Alt hvad skal du vide om symptomer, behandling og forebyggelse
Oplever du eller dit barn mælkehvide belægninger i munden, der ikke forsvinder med vand? Så kan det være trøske – en udbredt men oftest ufarlig svampeinfektion. Trøske kan give gener som svie, ømhed og spisebesvær. Ofte rammer det spædbørn, men voksne kan også opleve trøske, især hvis mundens naturlige balance forstyrres. Her får du overblik over, hvordan du genkender trøske, hvorfor det opstår, og hvordan du både behandler og forebygger problemet.
Trøske, også kaldet mundsvamp, er en svampeinfektion forårsaget af gærsvampen Candida albicans. Det mest tydelige tegn er mælkehvide belægninger – ofte på tungen, indersiden af kinderne eller ganen. Belægningerne minder om grynet mælk eller creme, og de sidder typisk så godt fast, at de ikke kan børstes væk. Prøver du at fjerne dem, bliver området under rødt, ømt og kan bløde let.
Symptomerne kan variere fra få gener til svie, brændende fornemmelse og ømhed i tandkødet. Nogle oplever en metallisk smag i munden eller tør mund. Spædbørn er særligt udsatte og kan begynde at afvise mad, blive urolige eller virke trætte, fordi sutteriet gør ondt. I værste fald kan moderen bliver smittet og få svamp i brystet, det kan være yderst smertefuldt både under og efter amning med en brændende fornemmelse især i brystvorten men også hele brystet.
Hos voksne kan trøske skabe store gener, især ved mundtørhed, brug af protese eller svækket immunforsvar. Der kan opstå rød, glat tunge, små sår og irritation i svælget.
Er du i tvivl om det er trøske eller mælketunge hos baby, kan du læse om forskellene længere nede på siden.
Trøske skyldes en overvækst af Candida albicans – en svamp, der normalt findes i munden hos mange uden at give problemer. Opstår der ubalance, kan svampen vokse og vise sig som trøske.
Typiske risikogrupper er:
Andre faktorer som mundtørhed, brug af astmamedicin i spray med binyrebarkhormon, dårlig mundhygiejne, rygning, alkohol, meget sukker i kosten og at sove med proteser hele natten øger også risikoen. Trøske kan desuden overføres fra mor til barn – og omvendt – under amning. Svampen kan også overføres hvis moderen eller en anden tager sutten i munden inden man giver den til barnet eller smager på flasken først. En anden risiko kan være hvis sutter og flasker ikke desinficeres ordentligt, men raske voksne smitter sjældent hinanden.
Læs mere om, hvordan ubalance i mundfloraen kan føre til svamp i munden.
Som regel kan tandlægen eller lægen stille diagnosen ud fra de tydelige hvide belægninger, der ikke forsvinder med almindelig tandbørstning.
Hos voksne, særligt med risikofaktorer eller ved mistanke om anden sygdom, tages måske en prøve fra munden for at bekræfte diagnosen.
Hvornår skal du søge læge? Hvis du eller dit barn har mange smerter, feber, problemer med at synke, eller hvis trøske ikke forsvinder med hjemmetiltag, bør du kontakte tandlæge eller læge. Hyppige eller langvarige tilfælde kan skyldes et svækket immunforsvar og bør altid undersøges nærmere. Søg læge hvis du har mistanke om dit barn har trøske inden det smitter dig ved amning.
Det kan være svært at skelne trøske fra mælketunge hos nyfødte. Mælketunge er ufarlige, tynde rester af mælk, der sidder løst på tungen og let fjernes med en fugtig gaze eller finger. De forsvinder typisk hurtigt efter måltider.
Trøske viser sig derimod som tykkere, hvidlige belægninger, der ikke kan tørres eller børstes væk uden at efterlade rød og irriteret mundslimhinde. Barnet vil ofte reagere med ubehag, når du prøver at fjerne belægningen, og kan afvise mad på grund af ømhed. Bliver belægningerne flere eller spreder de sig til mundvige, kinder eller gane, er det sandsynligvis trøske.
Læs mere om symptomer på svamp på tungen.
Behandlingen afhænger af, hvor slemt det er, og om det gælder børn eller voksne.
Let trøske hos spædbørn:
Ofte kan mild trøske behandles hjemme. Prøv forsigtigt at rense belægningerne med en vatpind eller gaze dyppet i danskvand eller kogt, afkølet vand. Husk at koge eller desinficere sutter og flasker dagligt. Vask hænder grundigt ved madning.
Medicin mod trøske:
Forsvinder generne ikke, eller bliver de slemme, anbefaler lægen typisk et svampemiddel. Det mest brugte er Nystatin som mundskyl, mikstur eller gel, der smøres i hele munden flere gange dagligt i 1-2 uger. Nogle gange bruges fluconazol (tabletter) eller andre svampedræbende midler. Mundskyl med klorhexidin eller mild brintoverilte kan i visse tilfælde bruges af voksne.
Gode råd ved trøske:
Trøske kan komme igen, hvis årsagen ikke behandles. Har du eller dit barn gentagne eller langvarige tilfælde, bør der laves ekstra undersøgelser hos tandlæge eller læge.
God mundhygiejne er nøglen til at forebygge trøske. Både børn og voksne har gavn af de samme sunde vaner for at holde mundens flora i balance.
Sådan forebygger du bedst trøske:
Trøske viser sig som tykke, hvide belægninger, der sidder godt fast – og efterlader ofte rød og irriteret hud, hvis man forsøger at fjerne dem.
Mælketunge er blot mælk, der let fjernes uden ubehag eller rødme. Hvis belægningen ikke forsvinder med lidt vand, eller barnet reagerer med ubehag, er der oftest tale om trøske.
Hold dit barns mund ren. Kog eller desinficer dagligt alle sutter og flaskesutter. Vask hænder før madning og fjern rester af mælk i barnets mund med blød, fugtig gaze. Begræns sukker i drikke, og vær opmærksom på eventuel medicin, der kan udtørre munden.
Trøske er sjældent farligt, men kan være meget generende og gøre det svært at spise eller sove. Langvarige eller gentagne tilfælde bør undersøges for at udelukke nedsat immunforsvar eller anden sygdom.
Let trøske kan ofte fjernes med god mundhygiejne og forsigtig rensning med danskvand. Ved større gener ordinerer lægen svampemidler som Nystatin eller fluconazol. Hos voksne kan mundskyl med klorhexidin eller brintoverilte støtte behandlingen.
Start altid medicinsk behandling i samråd med tandlæge eller læge, særligt ved vedvarende eller tilbagevendende trøske.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.
