Hvad er dentin og hvorfor er det vigtigt for dine tænder?
Dentin (tandbenet) er kernen i vores tænder, men de færreste ved, hvorfor det væv betyder så meget for både styrke og følsomhed. Her får du en grundig gennemgang af, hvad dentin er, hvordan det beskytter dine tænder, hvorfor det kan blive følsomt, og hvordan du håndterer symptomer. Du lærer også, hvad der kan skade tandbenet, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvordan du bedst passer på din dentin i hverdagen.
Dentin – også kendt som tandben – udgør hovedparten af tandens indre. Vævet ligger direkte under emaljen på tandens krone og under cementen ved tandens rod. Dentin omslutter pulpaen (tandens nervekammer) og beskytter nerver og blodkar mod stød og temperaturændringer.
Selvom dentin er hårdt, er det mere porøst og følsomt end emaljen. Inde i dentinen løber tusindvis af mikroskopiske bi-kanaler (dentintubuli) med tynde nerve grene, der strækker sig ind til hoved-kanalen med selve tandnerven i. Når dentinen bliver blottet, kan disse kanaler give isninger og smerter.
Dentin får typisk først opmærksomhed, når det bliver følsomt. Du vil opleve pludselige isninger ved kolde, varme eller søde fødevarer – eller måske jagende smerter, hvis tandbenet er blottet. Disse smerter varer ofte kun få sekunder, men de kan være kraftige og lette at fremkalde, hvis dentinen er udsat. Fænomenet kaldes dentin-hypersensitivitet.
Ignorér ikke isninger, især hvis de forværres, ledsages af revner eller hvis tandbenet er tydeligt blotlagt. Det kan være tegn på skader eller sprækker i tanden, som kræver behandling. Vedvarende ubehag eller tvivl bør altid føre til et besøg hos tandlægen. Du kan læse mere om isninger i tænderne her.
Normalt er tandbenet beskyttet af emalje eller cement, men flere faktorer kan give blottet dentin og føre til smerter og ubehag. Her er de mest udbredte årsager:
Tandkødsbetændelse er især udbredt, og op mod 40 % af danske voksne har parodontitis. Det øger risikoen for, at tandbenet blottes. Også børn er udsat – omkring hver tredje 5-årige har skader på mælketænder, og hver fjerde på blivende tænder, hvilket kan gøre dentinen sårbar.
Blottet dentin opstår ofte ubemærket, indtil symptomerne begynder. Har du mistanke om skader, bør tandlægen altid tjekke dig. Undgå, at det udvikler sig.
Døjer du med isninger eller smerter fra blottet dentin, findes der flere muligheder – afhængigt af, hvor alvorlig tilstanden er.
For mange vil små ændringer i hverdagen gøre en markant forskel. Brug en blød tandbørste og fluortandpasta gerne med 1450 ppm ppm fluorid for at styrke tandbenet. Smør evt tandpasta på det følsomme sted et par gange i løbet af dagen. Specialtandpasta (på recept) mod isninger – med 5000 ppm fluorid – kan forsegle kanalerne i dentinen og dermed lindre smerterne. Skyl med fluor eller brug produkter med arginin eller kalciumkarbonat for yderligere beskyttelse.
Skyl aldrig munden i vand efter tandbørstning, da du så formindsker effekten af fluoriden.
Hvis de skånsomme metoder ikke virker, kan tandlægen hjælpe med professionelle behandlinger. Det kan være en fluorlak eller fluoropløsning med en meget høj fluorkoncentration (op til 22.600 ppm), som forsegler dentinen. Ofte er det nødvendigt med flere behandlinger, før følsomheden forsvinder helt.
Er dentinen meget beskadiget, kan der være behov for en fyldning, en krone eller i sjældne tilfælde en rodbehandling. Store revner kan ofte behandles med forsegling, plast eller krone. Hvis tanden flækker helt, skal den evt. fjernes. Alt dette vurderes og udføres altid af en tandlæge.
Du kan forebygge langt de fleste problemer med en god, daglig mundhygiejne. Børst tænderne to gange dagligt med en blød børste og fluortandpasta med 1450 ppm fluorid. Brug tandtråd eller mellemrumsbørster hver dag, så madrester fjernes imellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå.
Undgå hård børstning og hårde tandbørster, så du ikke slider emaljen af. Begræns forbruget af syreholdige drikke og mad – særligt sodavand og juice. Skær ned på sukker, stop med at ryge, og søg tandlæge hvis du får mundtørhed eller tager medicin, der øger risikoen for syreskader.
Regelmæssige tjek hos tandlægen (typisk hver 12-24 måneder) er det bedste værn mod alvorlige tandsygdomme. Din tandlæge kan hurtigt opdage tidlige problemer og guide dig til sunde vaner
Se vores guide om tandtråd her.
Typiske tegn er isninger eller jagende smerte ved kolde, varme eller søde fødevarer. Smerterne er som regel korte, men kan også udløses ved tandbørstning eller kold luft og frostvejr. Revner eller fordybninger på tanden kan også indikere blottet dentin. Er du i tvivl, så bestil tid hos tandlægen.
Skift til en blød tandbørste og brug en tandpasta mod isninger, der kan lukke dentinkanalerne. Undgå varme, kolde og syreholdige mad- og drikkevarer, indtil ubehaget forsvinder. Bliver generne værre, skal du søge tandlæge.
Oplever du kraftige smerter over flere dage, ser du revner, misfarvning eller vedvarende ubehag, bør du kontakte tandlægen hurtigt. Særligt ved mistanke om caries, revner eller flækket tand er hurtig tandlægehjælp vigtig.
Dentin har kun en begrænset evne til at regenerere. Små skader kan i nogle tilfælde reparere sig selv med kalkaflejringer fra spyttet eller produkter med fluor, men større skader kræver behandling. Forebyggelse er afgørende.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.
