Stifttand

Skal du have stifttand eller tandimplantat?
Se forskellen her

Formål Genopbygning af tand med stift og krone
Opheling 1 måned
Besøgstid per gang 45 – 60 minutter
Resultat Fast tanderstatning
Bedøvelse Lokalbedøvelse – tilvalg: Narkose eller sedering
Holdbarhed Permanent løsning
Interval Kontrol ved eftersyn
Garanti DK’s længste garanti: 5 år på kroner
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften dog max 560 kr. i gruppe 5 og 2.100 kr. i gruppe 1 og 2
Antal besøg 1 – 3 besøg på klinikken

Stifttand

Stifttand

Ordet stifttand benyttes til at betegne flere forskellige typer af tandbehandling.

Betegnelsen stifttand benyttes til tider om et tandimplantat, hvilket langt fra er det samme som en stifttand.

I virkeligheden er en stifttand blot en tand, der har fået isat en metal- eller fiberstift.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Hvad er en stifttand?

Ordet stifttand benyttes til at betegne flere forskellige typer af tandbehandling.

Betegnelsen stifttand benyttes til tider om et tandimplantat, hvilket langt fra er det samme som en stifttand.

I virkeligheden er en stifttand blot en tand, der har fået isat en metal- eller fiberstift.

Årsagen til, at man kan have behov for at sætte en stift ned i en tand kan være, at der mangler så store dele af den naturlige tandsubstans, at en stift er en nødvendighed for igen at kunne genopbygge tanden.

Rodbehandlede tænder, hvor der ikke er megen tandsubstans tilbage, har ofte behov for en stift inden en opbygning i plast er muligt. 

Hvornår har jeg brug for en stifttand?

Dine tænder består hver af fem flader. Jo flere flader du mangler af en tand – enten grundet caries eller et traume – desto større behov vil der være for en stift behandling for at kunne genopbygge tanden.

Stiften udgør et skelet, som gør det muligt at bygge tanden op omkring den. Tanden bygges op i plastik omkring stiften.

Det er i de fleste tilfælde muligt ved hjælp af en stift at bygge en tand op – også selvom der mangler megen tandsubstans. Men hvis din tand er så beskadiget, at den er knækket under kæbeknogle niveau eller et cariesangreb ligger så dybt, at en stift ikke er nok til genopbygning, så vil tanden i de tilfælde mistes.
 

Stifttand eller implantat?

En stifttands behandling kræver, at du har en tand eller som minimum en intakt tandrod at placere stiften i, inden tanden ved hjælp af plast genopbygges omkring stiften.

Stifttands opbygningen bør, for at sikre optimal holdbarhed, afsluttes med en krone behandling.

En krone sidder som et tyndebånd omkring tanden og sikrer hermed en jævn trykfordeling, så stifttandens opbygning ikke knækker, når du tygger på noget hårdt.

Et tandimplantat er en kunstig tandrod. En skrue i titanium, der placeres i kæbeknoglen. Det betyder, at en tandimplantatbehandling er en mulighed, der hvor du eventuelt mangler en tand.

Det kan være som i tidligere nævnte eksempel, hvor egen tand mistes, da den er beskadiget til under kæbeknogleniveau.

Hvad koster en stifttand?

Prisen på en stifttandbehandling kan afgøres ved en tandundersøgelse og et røntgenbillede. Det er vigtigt at kunne se tandens rodforhold, inden en stift placeres i tanden.

Kun et røntgenbillede giver mulighed for at se tandens forhold omkring tandroden.

Er tanden ikke rodbehandlet, vil en rodbehandling ofte være en nødvendighed, inden en stift isættes tanden.

Der findes dog mindre stifter, som kan isættes tænder, der endnu ikke er rodbehandlede. I de fleste tilfælde vil behovet for en rodbehandling alligevel finde sted på sigt.

Prisen for en eventuel rodbehandling vil komme oveni prisen på stifttanden.

Det anbefales også ofte at afslutte en stifttand med en krone, hvis man ønsker et permanent og holdbart resultat.

En krone er med til at styrke og sikre stifttands opbygningen.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.