Forkølelsessår rammer de fleste på et tidspunkt, men det er de færreste, der kender det præcise forløb. Ved at kende stadierne kan du lindre ubehaget, mindske smitten og hjælpe huden med at hele hurtigere. Her får du overblik over forkølelsessår stadier, de typiske symptomer, behandling og gode råd til at beskytte dig selv og andre.

Sådan viser forkølelsessår sig: Virus og de første tegn

Forkølelsessår opstår på grund af Herpes simplex virus, oftest type 1 (HSV-1). Modsat HSV-2, der især rammer underlivet, findes HSV-1 typisk omkring mund og næse. Smitte sker ofte tidligt i livet gennem tæt kontakt eller deling af kopper eller bestik. Når du først har virussen, bliver den i kroppens nervebaner, klar til at bryde ud igen.

Et forkølelsessår starter typisk med prikken, kløe eller en stikkende fornemmelse – ofte samme sted som tidligere udbrud. Herefter kan der hurtigt komme smertefulde blærer, og det kan gøre daglige ting som at spise, tale eller børste tænder ubehageligt.

De 5 vigtige stadier du skal kende, hvis du har forkølelsessår

Et udbrud forløber i fem stadier, som hver kræver forskellig pleje og opmærksomhed. Ved at gribe ind tidligt kan du ofte forkorte forløbet og lette ubehaget.

Prikke-fasen: De første tegn på forkølelsessår

Du mærker prikken, kløe eller en brændende fornemmelse på læben, typisk 1-2 dage før der ses noget. Dette er din første advarsel, og det bedste tidspunkt at starte behandling – for eksempel med antiviral creme eller plaster. Jo tidligere du sætter ind, desto mindre og kortere bliver udbruddet ofte.

Blære-fasen: Udbruddet bliver synligt

Inden for få timer til et døgn dannes små, væskefyldte blærer i grupper på læben. Huden bliver rød og hævet, og blærerne er meget smitsomme. Undgå at røre ved dem, og brug eventuelt kølende produkter eller et plaster mod smerte og for at begrænse smitte.

Væske-stadiet: Når blærerne brister

Efter et par dage brister blærerne og danner åbent, væskende sår. Det er ofte her, det svier mest, og væsken indeholder masser af virus – så vær ekstra opmærksom på hygiejne. Hold området rent, lad være med at pille og sørg for ikke at dele kopper eller bestik.

Sår-fasen: Skorper beskytter læben

Nu begynder såret at tørre ind og danner en skorpe. Skorpen kan stramme, klø og indimellem sprække, når du bevæger læben. Undgå at pille skorpen af – den beskytter den nye hud under. Produkter med zink eller plastre kan hjælpe til at holde området beskyttet.

Helings-fasen: Huden gendannes

Efter 7-10 dage – eller op til 14 dage uden behandling – falder skorpen af og afslører frisk, let rød eller lyserød hud. Der opstår sjældent ar. Smitterisikoen falder hurtigt, men nogle oplever, at såret kan komme igen på samme sted, hvis kroppen bliver udsat for nye triggere.

Læs mere om den rigtige behandling af forkølelsessår her.

Typiske triggere: Hvorfor blusser forkølelsessår op igen?

Når du først er smittet med HSV-1, slipper du ikke af med virussen. Den kan ligge i dvale i nervebanerne og aktiveres af flere former for belastning. Stress, forkølelse, influenza, menstruation, solskoldning på læberne og træthed er de hyppigste årsager. Bid i læben, et svækket immunforsvar, eller store livsændringer kan også give udbrud. Mange mærker en øget risiko efter flyrejser eller tandbehandling.

Op mod 40% får synlige forkølelsessår på et tidspunkt, mens mange bærer virussen uden at vide det.

Hvad kan du gøre? Gode behandlingsmuligheder til forkølelsessår

Du kan ikke fjerne forkølelsessår, men du kan gøre meget for at forkorte forløbet og lindre generne. Ved at starte behandling tidligt, får du det bedste resultat.

Sådan kan håndkøbsmedicin hjælpe dig

Antivirale cremer (for eksempel aciclovir eller penciclovir) dæmper virusset og kan hele såret hurtigere, hvis du bruger dem straks ved første prikken. Smør cremen på området flere gange dagligt, og husk at vaske hænder før og efter. Plastre (som Compeed) beskytter mod bakterier og mindsker smitterisikoen, mens zinkpasta har en udtørrende virkning i de sene stadier.

Naturlige metoder der lindrer forkølelsessår

Kolde omslag, f.eks. en kold ske eller is, kan mindske hævelse og ubehag. Undgå dog rå løg, hvidløg eller stærke olier direkte på huden – det kan irritere mere end det hjælper. En blød tandbørste og god mundhygiejne kan også lette generne.

Hvornår skal du spørge din tandlæge eller læge?

Har du 5-6 eller flere årlige udbrud, eller er udbruddene meget voldsomme, kan du tale med tandlægen eller lægen om antiviral tabletbehandling. Tabletter som aciclovir eller valaciclovir kan dæmpe udbruddene.

Sådan beskytter du dig og forebygger forkølelsessår

Du kan ikke altid undgå forkølelsessår, men du kan selv gøre meget for at minimere risikoen:

• Lær dine egne triggere at kende og tag ekstra forholdsregler i perioder med stress, sygdom eller menstruation.
• Hold læberne fugtige og beskyttede, især i koldt eller solrigt vejr, med en neutral læbepomade.
• Undgå at dele drikkeglas, bestik, læbepomader eller tandbørster – især under udbrud.
• Vask hænder grundigt før og efter du rører ved munden eller såret.
• Undlad at pille i såret, og brug evt. plaster for at beskytte området.
• Undgå kys og tæt kontakt, når du har udbrud – du smitter mest, når der er åbne sår eller væske på læben.

Ofte er udbrud hyppigere i efterår og vinter, hvor immunforsvaret er ekstra presset. Ved at passe på dig selv og følge disse råd kan du både beskytte andre og forkorte forløbet, hvis du får et forkølelsessår.

Husk: Du slipper ikke af med selve virussen, men du kan få styr på, hvor ofte og hvor hårdt sårerne bryder ud.