Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Oplever du ømme kæber, hovedpine om morgenen eller bemærker du slid på dine tænder uden at kende årsagen?
Mange danskere skærer tænder – også kaldet bruxisme – og ofte opdager man det først, når skaden er sket.
Her får du overblik over de mest almindelige tegn, årsager, behandlinger og hvad du selv kan gøre, hvis du skærer tænder.
Tænderskæren er en ufrivillig muskelaktivitet, hvor tænderne presses eller gnides hårdt mod hinanden – typisk om natten, men det kan også ske i løbet af dagen.
Mange mærker det slet ikke selv, fordi det ofte foregår, mens man sover eller er optaget af noget andet.
De mest almindelige symptomer på tænderskæren er:
Bruxisme opdages ofte først hos tandlægen, fordi det konstante pres kan forårsage småskader, som ikke altid føles med det samme. Over tid kan både tænder og tandkød blive ømme.
Mistænker du, at du skærer tænder? Tag en snak med din tandlæge – jo hurtigere det bliver opdaget, jo nemmere kan skaden begrænses. Læs mere om bruksisme her.
Nyere forskning viser, at tænderskæren især hænger sammen med vores centralnervesystem og hjerne – langt mere end med selve tandstillingen.
For de fleste er stress den vigtigste udløser, men flere ting kan sætte gang i den ufrivillige tandaktivitet.
Tænderskæren opstår, når hjernen – ofte under let søvn eller ved stress – aktiverer kæbemusklerne. Det handler altså sjældent om et skævt bid, men om nerveaktiveringer, som sætter gang i vanen.
Nogle oplever, at det aftager med alderen eller hvis nervesystemet belastes mindre.
Stress og uro er blandt de hyppigste grunde til tænderskæren. Kroppen arbejder på højtryk, også når du sover, og det fører ofte til ubevidste spændinger i ansigt og kæber.
Det kan give slid, smerter – og i værste fald ødelagte tænder.
I pressede perioder forværres symptomerne, og søvnkvaliteten kan forringes. Mange oplever, at skære tænder ifm. stress også fører til andre søvnproblemer, fordi kroppen ikke falder til ro.
Visse typer medicin (fx antidepressiva), rygning, meget koffein eller alkohol og psykisk pres øger risikoen for at skære tænder. Også vaner som at bide negle eller tygge på kuglepenne kan forværre problemet.
Bliver tænderskæren ikke behandlet, kan konsekvensen være alvorligt tandslid, knækkede fyldninger og i nogle tilfælde flækkede tænder. Har du mistanke om bruxisme, så søg hjælp hos tandlægen.
Behandlingen afhænger af, hvor meget du er generet, og hvor meget dine tænder har taget skade. Behandling anbefales især, hvis du har tydelige symptomer, smerter eller meget slid.
Her er de metoder, tandlægen oftest anbefaler.
En bidskinne er førstevalg for de fleste med tænderskæren. Skinnen laves specielt til dig af tandlægen og bæres om natten.
Den lægger en glat overflade imellem tænderne, så du undgår yderligere slid – og den hjælper også kæbemusklerne til at slappe af.
For at få fuld effekt skal skinnen tilpasses præcist. En bidskinne beskytter dog kun mod skader – ikke selve årsagen. Derfor bør den ofte suppleres med andre tiltag.
Er tænderne blevet korte eller har flækkede kanter, kan tandlægen bygge dem op med plast eller tandkroner.
Det genskaber tyggefunktionen og kan afhjælpe yderligere tryk på tænderne, fordi bidet rettes op igen.
Det er især relevant, hvis nerverne risikerer at blive blottet eller store flader er slidt væk.
Hvis stress er hovedårsagen, får du bedst effekt ved at kombinere bidskinne med afspændingsøvelser eller mindfulnessterapi.
Kæbemassage, dybe vejrtrækninger og små pauser i løbet af dagen kan hjælpe kroppen til at slippe vanen.
Mange får glæde af mindfulness, yoga eller samtale med en psykolog – især hvis du mærker stress flere steder i kroppen. Det støtter en mere holdbar løsning og får både nattesøvn og trivsel tilbage på sporet.
Selvom op mod 20% af danskere skærer tænder, kan du gøre meget selv for at beskytte tandsættet og forebygge problemer. Her får du de vigtigste ting at fokusere på i hverdagen.
Børst grundigt morgen og aften, og brug tandtråd eller mellemrumsbørster. Rens din bidskinne dagligt, hvis du bruger én. Undgå at bide i hårde genstande eller tygge for meget tyggegummi – det slider kun ekstra.
Da stress ofte udløser tænderskæren, handler det om at skrue ned for presset, hvor du kan. Prøv afspændingsøvelser, meditation eller yoga – særligt inden sengetid.
Begræns indtag af kaffe, energidrikke og skærmtid om aftenen. Giv dig selv korte pauser, hvor du slapper helt af – det hjælper både sind og kæbemuskler.
Få tjekket dit bid jævnligt. Tandlægen kan hurtigt spotte tegn på slid eller begyndende skader. Hurtig opdagelse betyder, at du kan få hjælp, før større problemer opstår.
Et andet ord er bruxisme. Det er en mekanisk gnidning af tænderne mod hinanden. Eller at man presser tænderne hårdt sammen.
Det er ofte en ubevidst handling som typisk sker om natten.
Mange skærer også tænder om dagen under koncentreret arbejde, træning eller pga et overbelastet nervesystem.
Find årsagen til at du skærer tænder. Er du stresset, presset, bruger medicin, skævt bid eller andet.
Få en specialfremstillet bidskinne og fjern hvis muligt – eller mindsk – årsagen. Dyrk mindfulness, yoga, let presset i hverdagen, få rettet biddet.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.