suttebid

suttebid

Suttebid

Hvad er det, og hvad skal du vide som forælder?


Et suttebid kan være en bekymring for mange forældre, især når barnet har brugt sut i længere tid. I denne guide får du et klart overblik over, hvad et suttebid er, hvorfor det opstår, hvordan det behandles, og hvad du kan gøre for at forebygge det.

Hvad er et suttebid?

Et suttebid er en bidfejl – det vil sige, at tænderne ikke møder hinanden, som de skal, når barnet bider sammen. Typisk ses det som et åbent bid, hvor over- og underkæbens fortænder ikke rører hinanden. Der kan dermed være en synlig åbning, ofte midt for.

Tilstanden opstår normalt hos børn, fordi de har haft en langvarig sutte- eller sugevane, men den kan også ses hos voksne, hvis fejlen er blevet en permanent del af tandstillingen.

Hvorfor opstår et suttebid?

Et suttebid opstår oftest på grund af:

  • Langvarig brug af sut – især efter 3-årsalderen
  • Sutning på tommelfinger
  • Tungepres – hvor barnet skubber tungen frem mod tænderne

Det gentagne tryk på fortænderne – enten fra sutten eller fingeren – presser tænderne længere fremad og skaber en åbning mellem kæberne.

suttebid

Retter suttebid sig af sig selv?

Det afhænger af barnets alder og graden af skævheden:

  • Hvis du stopper suttevanen omkring de 2–3 år, retter tænderne sig typisk af sig selv. Trykket fra læberne hjælper med at føre tænderne tilbage i naturlig position.
  • Hvis barnet derimod fortsætter vanen ud over 4 år, er der større risiko for, at fejlen bliver permanent. Særligt et slemt suttebid, hvor åbningen er tydelig og funktionelt generende, kræver professionel behandling.

Hvilken behandling findes der?

Hos mindre børn kan det i mange tilfælde være nok at stoppe suttevanen for at rette fejlen. Tænderne er stadig i udvikling og har lettere ved at finde tilbage til deres naturlige placering.

Hos voksne eller større børn, hvor tænder og kæbe er mere stabile, kræves der ofte tandregulering. Det kan være i form af:

  • Tandbøjle eller skinne
  • Fast eller aftagelig bøjle afhængigt af tandstillingen
  • I få tilfælde kirurgisk behandling

Du kan læse mere om behandlinger hos voksne her: tandregulering for voksne.

Hvordan forebygger man suttebid?

Den bedste forebyggelse er at være opmærksom på barnets vaner og brug af sut og stoppe den i tide:

  • Begræns brugen af sut til trøste- og sovetid.
  • Afvæn barnet helt fra spæd med at have tommelfingeren i munden
  • Vælg en ortodontisk sut – disse har en smallere hals og lægger mindre pres på tænderne.
  • Stop helt senest ved 3-årsalderen – helst før.

Tandlægeforeningen anbefaler at stoppe med både sut og tommelfinger i god tid for at undgå varige fejl i tandstillingen.

Hvornår skal man søge hjælp?

Du bør få en vurdering fra tandlægen, hvis:

  • Du er bekymret for, om barnets tænder udvikler sig normalt
  • Dine børn bruger sut eller tommelfingre efter 4-årsalderen
  • Du ser en synlig åbning i biddet – især når barnet bider tænderne sammen
  • Dit barn klager over tyggebesvær eller har talevanskeligheder

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er et suttebid slemt?

Et slemt suttebid er, når fortænderne ikke mødes overhovedet, og det påvirker barnets evne til at tygge eller tale normalt. Det kræver ofte tandregulering.

Kan voksne have suttebid?

Ja. Hvis et barn ikke får rettet sit suttebid tidligt, kan det udvikle sig og blive en permanent tandfejl i voksenalderen. Behandling kræver ofte tandbøjle.

Hvordan undgår man suttebid hos børn?

Stop brugen af sut så tidligt som muligt – helst inden 3 senest inden 4 år. Begræns brugen til søvn, og undgå finger- og tommelsutning.

Er det skadeligt for tænderne at bruge ortodontiske sutter?

Ortodontiske sutter er et bedre alternativ end almindelige, men ingen sut er 100 % tandvenlig. Derfor bør selv disse bruges med måde og kun i kortere perioder. Vigtigst er at bruge en sut der kan klemmes sammen med luft i.
 
Et suttebid behøver ikke være en alvorlig tilstand – men det kræver opmærksomhed. Jo tidligere vanen bliver stoppet, desto lettere kan barnets tænder selv finde på plads. Ved tvivl, kontakt din tandlæge for en individuel vurdering.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.