Paradentose er en udbredt tandkødssygdom, der langsomt nedbryder vævet omkring tænderne. Mange opdager det først, når skaden allerede er sket.

Derfor er det vigtigt at kende symptomerne og vide, hvordan paradentose udvikler sig. Jo tidligere du reagerer, desto større er chancen for at bevare dine egne tænder.

Paradentose eller tandkødsbetændelse? Her er forskellen

Paradentose – eller parodontitis som det også kaldes – er en kronisk betændelsestilstand, der rammer tandens støttevæv.

Sygdommen begynder som regel med tandkødsbetændelse (gingivitis), hvor bakterier fra plak og tandsten irriterer tandkødet.

Ved tandkødsbetændelse er symptomerne typisk rødt, hævet og blødende tandkød. Paradentose udvikler sig, når betændelsen breder sig til det underliggende væv og knogle.

Tandkødet kan trække sig tilbage, tandens ophæng svækkes, og i værste fald kan du miste tænderne.

Tegn på paradentose du ikke må overse

Paradentose viser sig ofte først med diskrete symptomer. Her får du et overblik over de mest almindelige tegn – både i de tidlige og sene faser:

• Rødt, hævet og ømt tandkød: Tandkødet bliver mere rødligt, hævet og bløder lettere – især når du børster tænder, bruger tandtråd eller spiser.
• Dårlig ånde eller smag: Betændelsen kan give vedvarende dårlig ånde eller en grim smag i munden, som ikke forsvinder med almindelig tandbørstning.
• Tandkødet trækker sig tilbage: Over tid bliver tandrødderne mere synlige, og tænderne kan se længere ud end før.
• Dybe tandkødslommer: Ved paradentose måler tandkødslommerne mere end 4 mm, hvilket gør det vanskeligt at holde området rent.
• Pus eller bylder: Ved svær paradentose kan der opstå pus eller små bylder i tandkødet.
• Løse tænder eller ændret bid: Når støttevævet er svækket, kan tænderne føles løse eller rykke sig, så biddet føles anderledes.

Det mest snigende ved paradentose er, at sygdommen ofte udvikler sig næsten uden smerter. Mange tror, at ingen smerte betyder ingen sygdom, men det er desværre en udbredt misforståelse.

Sådan føles begyndende paradentose

I de tidlige stadier mærker de fleste ikke meget til paradentose. Måske oplever du lettere blødning fra tandkødet, ømhed eller lidt mere følsomhed, end du plejer.

Dårlig ånde kan også opstå tidligt, men mange forbinder det ikke med tandkødssygdom.

Paradentose bliver som regel først tydelig, når tandkødet trækker sig tilbage, lommerne bliver dybere, eller tænderne føles løse.

Her opstår paradentose: De vigtigste årsager og risikofaktorer

Den primære årsag er bakteriel plak, der samler sig langs tandkødsranden. Hvis det ikke fjernes grundigt, bliver det til tandsten, som gør det endnu sværere at holde rent.

Tandsten giver bakterier gode betingelser og øger risikoen yderligere.

Faktorer der kan øge risikoen:

• Rygning fordobler risikoen for paradentose og gør behandlingen mindre effektiv.
• Dårligt reguleret diabetes kan både forværre betændelsen og gøre helingen vanskeligere.
• Nogle har en arvelig tilbøjelighed til paradentose.
• Livsstil som stress, overvægt, knogleskørhed og meget sukker kan også øge risikoen.
• Uregelmæssige tandeftersyn øger chancen for, at paradentose udvikler sig uden at blive opdaget.

Både mundhygiejne, livsstil og arvelighed spiller altså en rolle. Paradentose er så almindeligt, at op mod halvdelen af alle voksne danskere oplever det i større eller mindre grad, på et tidspunkt i deres liv.

Sådan behandles paradentose – hvad kan tandlægen gøre?

Målet med behandlingen er at fjerne bakteriebelægninger og stoppe nedbrydningen af vævet og knoglen omkring tænderne. Forløbet afhænger af, hvor udbredt paradentosen er:

• Grundig tandundersøgelse: Tandplejeren måler tandkødslommer, blødning/pus og vurderer eventuelt knogletab med røntgen.
• Professionel tandrensning: Plak og tandsten fjernes – også under tandkødet. Ofte kræver det flere besøg og lokalbedøvelse.
• Hyppig opfølgning: For at holde sygdommen i bero skal du typisk til kontrol og udvidet tandrensning hver 3.-4. måned.
• Kirurgisk behandling: Ved svær og fremskreden paradentose kan det være nødvendigt at åbne tandkødet for at rense dybe tandkødslommer eller forsøge at gendanne mistet knogle.

Det er vigtigt at vide, at paradentose ikke kan helbredes helt. Sygdommen kan dog standses, så du undgår yderligere tab af tænder og knogle.

Når man taler om at paradentose ikke kan helbredes helt, betyder det, at man kan blive sygdomsfri, men det er sjældent at mistet fæste og knogle kan blive gendannet helt.

Forebyg paradentose med disse enkle vaner

Den vigtigste indsats starter derhjemme. God mundhygiejne er det bedste forsvar mod paradentose:

• Børst tænderne grundigt to gange om dagen med en blød tandbørste og fluortandpasta – gerne elektrisk tandbørste.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt for at fjerne plak og madrester mellem tænderne.
• Besøg tandlægen regelmæssigt, så tandsten fjernes i tide – typisk 1-2 gange om året, oftere hvis du er i risikogruppe.
• Vil du forebygge paradentose ekstra godt? Undgå rygning, spis varieret, hold styr på blodsukkeret og undgå stress, hvis det er muligt.

Hold især øje med forandringer i tandkødet. Blødning, hævelse eller blottede tandhalse bør altid få dig til at bestille tid ved tandlægen.

Undgå disse fejl: Vigtige advarsler om paradentose

Det er en fejl at tro, at blødende tandkød og dårlig ånde bare er småproblemer. Paradentose er en alvorlig sygdom, der kan koste flere tænder og give øget risiko for sygdomme andre steder i kroppen, fx for hjerte-kar-patienter og diabetikere.

Mange venter, fordi de ikke har ondt. Men paradentose gør sjældent ondt, før sygdommen er fremskreden. Jo tidligere du reagerer, jo lettere og billigere er behandlingen.

Tænk altid på paradentosebehandling som en løbende proces – ikke noget, der bare kan klares en enkelt gang hos tandplejeren.