensibiliserende indholdsstoffer: Ingredienser som Kaliumnitrat eller Arginin og Calciumkarbonat: blokerer de åbne dentinkanaler, så påvirkning af nerven mindskes.

Vær opmærksom på naturtandpastaer, som ofte mangler fluor og derfor ikke anbefales til dig med isninger.

Sådan får du mest ud af din tandpasta mod isninger

Det er ikke kun valget af tandpasta, men også din brug, der gør en forskel. Følg denne guide:

1. Børst to gange om dagen med en blød tandbørste og let tryk.
2. Brug en passende mængde tandpasta.
3. Børst i 2 minutter og vær ekstra nænsom de steder, der iser.
4. Undgå at skylle munden efter tandbørstning. Spyt ud og lad resten af tandpastaen blive siddende, så fluoriden virker længere.

For hurtig lindring: Påfør lidt tandpasta direkte på det følsomme område med en finger et par gange i løbet af dagen.

Enkle vaner, der lindrer følsomme tænder i hverdagen

Ud over tandpasta kan du mindske isninger med enkle råd:

• Vælg elektrisk tandbørste med sensitiv-indstilling for blidere børstning.
• Brug tandbørsten korrekt, så du ikke slider på tænderne eller tandkødet.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster for at holde tandkødet sundt.
• Undgå meget kolde eller varme drikke direkte – lad dem få stuetemperatur.
• Skær ned på surt slik og sodavand, der nedbryder emaljen.
• Drik vand efter sukker- og syreholdige måltider for at neutralisere syre.

Disse råd kan ofte forbedre din tandsundhed markant, hvis du samtidig holder fast i god mundhygiejne.

Tegn på, at du bør kontakte tandlægen

For de fleste hjælper tandpasta til isninger, men sommetider er det nødvendigt med professionel hjælp:

• Smerterne fortsætter trods flere ugers brug af specialtandpasta.
• Isningerne opstår pludseligt og kraftigt.
• Du har tegn på hul, en knækket tand eller blødende tandkød.

Tandlægen kan hjælpe med:

• Fluorlak: Højkoncentreret fluorlak, der beskytter følsomme områder. Den kan påføres igen efter behov.
• Plastforsegling/fyldning: Er tandroden blottet, kan den dækkes med plast.
• Behandling af sygdom: Er årsagen f.eks. paradentose, en knækket tand eller utæt fyldning, lægger tandlægen en individuel plan.
• Besøg jævnligt din tandlæge for at fange begyndende tandkødssygdomme.

Vil du læse mere så tjek vores side om isninger i tænderne.