Dårlig ånde (Halitosis)

Dårlig ånde (Halitose)

Dårlig ånde er et almindeligt problem, der ofte får folk til at føle sig utilpasse i sociale situationer.

Selvom det sjældent er alvorligt, kan dårlig ånde være et tegn på underliggende problemer i munden eller kroppen, især hvis den er vedvarende.

Hvorfor får man dårlig ånde?

Den mest udbredte årsag til dårlig ånde er opbygning af bakterier i munden. Disse bakterier lever af madrester og afgiver svovlforbindelser, som giver en ubehagelig lugt. Dette sker især, hvis man ikke har en god mundhygiejne, lider af problemer i tandkødet eller ikke børster tungen.

En anden typisk situation er, når man vågner om morgenen og oplever såkaldt “morgenånde.” Dette skyldes nedsat spytproduktion i løbet af natten, hvilket gør det sværere at rense munden naturligt.

Hvad kan dårlig ånde skyldes?

Der findes en række almindelige faktorer, der kan føre til, at man lugter ud af munden:

1. Dårlig mundhygiejne.

Plak og madrester, der bliver siddende mellem tænderne og på tungen, skaber grobund for bakterier. Disse bakterier producerer ildelugtende stoffer. Dårlig eller uregelmæssig tandbørstning og manglende brug af tandtråd eller mellemrumsbørster er typiske syndere. Manglende rengøring af proteser kan også give dårlig ånde.

Se hvordan får du en god mundhygiejne

2. Tandkødsproblemer og paradentose.

Infektioner i tandkødet, som tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose, kan give vedvarende dårlig ånde. Ved paradentose nedbrydes støttevævet omkring tænderne, hvilket skaber dybe tandkødslommer som bakterierne trives i.

3. Mundtørhed.

Mangel på spyt – kaldet mundtørhed eller xerostomi – fører til ophobning af bakterier. Det kan skyldes medicin, alkohol, rygning, stress eller visse sygdomme.

4. Mad og drikke.

Fødevarer som hvidløg, løg og stærke krydderier kan give en kraftig ånde. Efter indtag optages duftstofferne i blodet og udskilles via åndedrættet.

5. Rygning og alkohol.

Tobak og alkohol kan nedsætte spytproduktionen, udtørre munden og øger dermed også risikoen for dårlig ånde.

6. Mundrelaterede sygdomme.

Mandelsten, som er små, ildelugtende klumper i mandlerne, kan også give ubehagelig ånde. Bihulebetændelse og infektioner i næse eller svælg kan ligeledes påvirke lugten fra munden.

7. Systemiske sygdomme.

I sjældnere tilfælde kan dårlig ånde være relateret til systemiske sygdomme som diabetes, lungesygdomme, fordøjelsesproblemer eller nyresygdom.

Hvad kan dårlig ånde være tegn på?

Selvom dårlig ånde i langt de fleste tilfælde er ufarlig og relateret til dårlig mundhygiejne, kan det i visse tilfælde være et symptom på noget mere alvorligt – f.eks.:

• Paradentose – en fremskreden tandkødssygdom, der kræver behandling hos tandlægen.
• Infektioner eller betændelse i mundhulen.
• Mundtørhed som følge af rygning, sygdom eller medicin.
• Luftvejsinfektioner eller maveproblemer.

Sådan forebygger og behandler du dårlig ånde

1. Daglig og effektiv mundpleje:

• Børst tænderne grundigt to gange dagligt.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt.
• Rens tungen med en tungeskraber eller tandbørsten efter børstning af tænderne.

2. Skyl munden:

• Brug gerne mundskyl med antibakteriel effekt – fx med klorhexidin, især ved tandkødsproblemer. Klorhexidin må kun anvendes i 14 dage. Vær obs på misfarvning af tænderne, som efterfølgende skal fjernes med en professionel tandrensning ved din tandlæge. 

3. Undgå mad og drikke, der giver dårlig ånde:

• Skær ned på løg, hvidløg, kaffe, krydret mad og alkohol

4. Drik rigeligt med vand:

• Det holder munden fugtig og hjælper med at skylle bakterierne væk og neutraliserer syren. 

5. Gå regelmæssigt til tandlæge:

• Din tandlæge kan tidligt opdage og behandle eventuelle problemer, der fører til dårlig ånde

Når dårlig ånde ikke forsvinder

Hvis du har en god mundhygiejne, men stadig oplever vedvarende dårlig ånde, bør du kontakte din tandlæge. Du kan få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke sygdomme i tænderne og tandkødet eller få en henvisning til din læge, hvis mistanken går i retningen af en anden årsag.