Hvordan hænger det sammen?
Stress kan påvirke kroppen på mange måder – også munden og tandkødet. Når du er stresset, reagerer din krop ved at svække immunforsvaret, og det kan gøre det sværere at bekæmpe bakterier i munden. Det øger risikoen for infektioner og betændelse i tandkødet og kan være med til at udvikle eller forværre tandkødssygdomme som tandkødsbetændelse og parodontose.
Læs med her og bliv klogere på sammenhængen mellem stress og tandkød, tegn du skal være opmærksom på, og hvordan du forebygger problemer.
Når kroppen er i en langvarig stresstilstand, sker der flere ting:
Det betyder, at bakterier i munden lettere får lov til at angribe tandkødet. I mange tilfælde opstår der rødt, ømt, hævet eller blødende tandkød, selvom mundhygiejnen ellers er god. Hos mange forværres også tandpres og skæren tænder (bruxisme), hvilket kan give spændinger og ømhed i både kæbe og tandkød.
Nedenfor er de mest almindelige symptomer, du kan opleve, når stress påvirker din mund:
Selvom stress er en del af mange menneskers hverdag, er der heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at passe på dit tandkød. Her er nogle gode vaner og råd:
Jo bedre du har det mentalt, desto stærkere er dit immunforsvar. Prøv fx meditation, mindfulness, fysisk aktivitet eller professionel stresshåndtering.
Børst tænderne grundigt to gange dagligt, brug tandtråd/mellemrumsbørster og skyl eventuelt med en bakteriedræbende mundskyl – max i 1-2 uger. Et sundt miljø i munden mindsker bakteriernes mulighed for at skabe betændelse.
Tobak og sukker er kendte syndere, når det gælder betændelsestilstande i tandkødet – specielt under perioder med stress.
Børster du hårdt, hurtigt eller forkert pga stress. Sørg for at være opmærksom imens du børster så du ikke laver for store skader. Træk vejret en ekstra gang og holdt lidt lettere på tandbørsten.
Har du hævet, blødende tandkød eller følsomme tandhaldse, bør du kontakte tandlægen. Venter du for længe, risikerer du, at en mild betændelse udvikler sig til parodontose eller skaderne bliver så store at de ikke kan forsvinde igen.
Hvis du oplever vedvarende symptomer, smerte eller du har svært ved at vurdere, om det er stress eller en infektion, bør du søge professionel hjælp. I de fleste tilfælde er behandlingen lille og kræver evt bare korrigering, så du selv kan ændre dine vaner derhjemme.
Jo tidligere du opsøger hjælp, desto bedre er chancerne for at bevare et sundt tandkød og tænder.
Ja, stress kan svække immunforsvaret og gøre det sværere for kroppen at bekæmpe bakterier i munden. Det øger risikoen for tandkødsbetændelse, parodontose eller børste skader.
Stress kan medføre hævet, ømt eller blødende tandkød. Det skyldes, at kroppens evne til at hele og bekæmpe bakterier forringes, da immunforsvaret forringes ved længevarende stress.
Symptomer som blødende tandkød, rødme, ømhed og øget følsomhed ved sammenbidning er typiske tegn. Det samme gælder for tilbagetrukket tandkød og følsomme tandhalse. Stress kan også udløse tandpres, som forværrer symptomerne.
Gode vaner som regelmæssig korrekt tandbørstning, stresshåndtering og tandlægebesøg kan forebygge problemer. I nogle tilfælde kræves behandling af en tandlæge for at standse en evt tandkødsbetændelse.
Nej. Belastning fra tandpres kan ikke irritere tandkødet men derimod kæbemusklerne og kæbeleddet. Det kan forværre eksisterende irritationer eller udvikle nye problemer.
Har du mistanke om stressrelaterede tandproblemer? Book en tid hos din lokale Godt Smil klinik og få råd og hjælp til at tage hånd om både dit tandkød og din trivsel.
Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.