Spytsten

Symptomer, årsager og behandling.


Hvis du oplever smerter eller hævelse i kinden eller mundbunden, især ved spisetider, kan det skyldes spytsten. Det er en forholdsvis almindelig tilstand, der opstår i spytkirtlerne, men mange kender ikke til årsagen eller behandlingsmulighederne. Her får du overblik over, hvad spytsten er, hvordan du mærker dem, og hvad du kan gøre.

Hvad er spytsten?

Spytsten er små forkalkninger, der dannes i spytkirtlernes udførselsgange. De opstår, når kalken i spyttet – krystalliserer og danner faste små sten. Stenene blokerer for det naturlige spyt flow og kan give anledning til forskellige gener.

Spytsten kan forekomme i alle tre større spytkirtler, men hele 85 % optræder i ørespytkirtlen, som er den største spytkirtel og sidder foran øret.

Spytkirtlernes rolle

Spytkirtler producerer spyt, som hjælper med at holde munden fugtig, det fremmer en sund fordøjelse og beskytter tænderne mod bakterier. Der findes tre store spytkirtler:

  • Ørespytkirtlen (glandula parotidea) – foran øret
  • Kæbespytkirtlen (glandula submandibularis) – under kæben
  • Tungespytkirtlen (glandula sublingualis) – under tungen

Når spytsten blokerer spytgangene, presses spyttet baglæns op i kirtlen. Det kan give smerter, især i forbindelse med et måltid, når produktionen af spyt stiger.

Spytsten symptomer

Hvad skal du være opmærksom på? De mest almindelige spytsten symptomer inkluderer:

  • Smerter og trykken under tungen, kæben eller foran øret, især ved måltider.
  • Hævelse i området omkring spytkirtlen.
  • Ømhed og rødme i huden over området.
  • Dårlig ånde eller smag i munden.
  • Mundtørhed.
  • I visse tilfælde kan der opstå betændelse i spytkirtlen, hvilket forværrer hævelsen og smerten.

Ved mistanke om betændelse er det vigtigt at få en akut tid ved din tandlæge så nødvendig behandling kan sættes i gang hurtigst muligt.

Hvordan stilles diagnosen?

For at afgøre, om du har spytsten, kan tandlægen eller lægen foretage en klinisk undersøgelse og supplere med billedundersøgelser:

  • Røntgen af området for at lokalisere stenens placering.
  • Ultralyd – ofte effektiv til at påvise selv små spytsten.
  • Sialografi – en særlig røntgenform hvor spytgangen fyldes med kontrastvæske.
  • CT-scanning – anvendes ved mistanke om større eller dybtliggende sten.

Spytsten behandling

Spytsten behandling afhænger af stenens størrelse, placering og om den forårsager betændelse.

Hvad kan du gøre?

  • Stimulation af spytproduktion, fx ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller indtage sure drikke/fødevarer og skylle med rigeligt vand
  • Massage af kinden eller området hvor kirtlen sidder, for at fremme udskillelsen af stenen.

Kirurgisk fjernelse

Hvis stenen ikke kan passere naturligt, kan det være nødvendigt at fjerne den:

  • Mindre operation under lokalbedøvelse, hvor stenen lokaliseres og fjernes.
  • I sjældne tilfælde kan hele spytkirtlen fjernes, hvis stenen sidder dybt eller der er tilbagevendende problemer.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge spytsten?

Selvom det ikke altid er muligt at forhindre spytsten, kan du reducere risikoen ved:

  • At stimulere spyt produktionen – f.eks. ved at tygge sukkerfrit tyggegummi
  • Stop med at ryge, da rygning nedsætter dannelsen af spyt
  • Undgå eller begræns forbruget af medicin der giver mundtørhed, tal med din læge herom.

Hvornår bør du kontakte tandlægen?

Du bør kontakte en tandlæge eller læge, hvis:

  • Du oplever tilbagevendende hævelse eller smerter i kinden, kæben eller mundbunden
  • Du mærker en hård knude eller ubehag ved spytkirtlerne.
  • Der kommer pus eller dårlig smag fra mundens spytudgange.
  • Smerten bliver værre, eller der opstår feber og infektionstegn.

Tidlig diagnose og behandling kan som regel forhindre mere alvorlige komplikationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør man ved en spytsten?

Hvis spytstenen er lille, kan man forsøge at stimulere spytproduktionen ved at tygge sukkerfrit tyggegummi, sutte syrlige sukkerfrie bolcher eller massere området hvor spytstenen sidder.

Hvis det er en større sten og den ikke kan passere, kan tandlægen lægge et lille snit i lokalbedøvelse, ved spytkirtel udgangen og presse den ud.

Det er også muligt at blive henvist til en øre-næse-hals læge.

Kan spytsten forsvinde af sig selv?

Ja. En spytsten kan godt forsvinde af sig selv.
Hvis den ikke er så stor, kan det lykkes for den, at passere spytudgangen ved rigeligt spytflow.

Hvordan masserer man spytsten?

Du kan massere kinden med to fingre, både udvendigt og indvendigt samme tid.

Tyg sukkerfrit tyggegummi eller sut på syrlige sukkerfrie bolcher, for at stimulere spytproduktionen.

Hvilken spytkirtel er den største?

Ørespytkirtlen er den største spytkirtel – den kaldes glandula parotidea.

Den sidder lige foran øret.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.