Caries, også kaldet huller i tænderne, er en af de mest udbredte tandsygdomme i Danmark – uanset alder. Mange oplever, at caries opstår uden forvarsel, og hvis det ikke opdages og behandles i tide, kan det få alvorlige konsekvenser. Her får du et overblik over, hvad caries er, hvilke tegn du skal holde øje med, og hvordan du selv bedst forebygger og behandler problemer med hullerne.

Tegn på caries: Sådan opdager du begyndende huller

Hvad sker der, når du får caries?

Caries er en bakteriesygdom, som langsomt nedbryder tandens hårde overflade – først emaljen, derefter tandbenet. Når bakterier får lov at samle sig som plak på tænderne, omdanner de sukker fra mad og drikke til syre. Syren angriber først emaljen, som beskytter tanden. Uden behandling arbejder syren sig videre ind, og danner huller i tænderne. Det kan ende med betændelse i nerven og risiko for at miste tanden.

Typiske symptomer: Hvornår bør du reagere?

I starten mærker de fleste ikke noget til caries. Men der er nogle klassiske tegn, du skal tage alvorligt:

• Hvide, brune eller sorte pletter på tænderne – især ved tandkødskanten eller i tyggefladerne på kindtænderne
• Isninger og følsomhed for varmt, koldt eller sødt
• Let misfarvning eller små synlige huller, som kan udvikle sig til større skader med smerte, hvis nerven rammes
• Dårlig ånde, der kan skyldes bakterievækst og begyndende huller

Reager hurtigt, hvis du oplever disse tegn. Begyndende caries kan udvikle sig overraskende hurtigt. Tidlig behandling og regelmæssige tjek hos tandlægen er din bedste sikring mod større skader og tandtab.

På billedet ses 3 stadier af caries 1: Den hvidlige kridtede overflade. 2: Hullet midt i den hvide kridtning, hvor emaljen er i stykker. 3: Det store brune hul hvor caries er nået ind til tandbenet.

Hvorfor får man huller i tænderne? Bakterier, sukker og hverdagens vaner

Plak og sukker – tandens største fjender

Caries opstår, når bakterier og sukker får frit spil, især hvis mundhygiejnen halter. Plakken, der hurtigt dannes på tænderne, er fyldt med bakterier. Når du spiser eller drikker sukkerholdige ting, laver bakterierne sukkeret om til syre. Syren opløser kalken i emaljen og starter cariesprocessen.

Hvad øger risikoen for caries?

Alle kan få huller, men risikoen bliver større, hvis du:

• Ikke børster tænder grundigt eller glemmer tandtråd, så bakterierne får tid til at udvikle sig
• Spiser eller drikker sukker ofte, især mellem måltiderne
• Har mundtørhed på grund af medicin, sygdomme eller aldring – spyt er nemlig med til at beskytte mod syre
• Rygning og alkohol kan også gøre munden mere udsat for caries

Jo længere tid syren får lov til at angribe tænderne, jo sværere får emaljen ved at reparere sig selv. Derfor er dine hverdagsvaner vigtige for at undgå caries.

Sådan reducerer du din caries-risiko

Med god mundhygiejne, en fornuftig kost og mindre sukker er risikoen langt mindre. Børst grundigt, brug tandtråd og vær opmærksom på hyppigheden og typen af sukkerholdig mad og drikke.

Tegningen viser alle ALLE 3 faktorer skal være tilstede for at danne caries, fjerner du én af tingene er caries ikke en mulighed.

Effektiv behandling af caries – fra de første pletter til rodbehandling

Sådan afslører tandlægen caries

Caries opdages ofte ved de faste tandlægetjek. Tandlægen ser efter pletter, misfarvninger og bløde områder på tænderne. Røntgen bruges især til at afsløre huller mellem tænderne eller under gamle fyldninger. Jo tidligere caries bliver fundet, desto mere skånsom og enkel er behandlingen.

Fra lakering til rodbehandling – hvilke muligheder er der?

• Begyndende caries: Er angrebet kun i emaljen, kan det i mange tilfælde standses uden boring. Her bruges fluorlakering, vejledning i renhold samt fokus på mundhygiejne og kost.
• Mindre til moderate huller: Når skaden er dybere, fjerner tandlægen det ødelagte tandvæv og erstatter det med en plastfyldning. Ved større skader kan en krone eller et indlæg være nødvendigt på sigt.
• Alvorlig caries: Når bakterierne når ind til tandens nerve, kræver det ofte en rodbehandling. Her fjernes nerven og det syge væv, og tanden forsegles. I værste fald må tanden fjernes helt.

Ekstra beskyttelse for dig med høj risiko

Har du øget risiko for huller, f.eks. pga. mundtørhed eller sygdom, kan tandlægen anbefale stærkere fluortandpasta eller fluorskyl. Nogle gange kan tænderne få ekstra beskyttelse med en flydende plastforsegling.

Sådan forebygger du caries bedst muligt hjemme

Daglige tandrutiner der virker mod huller

Din egen indsats spiller den vigtigste rolle:

• Børst tænderne grundigt morgen og aften i 2 minutter med fluortandpasta med 1450 ppm fluorid. Brug ca. 1 cm tandpasta og spyt kun ud – undgå at skylle med vand bagefter.
• Supplér med tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt – især der, hvor tandbørsten ikke kan komme til. Sørg for at tandtråden kommer op under tandkødet på begge sider af hver tand. Kør mellemrumsbørsten 10 gange frem og tilbage i hvert mellemrum og sikre dig at størrelsen er rigtig.
• Book tjek hos tandlægen regelmæssigt, så begyndende problemer kan opdages i tide.

Kost, vaner og livsstil – sådan hjælper du dine tænder

En varieret og sund kost beskytter dine tænder ekstra:

• Skær ned på sukkerholdige fødevarer og drikke, især mellem måltiderne
• Spis mange grøntsager og grove fødevarer, som styrker tænderne og tandkødet
• Undgå småspisning, overdrevet frugt og søde drikke i løbet af dagen

Børn bør få hjælp med tandbørstning fra første tand og helt op til 10-12-årsalderen. Det samme gælder tandtråd, brug det dagligt på børnene. Gode vaner fra start mindsker risikoen for caries senere i livet.

Ekstra forebyggelse – tag en snak med din tandlæge

Nogle tænder har dybe furer og er ekstra udsat for huller. Her kan tandforsegling være en god løsning – især til børn og unge. Rygere eller personer med mange syreskader kan også have brug for individuel vejledning.