Giver det pludseligt et jag i en eller flere tænder, når du drikker et koldt glas vand?

Mange oplever isninger eller ubehag ved varme, søde eller sure ting – også selvom de ellers passer godt på tænderne.

Pludselig tandfølsomhed kan opstå fra den ene dag til den anden, men du kan både behandle det og forebygge nye gener.

Her får du overblikket over, hvorfor tænderne reagerer, hvordan du får lindring – og hvornår du bør få undersøgt dine tænder hos tandlægen.

Sådan mærkes pludselig tandfølsomhed – og derfor skal du tage det alvorligt

Følsomme tænder – også kaldet isninger eller dentinhypersensitivitet – viser sig ofte som skarpe, korte smerter.

Smerten kommer typisk, når du indtager kolde eller varme drikke, is, syrlige eller søde madvarer. Det kan også føles, hvis du indånder kold luft eller børster tænder.

Pludselig tandfølsomhed kan minde om andre tandproblemer som hul i tanden, revner eller begyndende betændelse i tandens nerve.

Hvis generne ikke hurtigt forsvinder igen, er det derfor vigtigt at blive tjekket hos tandlægen.

Det sker der i dine tænder ved pludselig følsomhed

Bag et pludseligt jag i en tand eller flere tænder gemmer der sig altid en forklaring.

Det skyldes ofte, at tandens emalje eller tandkød er blevet påvirket – så tandbenet (dentin) under emaljen blottes. I dentinen er der små kanaler, som fører helt ind til tandens nerve.

Når emaljen slides, eller tandkødet trækker sig tilbage, kan kulde, varme eller syre nemmere nå ind til nerven. Det giver den velkendte isning.

Blottet tandhals: Når tandkødet trækker sig væk

En meget hyppig årsag er, at tandkødet trækker sig tilbage. Det kaldes tandkødsretraktion, og det sker ofte, hvis du børster tænder for hårdt, har tandkødsbetændelse eller paradentose.

Når tandkødet forsvinder, bliver tandhalsen blottet – og her er emaljen ikke til stede, så dentinkanalerne står åbne.

Syreskader og slid på emaljen

Hvis du ofte spiser eller drikker syrlige ting som juice, sodavand, vin eller frugt, kan det give syreskader. Det kaldes erosion.

Emaljen bliver gradvist tyndere, og når den er væk, er tandbenet blottet. Isninger kommer især, hvis du børster tænder lige efter, du har fået noget syrligt, fordi emaljen er ekstra sårbar.

Fyldninger, plak og små skader

Andre typiske årsager til pludselig tandfølsomhed er:

• Nye fyldninger – især hvis de sidder tæt på tandens nerve
• Stød eller slag mod en tand, kan irritere nerven
• Revner eller små skader, som kan gøre nerven mere udsat
• Betændelse i tandnerven, hvor en rodbehandling kan være nødvendigt

Alle kan opleve pludselig tandfølsomhed – også selvom tænderne normalt virker sunde.

Hurtig lindring: Sådan dulmer du smerterne ved følsomme tænder

Det er frustrerende, hvis det hele tiden gør ondt, når du spiser eller drikker. Heldigvis kan du ofte hurtigt gøre noget selv og få ro igen.

Enkle råd til mindre isninger i tænderne

• Skift til en tandpasta, der er udviklet til følsomme tænder som Sensodyne eller Zendium Sensitive. Disse tandpastaer indeholder stoffer, der beskytter tandnerven og lukker de åbne kanaler.
• Brug den dagligt – og du kan massere lidt tandpasta direkte på tandhalsene før sengetid og midt på dagen for ekstra effekt.
• Prøv også en tandpasta med arginin og calciumkarbonat, som hurtigt skaber en beskyttende barriere.
• Vælg altid en blød tandbørste og børst nænsomt med en fluorholdig tandpasta; hård børstning gør kun ondt værre.
• Undgå syrlige fødevarer især før tandbørstning, og skyl altid munden med vand efter indtag af surt og sødt. Brug tandtråd eller mellemrumsbørster for at holde tænderne fri for plak og bakterier.
• Skyl ALDRIG munden i vand efter tandbørstning, da fluoren ellers ikke får tid nok til at virke. Bare spyt ud og ikke mere.

Når hjemmebehandling ikke er nok: Hvad kan tandlægen gøre?

Hvis du stadig har følsomhed efter at have fulgt gode mundplejeråd, kan tandlægen hjælpe.

En af de mest brugte behandlinger er fluorlak eller fluorpensling, som lægges direkte på de følsomme områder.

Det beskytter tandhalsene og mindsker isninger – behandlingen kan gentages efter behov.

Hvis du har meget blottet tandhals, kan tandlægen lægge en plastfyldning på området. Det lukker tandbenet til og giver langvarig lindring.

Hvis følsomheden skyldes dybe revner, caries eller begyndende rodspidsbetændelse, kan det kræve mere målrettet behandling.

For de fleste bliver generne tydeligt mindre, så snart årsagen bliver behandlet, og mundhygiejnen forbedres.

Sådan undgår du nye isninger – gode vaner for stærke tænder

De bedste tænder er dem, der ikke gør ondt. Du kan med få gode rutiner beskytte dine tænder og mindske risikoen for fremtidig følsomhed.

• Brug altid en blød tandbørste og børst med let hånd
• Vælg tandpasta med fluor og lav slibeevne – børst to gange dagligt
• Skyl munden med vand, efter du har fået noget syrligt eller sødt
• Vent mindst en halv time efter sure drikke/madvarer, før du børster tænder
• Rens mellem tænderne dagligt for at undgå plak og betændelse i tandkødet
• Lad være med at tygge is eller meget hårde ting – det kan give små revner
• Få regelmæssige eftersyn hos tandlægen, så begyndende problemer opdages i tide

Hvis du pludselig får stærke isninger, der ikke forsvinder, eller hvis smerterne dunker eller varer mere end en måned efter for eksempel en ny fyldning, bør du gå til tandlægen.

Så kan du nå at gribe ind, inden det udvikler sig.