Paradentose symptomer?

Paradentose er en alvorlig tandkødssygdom, der udvikler sig fra tandkødsbetændelse. Ubehandlet kan den føre til løse tænder og i sidste ende tandtab.

Mange opdager ikke sygdommen i tide, fordi symptomerne i starten er svage. Her får du en oversigt over de typiske paradentose symptomer, hvad du bør gøre ved dem, og hvordan du bedst forebygger sygdommen

Typiske symptomer på paradentose

Symptomerne kan variere afhængigt af, hvor fremskreden sygdommen er. Jo hurtigere du opdager tegnene og kommer i behandling, desto bedre er dine chancer for at bevare sundt tandkød og dine naturlige tænder.

De mest almindelige symptomer på paradentose er:

• Rødt, hævet og ømt tandkød
  Tandkødet ser ofte irriteret og opsvulmet ud. Det kan bløde, når du børster tænder eller bruger tandtråd/mellemrumsbørster.
• Dårlig ånde og smag i munden
  En vedvarende dårlig lugt fra munden eller en grim smag kan skyldes betændelse og bakterier under tandkødet.
• Tilbagetrukket tandkød
  Du kan opleve, at dine tænder ser længere ud end før. Tandkødet trækker sig tilbage, så tandrødderne bliver synlige.
• Løse eller flyttede tænder
  Tænderne kan begynde at rokke, eller du kan mærke, at de har flyttet sig i munden.
• Pus fra tandkødet
  I nogle tilfælde kan der dannes små bylder med pus, som presser sig ud mellem tand og tandkød.
• Smerter ved tygning
  Ved fremskreden paradentose kan tygning forårsage smerter og ubehag, fordi tænderne ikke sidder stabilt.
• Ændret bid og mellemrum mellem tænderne
  Du kan opleve, at dit bid ikke passer som tidligere, eller at der opstår nye mellemrum mellem tænderne.

Sådan udvikler paradentose sig

Paradentose udvikler sig typisk i flere faser – ofte uden smerter i begyndelsen:

1. Tandkødsbetændelse
   Paradentose starter næsten altid som tandkødsbetændelse, hvor tandkødet bliver rødt, bløder og kan føles ømt.
2. Tidlig paradentose
   Bakterier angriber tandkød og underliggende væv, hvilket fører til dannelse af tandkødslommer.
3. Fremskreden paradentose
   Knoglen omkring tanden nedbrydes, tænderne bliver løse og kan falde ud.

Læs mere om udviklingen i sygdommen og behandling af paradentose.

Hvem får paradentose?

• Arveligt: Paradentose kan være arveligt. Hvis én af eller begge dine forældre har paradentose, er der forhøjet risiko for, at du selv får det.
• Ryger: Er du ryger, har du ligeledes større risiko for at udvikle paradentose. Det er bevist, at rygere har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere pocher (tandkødslommer) end ikke-rygere.
• Diabetes: Diabetespatienter uden et velreguleret blodsukker har høj risiko for at udvikle paradentose. Disse patienter reagerer ikke lige så godt på behandlingen, som patienter med et velreguleret blodsukker.
• Dårlig mundhygiejne: Plak som ophobes ved tandkødskanten og i mellemrummene. Hvis plakken ikke fjernes grundigt, kan tandkødet blive betændt. Med tiden trænger betændelsen dybere ned og danner dybere tandkødslommer, hvor knoglen også angribes.
• Nedsat immunforsvar og stress: Et dårligt immunforsvar giver bakterierne mulighed for at formere sig hurtigere.

Læs mere om paradentose, og hvordan du kan få det behandlet hos Godt Smil.

Hvornår bør du søge behandling?

Du bør reagere allerede ved de første tegn. Jo tidligere paradentose bliver opdaget, desto nemmere er det at standse sygdommens udvikling. Det er derfor vigtigt med regelmæssige tandeftersyn, hvor tandlægen måler tandkødslommer.

Forebyg paradentose

Forebyggelse starter hjemme. Du kan aktivt nedbringe risikoen for paradentose med få enkle vaner:

• Børst tænderne grundigt to gange om dagen.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt.
• Få fjernet tandsten regelmæssigt hos din tandlæge.
• Spis sundt – en god kost styrker immunforsvaret og tandkødet.

Læs mere om, hvordan du kan forebygge tandproblemer gennem kosten.