forstuvet tand

forstuvet tand

Forstuvet tand

Hvad er det, og hvordan behandler du det?

En forstuvet tand er en form for tandskade, der opstår, når tanden udsættes for et slag eller pres, som forstyrrer dens placering i kæbeknoglen uden at tanden nødvendigvis knækker. Skaden svarer til en forstuvning andre steder i kroppen – det er typisk støttevævet omkring tanden, der bliver irriteret, fx tandens ligamenter (elastiske tråde der holder tanden fast i knoglen)

Læs her, hvordan du genkender symptomer på forstuvet tand, hvad du skal gøre, og hvornår du bør kontakte en tandlæge.

Hvordan får man en forstuvet tand?

En forstuvet tand opstår typisk ved et traume i munden som strækker ligamenterne mere end deres elasticitet. Som en elastik der bliver trukket helt ud og bagefter bliver lidt slap. Det kan fx ske, hvis du:

  • Bider hårdt ned i noget meget fast
  • Får et slag mod tand eller kæbe (som ved sport)
  • Rammes af et uheldigt fald eller andet fysisk pres mod munden
  • Under en tandudtrækning kan der blive skubbet til nabotanden
  • En for høj fyldning over flere dage

Modsat en knækket tand, hvor emaljen eller selve tandstrukturen flækker, er tandoverfladen ved en forstuvning som regel intakt.

forstuvet tand

Symptomer: Hvordan føles en forstuvet tand?

Tegn på en forstuvet tand kan variere alt efter, hvor kraftig skaden er. Typiske symptomer er:

  • Ømhed ved tygning
  • Smerte, når du trykker på tanden
  • En følelse af, at tanden sidder lidt løs eller ”skævt”
  • Hævelse eller ømhed i tandkødet omkring tanden

Smerten kan være midlertidig og aftage efter få dage, men i sværere tilfælde kan ømheden vare længere. Hvis du oplever vedvarende smerter, bør du overveje en undersøgelse – se vores side om akut tandpine.

Behandling af en forstuvet tand

I de fleste tilfælde heler vævet omkring en forstuvet tand af sig selv. Dog er det vigtigt at aflaste området og følge disse råd:

  • Undgå at tygge med den skadede tand
  • Spis blød mad i en periode
  • Undgå meget varme eller kolde drikke, hvis tanden er følsom
  • Tag smertestillende efter behov (hvis tandlægen anbefaler det)

Tandlægen vil kunne vurdere, om tanden sidder korrekt, og om der er sket skade på tandens omliggende væv. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at stabilisere tanden midlertidigt.

Ved mere omfattende skader eller ved tegn på betændelse rundt om tanden, kan der være behov for yderligere behandling, fx rodbehandling – især hvis nerven er påvirket. Men her er vi ude i noget der er mere alvorlig en blot en forstuvning. Her snakker vi om traume på en tand.

Hvem er særligt udsat for en forstuvet tand?

Nogle personer er i højere risiko for at få en forstuvet tand:

  • Udøvere af kontaktsport (håndbold, fodbold, boksning m.m.)
  • Personer, der skærer tænder om natten (bruxisme)
  • Mennesker med skævt bid eller tænder, der sidder meget udad
  • Hvis du fornyeligt har fået lavet en fyldning eller fået en tand trukket ud

Hvor længe varer en forstuvet tand?

Tiden en forstuvet tand er om at hele afhænger af skadens omfang. De fleste oplever bedring inden for få dage til en uge, hvis tanden holdes i ro. Hvis symptomer fortsætter længere, bør du kontakte tandlægen for at undgå komplikationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en forstuvet tand?

En forstuvet tand er en tand, der har været udsat for et slag eller pres, som har beskadiget ligamenterne omkring tanden – typisk uden at selve tanden er knækket eller løsnet. Det kan give smerter og ubehag ved tygning.

Hvordan behandles en forstuvet tand?

Ved mild forstuvning er det ofte nok at lade tanden hvile og undgå belastning. Ved stærke eller langvarige smerter bør en tandlæge vurdere, om tanden behøver støtte, smertelindring eller anden behandling.

Hvilke symptomer har man ved en forstuvet tand?

De mest almindelige tegn er ømhed, smerte ved tygning eller tryk, og let hævelse omkring tanden. I nogle tilfælde føles tanden “skæv” eller løs, men det er mere ved traume tilfælde.

Hvornår skal jeg gå til tandlægen ved en forstuvet tand?

Du bør gå til tandlægen, hvis du har kraftige eller vedvarende smerter, eller hvis hævelsen ikke forsvinder. Tænder, der ikke heler korrekt, kan udvikle betændelse eller andre problemer, som kræver professionel behandling.

Har du mistanke om en forstuvet tand eller oplever akut ubehag? Vi står klar til at hjælpe dig hurtigst muligt.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.