Viden om tænder › Tandkød › Blødende tandkød
Blødende tandkød er ofte et tegn på tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødsbetændelse hører til en af de mest udbredte tandsygdomme. De fleste af os har på et tidspunkt i livet haft tandkødsbetændelse – men måske har du slet ikke bemærket det.
Dette skyldes, at tandkødsbetændelse sjældent giver anledning til symptomer. De fleste mærker intet til det, mens nogle mærker ømhed ved tandbørstning og spisning. Andre kan føle, at tandkødet (gingiva) hæver op og bløder. Blødningen kan give dårlig smag i munden og tilmed medvirke til dårlig ånde (halitosis).
Behandles tandkødsbetændelsen ikke i tide, kan den på sigt udvikle sig til løse tænder (paradentose). Paradentose kan i modsætning til tandkødsbetændelse ikke helbredes. God mundhygiejne og regelmæssig kontrol hos tandlægen kan dog holde det i skak.
Grundig tandbørstning to gange dagligt – med en blød tandbørste, som vinkles 45 grader mod tandkødet, er første skridt på vejen. Den bløde tandbørste masserer tandkødet, og det er godt, da det fjerner ophobede affaldsstoffer – fx ligesom når du får masseret din skulder eller nakke.
Tandbørstningen fjerner også bakteriebelægninger (plak), som i løbet af dagen samler sig på tændernes overflade. Fjernes belægningerne ikke, vil tandkødet reagere ved at øge blodtilstrømningen til tandkødet. Dette skaber en øget tendens til blødning og herved blødende tandkød. Tandbørsten kan ikke fjerne bakterier inde imellem tænderne – kun tandtråd gør det muligt at fjerne bakterierne der.
Du skulle gerne i form af god mundhygiejne opnå et sundt tandkød uden blødning i løbet af få uger – hvis det ikke lykkedes, så bør du undersøges for paradentose.
Er du i tvivl, om du har tandkødsbetændelse eller paradentose, så kontakt din tandlæge eller tandplejer for svar og råd om behandling.
De fleste bløder en smule og er ømme fra tandkødet første gang, de bruger en tandtråd. Dette er helt normalt, men mange stopper med at bruge tandtråd, så snart de oplever ømhed. I virkeligheden tager det en til to uger, før man mærker resultatet af sine anstrengelser. Herefter vil der hverken være ømhed eller blødning fra tandkødet.
Det skal dog på intet tidspunkt gøre ondt at bruge tandtråd. Vi har imellem tænderne nogle små tandkødstoppe (papiller), og her er det vigtigt, at tandtråden ikke føres direkte ned i papillerne med risiko for at ødelægge dem. I stedet skal tandtråden blidt føres ned på hver side af den lille tandkødstop. Hermed fjernes bakterierne effektivt mellem tænderne – både over og (ca. op til 3mm) under tandkødet.
Alle kan få tandkødsbetændelse – børn og voksne, unge og gamle. Nogle grupper er dog mere udsat end andre. Nogle medicinpræparater kan bevirke blødende tandkød, andre kan medføre mundtørhed (xeostomi). Mundtørhed gør det lettere for bakteriebelægninger at sætte sig fast på tænderne og dermed skabe en øget risiko for tandkødsbetændelse.
Hormonelle forandringer som fx ved menstruerende kvinder eller graviditet spiller også ind. Tandkødsbetændelse og blødende tandkød ses meget ofte i sammenhæng med graviditet (gingivitis gravidarum). Det er derfor vigtigt, at gravide er ekstra omhyggelige med mundhygiejnen under graviditeten. I værste fald risikerer gravide, at problemet bliver permanent fx i form af en efterfølgende paradentose.
Rygere har sjældent blødende tandkød. Dette skyldes, at blodkarrene i tandkødet trækker sig sammen, når man ryger. Det betyder, at rygere sjældent opdager at have tandkødsbetændelse. Når en tandkødsbetændelse ikke opdages, behandles den heller ikke, og dette kan betyde en øget risiko for udvikling af paradentose.
1) Er dit tandkød ømt, når du spiser?2) Bløder dit tandkød ved tandbørstning?3) Glemmer du at bruge tandtråd?4) Kan du være gravid?5) Eller ryger du?
Kan du svare ja til en eller flere af ovenstående fem punkter, så skal du være opmærksom – du kan have tandkødsbetændelse. Se hvordan du behandler dette under punktet ”Sådan behandler du blødende tandkød” i dette indlæg. Du er også meget velkommen til at kontakte din Godt Smil-tandlæge – vi er altid klar til at hjælpe dig.
