• Cookie Mærket
Godt Smil
Godt smil - menu

Godt Smil Tandlægerne går aldrig på kompromis med kvaliteten af din tandbehandling. Som Danmarks største og førende tandlægekæde råder klinikkerne i Godt Smil over tandlæger og tandplejere med en række forskellige kompetencer.

Godt Smil har et bredt erfaringsgrundlag inden for langt de fleste former for tandbehandlinger, hvilket sikrer dig maksimal kvalitet og tryghed. Klinikkerne er indrettet med topmoderne teknologisk udstyr, og der anvendes kun de bedste materialer. Desuden har Godt Smil eget dansk dentallaboratorium, hvor dygtige tandteknikere fremstiller æstetiske porcelænskroner af en meget høj kvalitet.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan klinikkernes kompetencer, materialer, udstyr og garanti sikrer dig en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris.

Godt Smil Tandlægerne er Danmarks største og førende tandlægekæde med over 300 dygtige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrativt personale. Flere af klinikkerne har desuden tilknyttet egen speciallæge i anæstesi.

Klinikkerne i Godt Smil råder over tandlæger og tandplejere med en række forskellige kompetencer, og har dermed et bredt erfaringsgrundlag inden for langt de fleste former for tandbehandling. Uanset hvilken tandbehandling du ønsker, kan Godt Smil Tandlægerne tilbyde dig en professionel og tryg behandling hos et kompetent personale med særligt fokus på at afhjælpe tandlægeskræk.

For at sikre dig et højt kompetence- og vidensniveau deltager tandlægerne og tandplejerne i Godt Smil så ofte som muligt ved både nationale og internationale uddannelseskonferencer og seminarer. Klinikkerne i Godt Smil afholder også egne interne kurser, hvor tandlægerne, tandplejerne og klinikassistenterne i Godt Smil udveksler erfaringer fra hverdagens behandlinger.

Læs mere

Klinikkerne i Godt Smil går aldrig på kompromis med kvaliteten af din tandbehandling. Af samme årsag anvendes der også kun de bedste materialer fra de mest anerkendte leverandører.

Vores primære leverandør af forbrugsmaterialer er www.plandent.dk, som er blandt Danmarks største leverandører af forbrugsmaterialer og udstyr til dentalbranchen.

Ved fremstilling af porcelænskroner anvender vi som oftest Godt Smils eget dentallaboratorium beliggende i forbindelse med Godt Smil klinikken i Højbjerg. Dentallaboratoriet beskæftiger i øjeblikket seks dygtige tandteknikere, som hver dag fremstiller kroner og broer af en meget høj kvalitet til alle klinikkerne i Godt Smil.

Foruden dentallaboratoriet i Højbjerg anvender klinikkerne også tre eksterne danske og udenlandske dentallaboratorier. Valget af laboratorium afhænger både af arbejdets karakter og omfang samt dit ønske.

Læs mere

Godt Smil klinikkerne er alle indrettet med det nyeste og mest moderne udstyr, der findes på markedet for tandbehandling. Den nyeste teknologi er med til at sikre dig en behandling af høj kvalitet, og reducerer samtidig din tid i tandlægestolen.

Ved alle tandlægestolene er der installeret et digitalt røntgen og en fladskærm. Ved hjælp af det digitale røntgen kan vi tage røntgenbilleder på under to minutter, vise dem på en skærm og diskutere dem med dig.

Alle klinikkerne har installeret egen panorama scanner, og kan derfor tilbyde digitale 3D panoramaoptagelser af hele tandsættet og kæbeleddet. Panoramaoptagelser er især meget anvendelige ved implantologi og kirurgi.

Læs mere

Hos Godt Smil Tandlægerne går vi aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde. Vores fokus er altid på dig og dine behov. Godt Smils garanti er landsdækkende, og du vælger derfor selv, hvilken klinik du ønsker at anvende.

Klik på linket for at se, hvilken garanti vi yder på de forskellige behandlinger. Ønsker du yderligere information omkring vores garantibetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Læs mere

Hos Godt Smil er vi stolte over at have eget dansk dentallaboratorium. Laboratoriet er placeret i forlængelse af vores klinik i Højbjerg, og er blandt de mest moderne dentallaboratorier i Danmark. På nuværende tidspunkt beskæftiger vores laboratorium 6 dygtige tandteknikere.

På dentallaboratoriet fremstiller vi alle former for porcelænskroner i en meget høj kvalitet, og har altid fokus på opnå flotte æstetiske løsninger til vores patienter. Af samme årsag råder vi også over et bredt udvalg af forskellige materialetyper i alle tænkelige farvekombinationer. Vi anvender naturligvis kun de bedste og mest veldokumenterede materialer i vores produktion.

Ved anvendelse af den nyeste 3D teknologi på markedet, er det muligt at scanne og derefter fræse porcelænskronerne med stor præcision og dermed sikre en perfekt kanttilslutning ved tandkødet. En perfekt kanttilslutning er med til at sikre, at en tandbehandling med porcelænskroner har en længere levetid, og er således til fordel for både tandlæge og patient.

Loading...