Viden om tænder › Tænder › Dårlig ånde
Årsager, forebyggelse og behandling.
Dårlig ånde er et almindeligt problem, der ofte får folk til at føle sig utilpasse i sociale situationer.
Selvom det sjældent er alvorligt, kan dårlig ånde være et tegn på underliggende problemer i munden eller kroppen, især hvis den er vedvarende.
Den mest udbredte årsag til dårlig ånde er opbygning af bakterier i munden. Disse bakterier lever af madrester og afgiver svovlforbindelser, som giver en ubehagelig lugt. Dette sker især, hvis man ikke har en god mundhygiejne, lider af problemer i tandkødet eller ikke børster tungen.
En anden typisk situation er, når man vågner om morgenen og oplever såkaldt “morgenånde.” Dette skyldes nedsat spytproduktion i løbet af natten, hvilket gør det sværere at rense munden naturligt.
Der findes en række almindelige faktorer, der kan føre til, at man lugter ud af munden:
Plak og madrester, der bliver siddende mellem tænderne og på tungen, skaber grobund for bakterier. Disse bakterier producerer ildelugtende stoffer. Dårlig eller uregelmæssig tandbørstning og manglende brug af tandtråd eller mellemrumsbørster er typiske syndere. Manglende rengøring af proteser kan også give dårlig ånde.
Se hvordan får du en god mundhygiejne
Infektioner i tandkødet, som tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose, kan give vedvarende dårlig ånde. Ved paradentose nedbrydes støttevævet omkring tænderne, hvilket skaber dybe tandkødslommer som bakterierne trives i.
Mangel på spyt – kaldet mundtørhed eller xerostomi – fører til ophobning af bakterier. Det kan skyldes medicin, alkohol, rygning, stress eller visse sygdomme.
Fødevarer som hvidløg, løg og stærke krydderier kan give en kraftig ånde. Efter indtag optages duftstofferne i blodet og udskilles via åndedrættet.
Tobak og alkohol kan nedsætte spytproduktionen, udtørre munden og øger dermed også risikoen for dårlig ånde.
Mandelsten, som er små, ildelugtende klumper i mandlerne, kan også give ubehagelig ånde. Bihulebetændelse og infektioner i næse eller svælg kan ligeledes påvirke lugten fra munden.
I sjældnere tilfælde kan dårlig ånde være relateret til systemiske sygdomme som diabetes, lungesygdomme, fordøjelsesproblemer eller nyresygdom.
Selvom dårlig ånde i langt de fleste tilfælde er ufarlig og relateret til dårlig mundhygiejne, kan det i visse tilfælde være et symptom på noget mere alvorligt – f.eks.:
1. Daglig og effektiv mundpleje:
2. Skyl munden:
3. Undgå mad og drikke, der giver dårlig ånde:
4. Drik rigeligt med vand:
5. Gå regelmæssigt til tandlæge:
Hvis du har en god mundhygiejne, men stadig oplever vedvarende dårlig ånde, bør du kontakte din tandlæge. Du kan få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke sygdomme i tænderne og tandkødet eller få en henvisning til din læge, hvis mistanken går i retningen af en anden årsag.
Børst dine tænder grundigt 2 gange om dagen.
Brug tandtråd eller mellemrumsbørster hver dag.
Børst din tunge efter hver tandbørstning.
Drik rigeligt med vand for at holde munden fugtig.
Det kan skyldes dårlig mundhygiejne.
Tandkødsbetændelse eller paradentose.
Mundtørhed pga medicin, rygning eller alkohol.
Manglende rengøring af proteser.
Sygdomme i mave/tarm, lunger eller nyrer.
Fremskreden paradentose lugter i mange tilfælde som råddenskab.
Mistænker du paradentose skal du kontakte din tandlæge.
God mundhygiejne så bakterierne ikke kan lave svovlforbindelser inde i munden.
Børst tungen da der kan samle sig mange bakterier i revnen på tungens midte. Det kan yderligere føre til hårvækst på tungen – Hairy tongue.
Få tjekket dit tandkød ved tandlægen og få be- eller afkræftet tandkødsbetændelse og paradentose.
Få din læge til at udelukke sygdomme i mave/tarm kanalen, lunger og nyrer.
Stop med at ryge og indtag kun en begrænset mængde alkohol.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.