Hvad skal du vide? Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Efter en tandudtrækning forventes det, at tanden fjernes helt uden efterladte stumper. I nogle tilfælde kan små tandrester dog blive tilbage i kæben. Disse tandfragmenter kan føre til komplikationer og bør fjernes, hvis de giver problemer.
Rester af tand efter tandudtrækning er små stykker tand, der ved en fejl ikke er blevet fjernet under selve udtrækningen. Det vil oftest være små stumper af roden som knækker under tandudtrækning eller i sjældnere tilfælde stumper af tandens krone. De fleste tandrester opdages typisk i forbindelse med opfølgning hos tandlægen, men i enkelte tilfælde kan de ligge skjult og først give symptomer senere.
Det kan også ske at der knækker et lille stykke af knoglen når tanden løsnes. Der er ingen forskel på om det er en tand stump eller knogle splint.
Det er vigtigt at holde øje med kroppen efter en tandudtrækning. Symptomer på, at en tandrest er efterladt, kan være:
Hvis du oplever disse symptomer, bør du kontakte din tandlæge for en vurdering. Du kan læse mere om selve tandudtrækning og hvordan helingen foregår.
Små tandfragmenter eller knogle splinter, der bliver i kæben, kan forsinke helingen og føre til betændelse eller infektion. Det er dog ikke altid muligt at finde en evt tandstump eller knogle splint.
En knogle splint vil typisk være det der bliver efterladt, da man ikke kan se ved en tandudtrækning om der er brækket en lille flig af knoglen. Men man kan se på tanden om der mangler et lille stykke af roden og vil oftest kunne fjerne det.
I nogle tilfælde er det bedst at kroppen selv udstøder det via det hul tanden er trukket ud fra, da man ellers kan irritere området mere ved at lede efter det.
Hvis tandlægen vurderer, at der sidder større tandrester tilbage, vil behandlingen typisk være:
Hvis en knogle splint efterlades vil den med tiden selv finde en vej ud igennem tandkødet, herefter kan den fjernes med en pincet.
Er der tale om visdomstænder, kan det kræve en særlig vurdering.
Det er små dele af tanden som ikke er blevet fjernet helt under tandudtrækningen eller en knogle splint der er knækket af.
Disse kan give problemer som smerte, infektion eller forsinket heling, hvis de bliver siddende i kæben.
Typiske symptomer inkluderer vedvarende smerte, hævet tandkød og tegn på infektion som pus. Der kan også være ubehag, når du tygger i området eller du mærker en spids igennem tandkødet.
Behandlingen sker ved kirurgisk fjernelse af tandstumperne. Derudover kan tandlægen rense og desinficere området og sikre, at helingen foregår normalt.
Er det en knogle splint vil den typisk selv finde vej ud igennem tandkødet.
Ja, det kan de. Hvis tandrester bliver siddende, kan det give betændelse eller infektion i kæben. Det kræver behandling for at undgå yderligere komplikationer.
Hvis smerterne varer ved efter 3-4 dage eller forværres, eller hvis du oplever feber, hævelse og dårlig ånde eller smag, bør du kontakte tandlægen omgående – det kan være tegn på tandrester eller infektion.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.