visdomstand på vej op og smerter

visdomstand på vej op og smerter

Visdomstand på vej op og smerte

Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.


Når en visdomstand er på vej op, er det almindeligt at opleve smerte og ubehag. Disse tænder bryder typisk frem i alderen 17-25 år. Hvis de skaber problemer, er det ofte fordi der ikke altid er plads nok bagerst i munden til dem eller de ligger skævt i kæben så de har svært ved at vokse lige op. Det kan føre til tryk i kæben eller pres mod nabotænderne, ømhed i tandkødet og i nogle tilfælde betændelse og andre komplikationer.

I denne guide får du et overblik over, hvorfor visdomstænder kan gøre ondt, hvad du selv kan gøre imens de bryder frem og for at lindre smerterne – og hvornår du bør kontakte en tandlægen.

Hvorfor gør visdomstænder ondt ved frembrud?

Smerte opstår typisk, når visdomstanden bryder igennem tandkødet eller der er for lidt plads til at visdomstanden kan være bagerst i munde, så vil den presse på nabotænderne for at få plads. Hvis tanden kun delvist bryder frem, kan det skabe en “lomme” mellem tanden og tandkødet, hvor bakterier let samler sig. Det kan føre til en betændelsestilstand kaldet pericoronitis. Symptomerne kan være:

  • Ømhed og tryk bagerst i munden
  • Hævet og rødt tandkød
  • Dårlig ånde og smag i munden
  • Besvær med at åbne munden
  • Pus og/eller blødning fra lommen omkring visdomstanden
  • I nogle tilfælde feber

Vidste du? Pericoronitis er en almindelig årsag til smerte i visdomstænder typisk i undermunden. Læs mere om symptomer og behandling her.

Sådan føles det, når visdomstanden er på vej op

Mange beskriver smerten som en ømhed kombineret med en dybere smerte i kæben. I nogle tilfælde stråler smerten ud i kæben, øret eller op mod tindingen. Du kan også opleve, at tandkødet føles ømt, eller at det er svært at gabe normalt.

Hævet tandkød ved visdomstand

For mange starter det med hævelse i tandkødet omkring visdomstanden. Det skyldes først og fremmest at visdomstanden skal presses igennem tandkødet. Når den først er kommet igennem, er det oftest, at området er svært at holde helt rent, hvilket øger risikoen for betændelse og infektion.

Tandkødet ligger meget løst omkring visdomstanden så længe den ikke er fuldt frembrudt. Der kan ses en tandkødslap der ligger løst hen over en del af visdomstanden. Her vil bakterierne kravle ind under og danne inflammation, hvis de ikke fjernes. I værste fald dannes der betændelse – pericoronitis – som kan strække sig ned og bagom visdomstanden.

visdomstand på vej op og smerte
visdomstand på vej op og smerte

Hvis du oplever hævelse og smerter omkring visdomstanden, kan du læse mere om, hvad hævet tandkød ved visdomstand betyder, og hvilke forholdsregler du bør tage.

Gode råd til at lindre smerter

Når en visdomstand er på vej op, kan smerterne komme og gå i takt med frembruddet. Her er, hvad du selv kan gøre:

  • Brug smertestillende håndkøbsmedicin
  • Skyl munden med saltvand eller klorhexidin for at holde området rent. Skyl gerne med en lille saltvandssprøjte under tandkødslappen.
  • Brug en solotandbørste til at holde rent med. Børst kun på selve visdomstanden, imens du skubber til tandkødslappen. På den måde kan du få tandkødslappen til at trække sig, så hele visdomstanden bliver fritlagt med tiden.
visdomstand på vej op og smerte
  • Undgå at tygge i det område, hvor tænderne bryder frem
  • Hold en god mundhygiejne

Hvis smerterne ikke går væk eller bliver værre, er det vigtigt at konsultere en tandlæge.

Hvornår bør du kontakte en tandlæge?

Du bør søge professionel hjælp, hvis du oplever:

  • Kraftige eller vedvarende smerter
  • Pus eller blødning fra visdomstanden
  • Synlig hævelse i kinden eller tandkødet
  • Feber eller almen utilpashed
  • Dårlig ånde eller smag i munden, der ikke forsvinder
  • Besvær med at åbne munden
  • Hvis du med en solotandbørste ikke kan få tandkødslappen til at trække sig, kan tandlægen i et lille indgreb med en lille elektrokauter, brænde tandkødslappen væk under lokalbedøvelse.

Det kan være tegn på en infektion, der skal behandles med antibiotika – eller behov for fjernelse af visdomstanden.

Behandling og fjernelse af visdomstænder

Hvis visdomstanden vokser skævt, ikke kan renholdes og der er risiko for sygdom i nabotænderne, skaber gentagne betændelser eller ikke har plads til at komme op, kan det være nødvendigt at få den fjernet. Indgrebet foregår typisk i lokalbedøvelse, men især visdomstænder i undermunden kræver ofte et mindre kirurgisk indgreb, da de typisk ikke bryder fuldt frem – hvilket gør at man ikke kan få fat i dem med en almindelig tang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor gør visdomstand ondt, når den er på vej op?

Smerterne skyldes ofte, at visdomstanden skal bryde igennem tandkødet, den vokser skævt eller presser på nabotænderne.

Hvis visdomstanden kun er delvis frembrudt, kan det skabe plads til bakterier under tandkødet og føre til betændelse og hævelse i området.

Hvordan føles det, når en visdomstand er på vej op?

Du vil typisk mærke ømhed, hævelse og tryk bagerst i munden. Det kan også føles som smerte, der stråler ud i kæben, og nogle oplever besvær med at åbne munden.

Hvad kan jeg gøre for at lindre smerterne, når visdomstanden bryder frem?

Du kan tage smertestillende håndkøbsmedicin og sørge for god mundhygiejne. Det hjælper også at skylle munden med klorhexidin, hvis der er hævelse og inflammation i området. Hvis smerterne er vedvarende, bør du kontakte din tandlæge.

Hvornår skal jeg gå til tandlægen med smerter fra visdomstand på vej op?

Hvis du oplever feber, hævelse, betændelse, svært ved at åbne munden eller dårlig ånde, bør du opsøge tandlæge med det samme. Det kan være tegn på en infektion, der kræver behandling.

Kan visdomstænder give komplikationer under frembrud?

Ja. Ubehandlet betændelse kan udvikle sig til alvorlige infektioner og spredning til kæbeknoglen. Der kan komme skader på nabotanden som fx caries eller paradentose hvis renhold ikke er muligt.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.