Tandbro eller implantat

Tandbro eller implantat

Tandbro eller implantat

Hvad skal du vælge?

Mangler du én eller flere tænder, og overvejer du, om du skal have en tandbro eller implantat? Det er en vigtig beslutning, som både har betydning for dit smil, din mund og din økonomi. Her får du et overblik over forskellen på de to løsninger – og hvad der kan være det rigtige valg for dig.

Hvad er en tandbro?

En tandbro er en fast tandprotese, som erstatter én eller flere manglende tænder. Broen bygges af keramiske tandkroner, der sidder fast på de naturlige tænder (kaldet bropiller) og erstatter de manglende tænder (kaldet svæveled). For at kunne bære broen, slibes tænderne til kegleformede stolper, så broen kan cementeres.

Fordele ved tandbro:

  • Ingen kirurgisk indgreb
  • Hurtig behandling (ofte få uger)
  • Lavere pris end implantater
  • Forhindrer nabotænder i at rykke sig ind i det tomme mellemrum

En tandbro kan holde i op til 10 år eller længere med god mundhygiejne, men slitagen på nabotænderne og risikoen for caries omkring bropillerne er noget, man skal overveje.

Tandbro eller implantat

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod, oftest lavet af titanium, som opereres ned i kæbeknoglen. Implantatet fungerer som base for en krone, bro eller protese. Det er en mere omfattende behandling, der kræver både operation og en helingsperiode, typisk på 4-8 måneder.

Fordele ved tandimplantater:

  • Belaster ikke de naturlige nabotænder
  • Stimulerer og bevarer kæbens knoglestruktur
  • Meget lang holdbarhed – ofte resten af livet
  • Meget stabil og naturlig tyggefunktion

Et implantat er især velegnet, hvis du vil have en mere permanent løsning, eller hvis du har mistet flere tænder og ønsker en fastsiddende bro båret af implantater.

Tandbro eller implantat

Sammenligning: tandbro eller implantat

EgenskabTandbroTandimplantat
FastgørelseLimes på nabotænder (kræver slibning)Opereres fast i kæbeknoglen
KirurgiNejJa
BehandlingstidKortere (få uger)Længere (4-8 måneder inkl. heling)
PrisLavereHøjere
Belastning af andre tænderJa, nabotænder bliver slebetNej, står selvstændigt
Bevarer kæbeknoglenNejJa, modvirker knogletab
HoldbarhedCa. 10 årOfte resten af livet
Udseende og funktionNaturligt, men cariesrisiko ved bropillerNaturligt og meget stabil, men risiko for paradentose

Hvad skal du vælge?

Valget mellem tandbro og implantat afhænger af flere faktorer:

  • Er nabotænderne sunde? Hvis ja, er et implantat den ideelle løsning.
  • Hvordan er dit kæbeben? Et implantat kræver tilstrækkelig knogle, da skruen sidder direkte i kæbeknoglen.
  • Søger du en hurtig løsning? En tandbro kan ofte laves på få uger, mens implantater kræver mere tid.
  • Hvad siger økonomien? Implantater er dyrere end en bro, men kan ofte holde længere.
  • Vil du undgå kirurgi? Tandbroer kræver ingen operation, i modsætning til implantater.

Hvis du mangler flere tænder, kan løsningen også være en kombination – hvor implantater bruges til at bære en bro. Det giver en stærk og holdbar løsning uden at belaste dine naturlige tænder. Læs mere om vores behandlinger med implantater.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe holder en tandbro?

En tandbro holder typisk omkring 10 år, men det afhænger af mundhygiejne og slitage på bropillerne.

Gør det ondt at få et implantat?

Selve operationen foregår under lokalbedøvelse og er stort set smertefri. Efterfølgende kan du opleve ømhed, men det er forbigående.

Mister man knoglemasse, hvis man vælger en bro?

Ja, i det område, hvor tanden mangler, kan kæbeknoglen gradvist blive nedbrudt, hvis der ikke er nogen rod, som stimulerer vævet.

Kan jeg få implantater, selv om jeg har mistet mange tænder?

Ja, mange vælger implantater til at erstatte flere tænder eller hele tandsættet. Løsningen kan tilpasses med fx en implantatbåren bro. Det kommer dog an på hvad årsagen til de mistede tænder er. Hvis tænderne er mistet pga paradentose, kan paradentosen fortsætte på implantaterne, og det gør prognosen dårligere.

Uanset om du vælger en tandbro eller implantat, er det vigtigt at få professionel rådgivning og en grundig undersøgelse, så du får den løsning, der passer bedst til dine behov.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer / skriver normalt mellem kl. 8 – 16.