Har du nogensinde haft jagende tandpine eller oplevet smerter, når du spiser is? Ubehaget stammer fra tandens indre bløde væv – pulpa. Her guider vi dig til, hvorfor pulpa er så vigtig, hvad der kan gå galt, og hvordan du bedst beskytter både pulpa og dine tænder.

Hvad er pulpa, og hvorfor har din tand brug for den?

Pulpa er tandens levende centrum og kaldes ofte for tandnerven. Men pulpa består faktisk af mere end blot nerver – der er også blodkar, bindevæv og stamceller. Sammen sørger de for, at tanden holdes sund, får næring og kan mærke temperatur og smerte. Pulpa ligger beskyttet dybt inde i tanden, både i kronen og ned gennem roden. Når man spørger, hvad er pulpa? handler det altså om nerven som er det væv, der holder tanden sund og følsom.

Opbygning og funktion: Sådan arbejder pulpa i din tand

Pulpa ligger centralt i tanden og er omsluttet af tandben (dentin) og emalje. Vævet indeholder:

• Nerver: Giver følsomhed over for varme, kulde, tryk og smerte.
• Blodkar: Leverer næring og ilt til tanden.
• Bindevæv og stamceller: Hjælper tanden med at danne nyt tandben (dentin) ved skader eller slid.

Pulpa er også forbundet til immunforsvaret. Hvis bakterier når ind til pulpaen, sætter vævet kroppens forsvar i gang for at beskytte dig mod infektion.

Symptomer på problemer med pulpa: Hvilke tegn skal du tage alvorligt?

Når pulpaen bliver syg eller skadet, kan det føles meget forskelligt fra tand til tand. Her er de mest almindelige situationer:

Sund pulpa

En tand med rask pulpa giver ingen gener i hverdagen. Du kan mærke temperaturforskelle, men uden ubehag. Typisk ses dette i tænder uden skader eller med tætsluttende fyldninger.

Hyper følsom pulpa

En pulpa der er hyper følsom har ofte en skade. Det kan fx være caries, blottede tandhalse, infraktioner (små revner), utæt fyldning, efter fyldnings terapi.

Pulpitis: Smerte og andre symptomer

Når pulpa er betændt (pulpitis), kan det opdeles i:

• Irreversibel pulpitis: Betændelse uden smerter. Ofte skyldes det caries der har nået nerven eller en tand med en nerve der er ved at gå til grunde. Du mærker det ikke hele tiden, men tandlægen kan ofte se det ved test.
• Reversibel pulpitis: Her begynder pulpa at gøre ondt. Pulpa er død og betændt. Smerterne kan være jagende eller dunkende. Ubehaget kan forværres ved kolde, varme eller søde ting. Det kan være svært at udpege tanden, og smerterne forværres typisk dag for dag. Her vil der med tiden opstå en tandbyld, når betændelsen bliver presset ud af nerven igennem rodspidsen og fylder i kæbekonglen.

Hvis smerterne fortsætter, bør du hurtigt kontakte en tandlæge.

Derfor bliver pulpa syg: Typiske årsager og risikofaktorer

Den hyppigste grund til sygdom i pulpaen er dyb caries. Bakterier fra et hul kan grave sig gennem emalje og dentin og til sidst nå pulpa. Men også andre ting kan skade pulpa:

• Tandtraumer: Slag eller brud kan direkte blotte eller skade pulpaen.
• Revner i tanden: Dybde revner giver adgang for bakterier.
• Utætte fyldninger: Små åbninger ved fyldninger giver bakterier mulighed for at nå ind.
• Tandbehandlinger: Kraftig boring eller varme, fx under behandling til krone, kan i sjældne tilfælde skade pulpaen.
• Flere behandlinger på samme tand: Gentagen reparation stresser pulpaen.

Ofte har du ikke symptomer i starten, fordi pulpa kan tåle en del irritation. Derfor er regelmæssige tandeftersyn vigtige – så skader opdages i tide.

Hvilken behandling har pulpa brug for?

Behandlingen afhænger af, hvor slemt pulpaen er ramt. Tandlægens mål er altid at bevare en  sund pulpa så længe som muligt og redde tanden, hvis det kan lade sig gøre.

Reversibel pulpitis: Når pulpa kan hele op igen

Ved lettere irritationer (reversibel pulpitis) kan pulpaen komme sig, hvis årsagen fjernes – f.eks. ved at fjerne caries og lægge en ny, tæt fyldning. Smerten forsvinder hurtigt, hvis du får hjælp i tide.

Irreversibel pulpitis = Rodbehandling – løsningen ved alvorlige pulpaskader

Hvis betændelsen ikke forsvinder, dør pulpaen.

Her er en rodbehandling altid nødvendig:

1. Tanden bedøves, og tandlægen laver hul ind til pulpaen.
2. Alt betændt eller dødt væv fjernes, og rodkanalerne renses grundigt med små rodfile.
3. Rodkanalerne fyldes med et tæt materiale.
4. Til sidst får tanden en stærk fyldning evt efterfulgt af en krone, så den holder fremover.

Nogen gange findes der små mikroskopiske bikanaler som ikke bliver renset ud, så kan der senere opstå betændelse på rodspidsen. Læs mere på rodspidsbetaendelse.

Sådan beskytter du din pulpa bedst muligt

Du kan selv gøre meget for at holde pulpaen sund. Her er vores bedste råd:

• Børst tænder to gange hver dag med fluortandpasta for at bekæmpe caries.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt for at rense mellem tænderne.
• Begræns sukker- og syreholdige fødevarer og drikke, da de slider på emaljen.
• Kom til regelmæssige tandlægebesøg, så små skader fanges tidligt.

Hvis du mærker smerte, øget følsomhed eller noget usædvanligt ved en tand, så kontakt tandlægen med det samme. Jo tidligere du handler, desto større er chancen for at undgå rodbehandling.