Leukoplaki er en hyppig forandring i mundens slimhinder, som vises som hvide pletter og plamager – typisk på tungen, tandkødsranden, kindens inderside eller ganen. Tilstanden er oftest uden smerte og opdages tit tilfældigt ved et tandlægebesøg. Men selv om den ofte er godartet, kan nogle former være et forstadie til kræft. Derfor er det vigtigt at få det undersøgt.

Hvad er leukoplaki?

Leukoplaki betyder direkte oversat “hvid plet” og dækker over hvide forandringer i slimhinden, som ikke kan skrabes væk. Det er en klinisk diagnose, som tandlægen eller lægen stiller ud fra udseendet og undersøgelse af området.

Tilstanden findes i flere former:

• Homogen leukoplaki – ensartet, flad og hvid. Ofte uden symptomer.
• Inhomogen leukoplaki – uregelmæssig, ofte med røde områder, ru overflade eller små knuder. Højere risiko for udvikling af kræft.

I op til 15 % af tilfældene med inhomogen leukoplaki kan der være forstadier til kræft, så rettidig undersøgelse og biopsi er vigtig.

Hvorfor opstår leukoplaki?

Leukoplaki skyldes irritation af slimhinden. En række faktorer øger risikoen:

• Tobak – både rygning og brug af snus er væsentlige årsager.
• Alkohol – især i kombination med tobak fordobles risikoen.
• Mekanisk irritation – fx fra skarpe tandkanter, dårlige proteser eller friktion mod tænderne.
• Virus (fx HPV) og immunsvækkelse – særlig ved sjældne typer som f.eks. proliferativ verrukøs leukoplaki.
• Idiopatisk årsag – i nogle tilfælde findes ingen tydelig forklaring.

Hvor i munden opstår det?

Leukoplaki kan ses flere steder i munden. De mest almindelige lokalisationer er:

• På tungen, især i siderne og bagtil
• På indre kindflader
• I overgangen mellem læbe og tandkød – omslagsfolden
• På ganen hos især rygere

Ved leukoplaki på tungen kan pletterne være mere tydelige og endda forveksles med svamp. Læs evt. mere om svamp på tungen, som også kan give hvide belægninger – men dem kan man ofte skrabe væk.

Hvordan ser leukoplaki ud?

De fleste patienter opdager ikke selv leukoplakien, fordi tilstanden sjældent giver smerter. Den viser sig som:

• Hvide/grålige områder, der ikke kan fjernes ved aftørring
• Stregformede hvide aftegninger
• Flade eller let hævede områder
• I nogle tilfælde rødme, ru overflade eller små sår
• Sjældnere: brændende fornemmelse ved spisning eller tandbørstning

Hvordan diagnosticeres leukoplaki?

Tandlæger og læger undersøger slimhinden og plettens udseende. Hvis pletten:

• Har været der over lang tid
• Er uregelmæssig, rødlig, knudret eller ulcereret
• Hvidlige/gullige pletter eller streger

Herefter bliver du henvist til kæbe kirurgisk afd. på nærmeste sygehus, de vil tage en skrabe prøve eller en biopsi og stille diagnosen ud fra prøvesvaret.

Hvordan behandles leukoplaki?

Leukoplaki behandling afhænger af typen, sted og risiko. Der er flere muligheder:

1. Fjern årsagen

• Stop med tobak og snus – det kan alene få pletten til at forsvinde.
• Skær ned på alkohol.
• Få tilpasset tænder og proteser korrekt hos tandlægen.

2. Observation

• Hvis pletten er lille, homogen og har lav risikoprofil, kan tandlægen følge den med kontrol hver 3.–6. måned.
• Ved ændringer (vækst, rødme, sår) skal den vurderes igen.

3. Kirurgisk fjernelse

• Ved vedvarende eller højrisiko-plamager kan man fjerne området med skalpel, laser eller fryseteknik (kryoterapi).

4. Øvrige metoder

• I nogle tilfælde prøves fotodynamisk terapi eller medicinske midler – dog med begrænset dokumenteret effekt.

Hvad skal du som patient gøre?

Har du mistanke om leukoplaki, bør du:

• Bestille en tid hos tandlægen
• Lægge mærke til hvide plamager, især hvis de ikke gør ondt, men ikke forsvinder
• Undgå tobak og alkohol – to af de vigtigste risici
• Få justeret eventuelle dårlige proteser eller irritationer

Ved højrisikomønstre eller mistanke vil tandlægen sende dig videre til nærmere undersøgelse.

Dette skal du især være opmærksom på

Kontakt tandlæge eller læge med det samme, hvis du har:

• En vedvarende eller voksende hvid plet
• Område med rødlig farve i midten (kombineret erythroleukoplaki)
• Sår eller blødning uden årsag
• Knuder, fortykkelser eller hævelse i mundslimhinden

Disse tegn kan være tidlige tegn på mundkræft. Hurtig vurdering er vigtig – og i nogle tilfælde livreddende.