Isninger, følsomhed ved tandbørstning eller ubehag fra kolde, varme eller søde drikke – mange kender til symptomer på følsomme tandhalse. Selvom tilstanden kan gøre tandplejen besværlig, er der heldigvis gode muligheder for både at lindre og forebygge.

Men hvorfor opstår tandfølsomhed, og hvordan får du styr på generne? Her får du et overblik over årsager, behandling og forebyggelse af følsomme tandhalse.

Sådan opstår følsomme tandhalse hos voksne

Hvad sker der i tanden?

Følsomme tandhalse opstår, når tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandbenet – det, der kaldes dentinen – bliver udsat for påvirkninger udefra. Lynhurtige smertesignaler fra små væskefyldte kanaler i dentinen sendes direkte ind til nerven, hvis området rammes af kulde, varme eller syre. Typisk føles det som isninger eller en skarp stikkende fornemmelse.

Tegnene på følsomme tandhalse

De mest almindelige symptomer er:

• Skarpe, jagende isninger ved kolde eller varme drikke, f.eks. is eller kaffe
• Smerter ved søde eller syrlige sager som juice og sodavand
• Ubehag når du børster tænder eller hvis du rører området

Tænderne kan også fremstå længere, fordi tandkødet er trukket tilbage. Ca. 33% af danskerne har på et tidspunkt mærket isninger fra følsomme tandhalse – og næsten hver fjerde voksen oplever følsomhed ugentligt. Andre oplever ubehag under tandrensning eller længerevarende smerter, hvis fødevarer rammer bestemte steder.

Husk: Isninger kan skyldes andet end følsomme tandhalse – fx huller eller utætte fyldninger. Søg altid tandlæge, hvis du får kraftige eller vedvarende smerter.

Typiske årsager til tandfølsomhed

Derfor bliver dine tandhalse blottede

Den hyppigste grund er, at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandbenet. Det sker oftest ved:

• Hård eller forkert tandbørstning: En hård tandbørste, forkert teknik eller for hård børstning kan slide tandkødet væk.
• Tandkødsbetændelse og paradentose: Bakterier får tandkødet til at trække sig, så tandens rod frilægges.
• Syre fra mad og drikke: Gentagen påvirkning fra sodavand, citrusfrugter eller juice ætser det beskyttende emalje lag væk.

Andre ting der kan give følsomme tandhalse

Flere forhold kan øge risikoen for følsomhed:

• Tandregulering: Når tænderne flytter sig hurtigt, har tandkødet sommetider svært ved at følge med, så rødderne blottes.
• Alder: Tandkødet bliver ofte tyndere med alderen og trækker sig væk.
• Tænderskæren: Gnidning og slid kan øge risikoen for følsomme områder på tændernes flader.

Får du ofte tandrensninger, er under tandregulering, eller spiser meget syrligt, er det ekstra vigtigt at passe på. Læs mere om årsager og sammenhænge på blottede tandhalse.

Behandling af følsomme tandhalse – hvad virker?

Hvilke muligheder har du hos tandlægen?

Målet hos tandlægen er at blokere dentinkanalerne, så smerterne forsvinder. De mest brugte behandlinger er:

• Fluorlakering: En lak med meget fluor pensles på de blottede tandhalse. Det styrker dentinen og dæmper følsomheden. Lakeringen kan gentages efter behov.
• Plastfyldning: Ved stærk følsomhed eller slid dækker tandlægen området med plast, som beskytter mod yderligere påvirkning.

Skyldes følsomheden huller eller revner, behandler tandlægen altid det først.

Hurtig lindring af symptomerne hjemme og hos tandplejer

Mellem besøgene kan du derhjemme smøre fluortandpasta på de følsomme steder et par gange dagligt. Sørg for at skylle munden i vand efter måltider, så syren hurtigere bliver neutraliseret. En anden god ide er aldrig at skylle munden efter tandbørstning, blot spyt det overskydende tandpasta ud og lad resten virke på tænderne.

Tandplejeren kan på klinikken, smøre en smertelindrende lak på tandhalsen for midlertidig lindring. Samtidig får du råd om den bedste mundpleje, så du kan forebygge nye tilfælde – eller undgå forværring.

Obs: Midlertidige løsninger kan ikke erstatte grundig tandlægehjælp, hvis du har stærke eller vedvarende smerter. Bagvedliggende problemer skal undersøges og eventuelt behandles. Få mere viden om rodrelaterede smerter på rodbetaendelse.

Sådan beskytter du dig mod følsomme tandhalse

Daglig tandpleje der virker

Din indsats i hverdagen betyder meget for at undgå eller dæmpe symptomerne:

• Vælg en blød tandbørste og børst forsigtigt – undgå at trykke hårdt mod tandkødet.
• Brug en tandpasta med ekstra fluor og lav slibemiddel.
• Prøv en sensitiv tandpasta, og smør et tyndt lag direkte på den følsomme tandhals.
• Hold en god mundhygiejne med tandtråd eller mellemrumsbørster.
• Gå til tandeftersyn mindst én gang om året, så problemer opdages i tide.

Små ændringer i din kost og livsstil kan gøre en stor forskel

Begræns syrlige drikke og fødevarer som sodavand, juice og sure frugter – og skyl evt. munden med vand bagefter. Vent helst 30 minutter med at børste tænder, så emaljen kan nå at blive stærkere igen.

Undgå tænderskæren (brug evt. bideskinne). Rygning bør stoppes, da det svækker tandkødet og fremmer tilbagetrækning.

Vigtigt: Forebyggelse stopper ikke allerede opstået følsomhed. Oplever du symptomer, så kontakt din tandlæge for at få den bedst mulige behandling.

Når isninger ikke forsvinder – få professionel hjælp

Lad tandlægen undersøge dig grundigt

Hvis du oplever stærke eller langvarige smerter, bør du aldrig vente. Isninger kan dække over alvorligere problemer som huller, revner eller begyndende paradentose. En grundig undersøgelse sikrer, at du får præcis den behandling, du har brug for – hurtigst muligt.