• Cookie Mærket
Godt Smil
Godt smil - menu

Mundhygiejne

Af Lærke Soffy Braad Klausen

29. juni 2015

Om Godt Smil

Hvad er god mundhygiejne?

  • Dine tænder er rene, frie for belægninger (plak) og rester af fødeemner
  • Tandkødet er lyserødt og hverken bløder eller gør ondt, når du børster tænder eller renser tandmellemrummene med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste.
  • Dårlig ånde sjældent opstår i munden.

 Hvorfor er god mundhygiejne vigtigt?

Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, så du undgår sygdomme i mundhulen. God mundhygiejne giver dig en sund mund og frisk ånde, og har til formål at fjerne eller mindske bakteriebelægninger (plak) på tænderne. Med god mundhygiejne forebygger du huller i tænderne, tandkødsbetændelse, paradentose, betændelse omkring tandimplantater og dårlig ånde. Betændelse i og omkring tænder og implantater kan desuden påvirke vores generelle helbredstilstand og øge risikoen for at udvikle sygdomme såsom diabetes, lungebetændelse samt hjertekarsygdomme.

Hvordan opretholder du en god mundhygiejne?

Du bør regelmæssigt fjerne belægningerne (plak) på dine tænder ved at børste tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta. Brug mindst to minutter på din tandbørstning hver gang. Det er vigtigt, at alle tandflader rengøres uden skade på tænder og tandkød. Tandbørsten er det vigtigste hjælpemiddel, men den kan ikke nå alle flader på tanden. Derfor bør du også benytte dig af andre hjælpemidler som f.eks. tandtråd, interdentalbørster (mellemrumsbørster) eller tandstikkere.

Hvad gør jeg, hvis jeg lider af en mundsygdom?

Lider du af paradentose eller har du fået enten kroner, broer eller implantater i munden, skal du være ekstra omhyggelig med mundhygiejnen. Ved kroner, broer og implantater kan der være kanter, hvor bakterier kan samle dig og danne caries eller betændelse i tandkødet, hvis disse ikke fjernes. Har du paradentose, skal du være ekstra omhyggelig med at rense mellemrummene mellem tænderne ved hjælp af interdentalbørster eller flaskerensere. Tal altid med din tandplejer eller tandlæge om, hvad der er vigtigt i din situation.

Vil du gerne vide mere om Godt Smil? Så kan du med fordel navigere til forsiden, hvor du blandt andet kan læse om vores koncept og finde den tandlæge, som ligger tættest på din bopæl. 

 

Loading...