betændelse i kæben efter rodbehandling

betændelse i kæben efter rodbehandling

Betændelse i kæben efter rodbehandling

Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.

Det er almindeligt at opleve ømhed og lette smerter i kæben i dagene efter en rodbehandling. Dog bør du være opmærksom på tegn, der kan pege på en betændelsestilstand, som kræver hurtig tandlægevurdering. Betændelse i kæben efter rodbehandling skyldes oftest, at bakterier ikke er fjernet helt fra tandens rodkanaler, eller at infektionen har bredt sig ud i vævet omkring rodspidsen og kæbeknoglen.

Her får du overblik over årsagerne, symptomerne og behandlingsmulighederne – så du ved, hvornår du bør kontakte en tandlæge.

Hvorfor opstår betændelse i kæben efter en rodbehandling?

En rodbehandling har til formål at fjerne sygt og betændt væv i tandens indre, men i nogle tilfælde bliver bakterier i rodkanalerne ikke fjernet helt. Det giver risiko for, at infektionen fortsætter og breder sig fra tandroden til kæbeknoglen.

I nogle tilfælde breder betændelsen sig via små bikanaler og kan derved være svært at få bugt med ved hjælpe af en rodbehandling. Det kan give trykfølelse og smerter i kinden.

Læs mere om, hvad der kan gå galt ved en mislykket rodbehandling.

Symptomer du skal være opmærksom på

De første par dage med ømhed i kæben er normalt. Du skal dog søge tandlæge, hvis smerterne ikke fortager sig eller bliver værre. Typiske symptomer på betændelse i kæben efter en rodbehandling inkluderer:

  • Vedvarende eller tiltagende smerter i eller omkring tanden og kæben
  • Hævelse i kæben, eventuelt op mod kinden eller øjet
  • Ømhed ved tygning eller når du trykker på tanden
  • Feber og almen utilpashed
  • Dårlig smag eller lugt fra munden

Disse symptomer kan være tegn på, at infektionen har bredt sig og kræver professionel behandling.

Normal reaktion eller infektion?

Små smerter og ømhed i kæben er almindelige de første 1-2 dage efter rodbehandlingen og skyldes typisk irritation af vævet omkring tanden og at en evt infektion skal fortage sig. Det kan føles som ømhed eller trykken, især ved tygning.

Hvis smerterne ikke aftager – eller hvis de udvikler sig til hævelse, feber eller kraftige smerter – er der mistanke om infektion. I så fald bør du kontakte tandlægen med det samme. Det kan være nødvendigt at vurdere om der er tale om yderligere nervevæv der ikke er fjernet eller om det er nødvendigt med antibiotika.

betændelse i kæben efter rodbehandling

Sådan stilles diagnosen

Ved mistanke om betændelse vil tandlægen oftest tage et røntgenbillede for at se om der er forandringer omkring rodspidsen og i kæben. Det hjælper med at vurdere, om infektionen er lokal eller udbredt, og hvorvidt der er behov for ny behandling.

Behandling af betændelse i kæben efter rodbehandling

Behandlingen afhænger af, hvor omfattende infektionen er. Tandlægen vil normalt starte med:

  • Fornyet oprensning af rodkanalerne
  • Eventuelt en rodspidsoperation hvis betændelsen sidder ved spidsen af roden eller i en bikanal
  • Antibiotika, hvis infektionen har bredt sig og medfører feber eller stor hævelse
  • Smertestillende og antiinflammatorisk medicin

I få tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne tanden, hvis infektionen ikke kan behandles eller du ikke ønsker en rodspidsoperation.

Derfor er hurtig behandling vigtig

Jo tidligere betændelsen bliver opdaget, desto lettere er det at behandle – og risikoen for komplikationer mindskes. Hvis betændelse i kæben ikke behandles, kan det føre til tandbylder og skader i kæbeknoglen.

Gode råd ved vedvarende smerter efter rodbehandling

  • Søg tandlæge, hvis smerterne varer mere end 2-3 dage
  • Vær opmærksom på hævelse, feber og dårlig smag fra munden
  • Undgå at tygge på den behandlede tand, indtil du er smertefri
  • Følg anvisningen fra din tandlæge om medicin og mundpleje

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er symptomerne på betændelse i kæben efter rodbehandling?

Symptomerne inkluderer vedvarende smerter, hævelse omkring kæben, ømhed ved tygning, dårlig smag i munden og i nogle tilfælde feber. Disse kan være tegn på, at infektionen har bredt sig.

Hvordan behandles betændelse i kæben efter rodbehandling?

Behandlingen kan bestå af en ny rodbehandling, en rodspidsoperation eller nogle gange fjernelse af tanden. Antibiotika gives, hvis infektionen har bredt sig. Behandlingen foregår under lokalbedøvelse.

Hvorfor gør kæben ondt efter en rodbehandling?

Milde smerter i kæben er normale de første 1-2 dage efter rodbehandlingen og skyldes selve indgrebet. Hvis smerterne ikke forsvinder eller bliver værre, kan det være tegn på en infektion.

Hvornår skal jeg kontakte tandlægen ved smerter i kæben efter rodbehandling?

Hvis smerterne ikke aftager efter 2 dage, eller hvis du oplever hævelse, feber eller ubehag ved tygning og synkning, bør du kontakte din tandlæge med det samme. Det kan være tegn på betændelse, som skal behandles hurtigt.

Ved tvivl er det altid bedre at kontakte din tandlæge for en vurdering end at vente – betændelse i kæben efter rodbehandling kan udvikle sig, hvis det ikke behandles i tide.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.