Virker de, og hvad skal du vide?
Drømmer du om et hvidere smil? Whitening strips er blevet populære for dig, der ønsker en hurtig og nem tandblegning hjemme. Men hvad er whitening strips egentlig, virker de, og er der bivirkninger, du bør kende til? Her guider vi dig trygt gennem alt, du skal vide, før du vælger tandblegning strips.
Whitening strips er tynde, fleksible plastikstrips med en blegende gel, ofte baseret på hydrogenperoxid eller carbamidperoxid. De former sig efter dine tænder og lægges direkte på tandfladen.
Typisk skal stripsene bruges dagligt i 7-14 dage, hvor gelen gradvist fjerner misfarvninger fra kaffe, te, rødvin eller tobak. Whitening strips kan både tage overfladiske og dybere misfarvninger – men resultatet afhænger af din udgangsfarve og typen af misfarvning.
Ingen hjemmebehandling kan gøre tænderne kridhvide, men du kan opnå en naturlig flottere og lysere nuance.
Vær opmærksom på at plastfyldninger og porcelænsfacader/kroner ikke bliver bleget.
Whitening strips kan give bivirkninger – især, hvis du bruger produkter uden godkendelse eller vejledning fra din tandlæge. Det mest almindelige er midlertidig følsomhed i tænderne og let irritation af tandkødet. Følsomheden opstår, fordi blegemidlerne gør tandoverfladen mere følsom over for kulde, varme og sødt, surt.
Risikoen er størst ved produkter købt på nettet, hvor koncentrationen ofte er ukendt eller for høj. En dansk undersøgelse fra 2021 viste, at to ud af tre hjemme-blegningsprodukter overtrådte reglerne, og halvdelen kunne skade tandoverfladen eller tandkødet. Hvert femte produkt blev vurderet som sundhedsskadeligt.
Derfor: Brug aldrig whitening strips uden at rådføre dig med din tandlæge. Vælg altid anerkendte mærker fra godkendte forhandlere – f.eks. apoteket.
Whitening strips virker bedst på overfladiske misfarvninger fra mad og drikke. Efter bare 3-7 dage kan du ofte se en forskel, og efter 10-14 dage er tænderne typisk 1-2 nuancer lysere.
Resultatet afhænger af, hvor dybt misfarvningen sidder og af gelens styrke. Professionel tandblegning hos tandlægen giver ofte et mere markant og langvarigt resultat – især fordi de bruger stærkere produkter og individuelt tilpassede blegeskinner, effekten holder typisk længere.
Tandlæger anbefaler whitening strips til lette misfarvninger, men de bør kun bruges som supplement – ikke som erstatning for professionel rådgivning eller behandling af større misfarvninger og skader.
Der findes flere typer tandblegning, og det rette valg afhænger af dine ønsker, dit budget og din situation.
Vi anbefaler altid, at du taler med din tandlæge, før du starter behandling hjemme – især hvis du vil prøve whitening strips. Læs mere om dine muligheder i artiklen gule tænder.
Vil du have det bedste resultat af din tandblegning – uanset metode – så følg disse råd:
Ja, whitening strips kan lysne naturlige tænder ved at fjerne misfarvning med peroxid – samme aktivstof som bruges hos tandlægen. Effekten kan ofte ses i løbet af en uge.
Som regel ses effekten i løbet af 3-7 dage. Den fulde effekt opnås efter 10-14 dage, hvor tænderne ofte lysner 1-2 nuancer.
Whitening strips virker kun på naturlige tænder. Har du flere fyldninger, kroner eller facader, kan der opstå synlig farveforskel.
Ja, midlertidig tandfølsomhed er mest almindeligt. Nogle oplever også irritation af tandkødet – især ved ikke-godkendte produkter, eller hvis stripsene bruges for længe ad gangen.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.