Hvorfor og hvad kan du gøre?
Det kan være bekymrende at opdage, at dit barn skærer tænder – især hvis lydene fra barnets værelse holder familien vågen om natten. Mange forældre spørger: ”Er det farligt? Er det noget, der går over? Skal jeg handle nu?” Her får du et beroligende overblik over, hvorfor børn skærer tænder, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvordan du bedst hjælper og forebygger.
Når et barn skærer tænder – også kaldet bruxisme – presser og gnider barnet tænderne mod hinanden, ofte uden at tænke over det. Det sker typisk om natten, men også i perioder, hvor barnet er fokuseret eller spændt. Fænomenet ses oftest hos børn mellem 1 og 7 år, og omkring hver tredje oplever det på et tidspunkt. For langt de fleste er det helt ufarligt og går over af sig selv.
Bruxisme er betegnelsen for ufrivillig tandskæring. Hos børn sker det typisk under søvnen eller i situationer med koncentration og kan være særligt udtalt, mens mælketænderne skiftes ud med blivende tænder. For de fleste børn forsvinder problemet igen, i takt med at de vokser op.
De mest almindelige symptomer på tandskæring er:
Nogle gange opdager forældrene det først, når de bemærker slidte tænder eller undrer sig over lydene fra barnets mund om natten. Læs også om baby skærer tænder.
Tandskæring kan skyldes flere ting – fra helt almindelige udviklingsfaser til påvirkninger fra hverdagens begivenheder. Hos langt de fleste børn forsvinder tænderskæringen helt uden indsats, men i enkelte tilfælde kan det skyldes andre forhold, som kræver opmærksomhed.
Det er normalt, at børn skærer tænder, mens mælketænder bryder frem, og biddet udvikler sig. Når tænder og bid ændrer sig, kan barnet ubevidst begynde at gnide tænderne mod hinanden. Det topper ofte ved 5-6-årsalderen og aftager i takt med, at de blivende tænder erstatter mælketænderne.
Nogle børn begynder at skære tænder, hvis de oplever forandringer eller pres i hverdagen, fx ved skolestart eller flytning. Sjældnere kan tænderskæring pege på medicinske tilstande, som neurologiske lidelser eller bivirkninger af medicin. Også fejlstilling i bidet kan have betydning. Oplever du tænderskæring sammen med andre symptomer, bør du kontakte en tandlæge for en vurdering.
De fleste børn vokser helt naturligt fra at skære tænder. Men hvis du ser tydeligt slid, hvis dit barn har ondt, eller klager over ømhed, er det tid til at få en tandlæge til at kigge på tænderne.
Tandlægen vurderer hurtigt, om der er brug for hjælp, eller du trygt kan se tiden an.
Hvis tandlægen vurderer, at der er risiko for skader på tænderne, eller at dit barn har gener, kan I overveje:
I langt de fleste tilfælde er behandling ikke nødvendig, fordi børnene vokser fra problemet. Hvis du er i tvivl, eller har mistanke om behov for hjælp, kan du tage en snak med tandlægen.
Selvom du ikke altid kan forhindre, at dit barn skærer tænder, kan du hjælpe med at begrænse slid og styrke tænderne med gode vaner i hverdagen.
Allerede før dit barn fylder 2 år, er det en god idé at tage til det første tandeftersyn. Her kan tandlægen opdage tegn på tandskæring eller begyndende slid og hjælpe jer på forkant, hvis der opstår behov.
Børst barnets tænder to gange om dagen med en blød børste og lidt fluoridtandpasta på størrelse med barnets lillefingernegl. Vær grundig omkring alle tandflader, også nær tandkødet. God mundhygiejne beskytter mod huller og nedsætter risikoen for slid.
Begræns søde drikke og slik, som svækker tænderne. Klistrede snacks som rosiner og tørret frugt sætter sig let fast, så husk at børste tænder bagefter. Få altid tjekket og evt. repareret slidte tænder, så de holder sig sunde både nu og senere.
Gør dagene så rolige og stressfri som muligt. Sænk lyset og sæt lidt stille musik på omkring sove tid, syng, læs og gør omgivelserne så rolige som muligt.
Hold øje med tegn på slid, smerter eller ømhed. Langt de fleste vokser fra problemet uden behandling. Giv besked til tandlægen, hvis du er bekymret, eller barnets tænder er generet.
Tandskæring slider mest på mælketænder, men fortsætter vanen, kan de nye tænder også blive påvirket. Derfor er det vigtigt at følge op, hvis tænderskæren fortsætter efter de blivende tænder er brudt frem.
Er tandskæringen udtalt, kan tandlægen lave en specialtilpasset bideskinne til større børn. Undgå hjemmelavede løsninger, da de kan forværre problemerne og skade tænderne. Rolige omgivelser, giver rolige børn og mindre risiko for tænderskæren.
Næsten hvert tredje barn skærer tænder i en periode, især mellem 1 og 7 år. For de fleste børn er det en forbigående fase, som ikke kræver behandling.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.