Tandkrone Amager

Tandkrone på Amager

Tandkrone Amager

Har du knækket et stykke af din tand, eller er din tand skadet fra en tidligere behandling? Vi står klar til at hjælpe dig hos Godt Smil på Amager.

Formål Beskyttelse af risikotand
Resultat Kronebehandlet og forstærket tand
Holdbarhed Permanent løsning
Opheling 3 – 4 uger
Garanti Udvidet landsdækkende garanti: 5 år på tandkroner
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften – dog max 560 kr. i gruppe 5 og 2.100 kr. i gruppe 1 og 2
Antal besøg 2 – 3 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 45 – 60 minutter
Interval Kontrol ved tandeftersyn (hver 3., 6. eller 12. måned alt efter behov)
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Hvad er en tandkrone?

En tandkrone er en kappe eller hætte, der sættes uden på resterne af en eksisterende tand for at forstærke den og undgå, at den knækker.

En krone kan bestå af flere forskellige typer af materialer f.eks. metal eller porcelæn.

Der findes flere forskellige typer af tandkroner, ligesom der også er forskel på en krone og en bro.

Kronebehandling på Amager

Skal du have lavet en kronebehandling? Så står vores dygtige tandlæger klar til at hjælpe dig.

På Godt Smil-klinikken på Amager kan du bl.a. møde Nima og Aline.

De har hver især mange års erfaring med at lave flotte, holdbare tandkroner – og gennem årene har de hjulpet rigtig mange patienter.

Du kan derfor være helt tryg ved at lade Godt Smil på Amager stå for din næste kronebehandling.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Hvilke typer porcelænskroner findes der?

I dag bliver en tandkrone enten lavet i porcelæn eller metal. Dog vil du med porcelæn opnå det mest naturlige og flotteste resultat.

Der kan dog være situationer, hvor den bedste løsning vil være en metalkrone eller en kombination af metal og porcelæn.

Dette gør sig især gældende ved kindtænder, hvor vi oftest anbefaler en kombination af begge materialer.

Når du kommer til behandling på Godt Smil-klinikken på Amager, vil vi sammen med dig finde den bedste tandkroneløsning til dit behov.

Kronebehandling København

Hvornår anvendes en porcelænskrone?

En tandkrone kan være nødvendig i flere forskellige situationer.

Det kan fx være nødvendigt med en porcelænskrone, hvis:

  • Tanden er knækket
  • Tanden har store huller
  • Tanden har dårlige fyldninger fra tidligere
  • Tanden har store revner
  • Tanden er svag efter rodbehandling

Mangler tandroden derimod, vil det være nødvendigt at etablere en bro mellem de omkringliggende tænder, som så vil fungere som søjler for den skadede tand.

En bro består af flere porcelænskroner, der er sat sammen, og mangler du en eller flere tænder, kan du som erstatning få sat en bro i.

En tandbro bliver cementeret på en eller flere tænder på hver side af den/de tænder, der mangler. Når vi har cementeret broen, sidder den fast og kan ikke tages ud.

Porcelænskrone København

Sådan monteres porcelænskronen

Når du kommer ind til behandling på Godt Smil-klinikken på Amager, vil en af vores dygtige tandlæger først og fremmest fortælle dig om behandlingen, og hvad du kan forvente.

Inden monteringen af porcelænskronen bliver sat i gang, er det nødvendigt først at forberede tanden. Dette gøres ved at klarlægge, hvilken type porcelænskrone der er nødvendig.

Når dette er klarlagt, figurstøber vi tanden, og du får sat en midlertidig krone på tanden. Den skal blive siddende, mens vi får støbt og lavet din nye permanente tand.

Det er vigtigt for os, at din nye tandkrone matcher de omkringliggende tænder. Derfor gør vi meget ud af at sikre, at farverne matcher, når vi laver din nye porcelænskrone.

Så snart kronen er fremstillet og tilpasset, indsætter vi den og limer den fast på tanden.

Nogle gange kan det dog være nødvendigt, hvis tanden er rodbehandlet, eller det meste af tandkronen mangler, at sætte en stift i tandroden, som din nye porcelænskrone kan blive fæstnet på.

Alt dette vil en af vores tandlæger fortælle dig om, når du kommer til din behandling.

Porcelænskroners holdbarhed

Der er desværre ikke en forudbestemt holdbarhed på porcelænskroner. Det vil derfor også variere fra patient til patient, hvor længe en porcelænskrone holder.

Dette skyldes blandt andet, at vi alle har forskelligt bid og slid.

Dog holder langt de fleste porcelænskroner som oftest i flere årtier. Men personer, der har et højere slid på deres tænder, vil opleve en markant kortere levetid på deres tandkroner.


Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser en krone ud på en tand?

En krone i porcelæn vil typisk ikke kunne lokaliseres med det blotte øje, da en porcelænskrone matcher de omkringliggende naturlige tænder.

Læs mere her.

Hvad er forskellen på en stifttand og en krone?

En stifttand kaldes også et tandimplantat. En stifttand består således af en krone på en kunstig tandrod.

En krone sættes derimod på tandens naturlige rod. En kronebehandling kræver, modsat en stifttandbehandling, at ens naturlige tandrod er god nok til en kronebehandling.

Hvor lang tid holder en krone på en tand?

En krone er en langtidsholdbar løsning og forventes at kunne holde i minimum 10 – 15 år.

Hvornår sætter man krone på en tand?

En rodbehandlet tand bør typisk krones.

Derudover anbefales det at krone tænder med større plastkonstruktioner for at støtte og holde sammen på tanden.

En krone hjælper med at trykfordele under tygning.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og vær dækket allerede fra dag ét

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.