blivende tænder kommer ikke frem

blivende tænder kommer ikke frem

Når blivende tænder, ikke kommer frem

Hvad kan det skyldes?

Blivende tænder begynder normalt at komme frem omkring 6-årsalderen og fortsætter indtil cirka 18-årsalderen. De første blivende tænder er typisk 6-årstænderne, også kaldet første kindtænder, der kommer bagved de bagerste mælketænder. Du kan læse mere om dem her: 6-års tænder.

Men hvad gør man, hvis de blivende tænder, ikke viser sig? Der kan være flere grunde til, at tænderne ikke bryder frem som forventet. Nogle gange er det helt naturligt og ufarligt, men i andre tilfælde er det tegn på et underliggende problem, som kræver en tandlægefaglig vurdering.

Almindelige årsager

1. Pladsmangel i kæben

En af de mest almindelige årsager er, at kæben simpelthen ikke har nok plads. Hvis der ikke er nok plads til alle tænderne, kan nogle blivende tænder blive fanget bag mælketænderne eller vokse skævt. Dette ses især i kæber, der er mere smalle end gennemsnittet.

2. Mælketænder falder ikke ud

Det kan også ske, at mælketænderne ikke er faldet ud, selvom de burde. De blivende tænder ligger klar nedenunder og venter på at komme frem, men de bliver holdt tilbage. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne mælketænderne for at give plads.

Læs også: Når dit barn slår sine tænder – det kan i sjældne tilfælde påvirke tandfrembrud.

3. Tandanlæg mangler (aplasi)

I nogle tilfælde er de blivende tænder slet ikke udviklet. Det betyder, at der mangler et eller flere tandanlæg i kæben. Det er medfødt og kaldes også “medfødt mangel på tænder”. Tandanlægget er det, der normalt udvikler sig til en tand, og hvis det aldrig dannes, kommer tanden heller ikke frem.

4. Genetiske faktorer

Genetik spiller en stor rolle for både placering, størrelse og udvikling af tænder og kæbe. Har forældre eller søskende haft forsinket tandskifte eller manglende tænder, kan barnet have arvet samme mønster.

Skal du reagere hvis blivende tand ikke kommer frem

Det kan være svært at vurdere, om det er naturlig variation eller et problem, når en blivende tand ikke kommer frem. Generelt gælder:

  • Hvis mælketænder bliver siddende 1-2 år længere end forventet
  • Hvis den blivende tand kan mærkes i tandkødet, men ikke har skubbet sig vej frem
  • Hvis tænderne ser skæve ud

Tandlægen kan med en simpel røntgenundersøgelse se, om den manglende tand er på vej, ligger forkert eller slet ikke er der.

Mulige behandlinger

Behandlingen afhænger af, hvad der er årsagen til, at tanden ikke kommer frem:

  • Fjernelse af mælketand: Hvis en mælketand blokerer, kan tandlægen fjerne den for at give den blivende tand adgang.
  • Tandregulering: Ved pladsmangel kan bøjlebehandling med eller uden kirurgi, bruges til at skabe plads og hjælpe tanden frem.
  • Protetisk behandling: Hvis der mangler et tandanlæg, kan man senere erstatte tanden med en bro eller et implantat, når kæben er færdigudviklet typisk efter 21-årsalderen
  • Overblik og planlægning: Tandlægen følger ofte udviklingen for at se, hvordan tandstillingen udvikler sig, inden videre behandling vurderes.

Hvorfor er tandeftersyn vigtige?

Regelmæssige tandeftersyn kan fange problemer i god tid. Hvis blivende tænder, ikke udvikler sig som forventet, kan det give anledning til skæve tænder, tyggebesvær eller problemer med bid og tandstilling. Ved jævne intervaller kan tandlægen følge med i udviklingen og tage røntgen, hvis der er mistanke om forsinket frembrud.

Tidlige tegn du kan holde øje med

  • Mælketænder bliver siddende for længe
  • Synlige buler i tandkødet
  • Skæv tandrække eller manglende mellemrum
  • Forkert bid
  • Tænder, der vokser ud i forkert rækkefølge eller sidder bag hinanden

Læs også om hvor mange tænder har man og hvornår bryder de frem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kommer blivende tænder ikke frem?

Det kan skyldes pladsmangel i kæben, at mælketænder stadig sidder fast, genetiske faktorer, eller at tanden ikke er anlagt.

Hvad gør man, hvis blivende tand ikke kommer frem?

Tag kontakt til tandlægen. Et røntgen kan afsløre, om der er tale om pladsmangel, en tands forkert placering eller mangel på tandanlæg. Behandling kan være fjernelse af mælketand eller tandregulering.

Kan man få blivende tænder senere end normalt?

Ja, tandfrembrud varierer fra person til person. Hos nogle sker det senere end gennemsnittet. Men hvis frembruddet er meget forsinket, bør det undersøges.

Hvad betyder det, hvis blivende tand ikke er anlagt?

Det betyder, at tanden ikke findes i kæben. Det er en medfødt tilstand og kaldes “aplasi”. Løsningen kan være at beholde mælketanden eller senere indsætte en erstatning.

Hvis du er i tvivl om dit barns tandudvikling, anbefales det altid at få det vurderet af en tandlæge. Tidlig opdagelse giver de bedste muligheder for en enkel og effektiv behandling.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.