Symptomer og behandlingsmuligheder.
Trigeminusneuralgi er kendt som en af de mest smertefulde neurologiske tilstande.
Selvom sygdommen er sjælden, kan den opstå pludseligt og gøre hverdagen nærmest ubærlig. Mange oplever at få foretaget unødvendige tandbehandlinger, fordi smerterne forveksles med tandpine.
Her får du et overblik over, hvad trigeminusneuralgi er, hvordan den føles, hvorfor den opstår, og hvilke muligheder der findes for behandling og et bedre liv med diagnosen.
Trigeminusneuralgi skyldes irritation i trigeminusnerven – den store følenerve, der forsyner store dele af ansigtet, tandkødet og tænderne.
Smerten sidder næsten altid kun i den ene side af ansigtet og rammer oftest overkæbe, underkæbe eller kind.
Smerterne er ekstremt kraftige, stødvise og føles som elektriske stød, der typisk starter ved let berøring af ansigtet, tandbørstning, tygning eller blot kold vind.
Symptomerne begynder oftest midt i livet, og sygdommen ses hyppigere hos kvinder end mænd og typisk over 50 år.
Smerterne ved trigeminusneuralgi dukker op pludseligt, varer fra få sekunder op til et par minutter og beskrives ofte som jagende, stikkende eller brændende på den samme side af ansigtet.
De kan komme i bølger mange gange dagligt eller i perioder.
Selv den mindste berøring – som samtale, mad, drikke eller vind mod huden – kan udløse et anfald. Nogle oplever også en konstant murren mellem de voldsomme smerteanfald.
Fordi symptomerne ligner tandpine, får mange ondt i tænderne og kæben og får behandling forsøger forskellige tandbehandlinger eller får trukket tænder ud, før diagnosen er stillet rigtigt.
Derfor bør man overveje om det kunne være trigeminusneuralgi, hvis smerterne kommer i korte, meget intense anfald, og tandlægen ikke kan finde nogle sygdomme i tænder eller kæbe.
Oftest skyldes trigeminusneuralgi, at et blodkar i hjernen trykker mod trigeminusnerven ved indgangen til hjernestammen.
Dette pres kan skade nervens beskyttende lag, så den bliver overfølsom og begynder at sende smerteimpulser uden grund.
Denne type kaldes den ”klassiske” eller idiopatiske trigeminusneuralgi og opstår som regel uden anden sygdom.
I sjældnere tilfælde kan smerten skyldes sekundære tilstande, som fx en godartet svulst i hjernebunden eller multipel sklerose.
Disse sygdomme irriterer trigeminusnerven og giver de samme karakteristiske smerter.
Mange går længe med symptomer og får lavet tandbehandlinger forgæves, før diagnosen bliver stillet ved en MR-scanning.
Mange oplever, at stress kan forværre eller udløse smerteanfald.
Selvom stress ikke er årsagen til sygdommen, kan psykisk belastning forstærke smerten – kroppen bliver mere følsom, og smertetærsklen lavere.
Derfor er det vigtigt at håndtere stress, selvom det ikke kan stå alene som behandling.
Diagnosen trigeminusneuralgi stilles primært ud fra dine oplevede symptomer og sygehistorie.
Lægen vil spørge til smertens type, varighed, udløsende faktorer og hvor i ansigtet, du mærker smerte.
For at udelukke andre sygdomme – især tumorer eller multipel sklerose – anbefales MR-scanning af hjernen.
En grundig tandlægevurdering kan være nødvendig for at udelukke tandproblemer.
Det er vigtigt at undgå unødvendige eller invasive tandindgreb, hvis der er mistanke om trigeminusneuralgi – det kan risikere at forværre smerterne.
De fleste får god lindring af forebyggende medicin, som dæmper de forstyrrede signaler i nerven.
Førstevalget er carbamazepin eller oxcarbazepin – begge er antiepileptika.
Medicinen justeres til virkning, men kan give bivirkninger, hvorfor lægen løbende vurderer behovet for at skifte til et andet præparat.
Hvis du ikke tåler dem, kan lægen vælge et andet middel som gabapentin, pregabalin eller lamotrigin, der ofte også hjælper.
Det er nødvendigt med regelmæssig opfølgning hos neurolog, da sygdommen kan ændre sig, eller medicinen på sigt ikke virker godt nok.
Hvis medicin ikke hjælper tilstrækkeligt, eller bivirkningerne er for alvorlige, kan operation være en løsning.
Den hyppigste operation er mikrovaskulær dekompression, hvor kirurgen lokaliserer og separerer blodkar og nerve med en lille teflon filt plade.
90% af patienterne er smertefri umiddelbart efter operationen og ca. tre ud af fire patienter vil 5 år efter operationen fortsat være smertefri.
Mange har livslang smertefrihed, og er altså helbredt for deres sygdom ved denne operation. Kilde: trigeminus.dk
En anden mulighed er nervebeskadigelse ved ”nålstikprocedure”. Der er forskellige måder at påføre trigeminusnerven en ”skade” på, og der er også visse bivirkninger ved denne form for indgreb.
Disse behandlinger virker ofte godt i starten, men op til halvdelen oplever tilbagefald efter nogle år.
Trigeminusneuralgi kan ikke forebygges fuldstændigt, men du kan selv gøre meget for at få det bedre.
Lær dine egne triggers at kende – det kan være kold vind, hård eller sej mad, tandbørstning eller berøring på bestemte områder.
Ved at beskytte dig mod de udløsende faktorer, kan du ofte få færre anfald.
Fordi stress spiller en rolle, bør du prioritere afspænding og gode rutiner. Mindfulness, samtaler eller motion kan hjælpe.
En stabil døgnrytme og god søvn øger kroppens modstandsdygtighed. Tjek også grundigt for, om smerterne kan skyldes rodspidsbetændelse.
Det bedste resultat opnås, når tandlæger, læger og neurologer samarbejder om diagnose og behandling. Så slipper du for unødvendige smertefulde behandlinger og får hurtigere den rette hjælp.
Trigeminusneuralgi er en meget smertefuld neurologisk sygdom, der giver pludselige, intense ansigtssmerter som elektriske stød i trigeminusnervens område.
Smerten sidder oftest kun i den ene side af ansigtet og udløses fx af berøring, tygning eller kulde.
Smerten beskrives typisk som invaliderende da den ofte føles som lynende, stikkende eller brændende og varer typisk fra sekunder til minutter.
Helt almindelige ting som at børste tænder, spise, tale eller kold vind kan udløse den.
Behandlingen starter næsten altid med medicin, særligt carbamazepin eller oxcarbazepin.
Hvis det ikke giver effekt, kan en operation – som mikrovaskulær dekompression eller nervebeskadigende behandling – være næste skridt.
Årsagen er, at et blodkar i hjernen har kontakt med trigeminusnerven, hvor den går ind i hjernestammen.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.
